Serial Podcast er tilbage
Podcastserien Serial er tilbage med en tredje sæson. Første sæson af Serial, der udkom i 2014, er en af de mest hørte podcasts nogensinde, og forventningerne til den nye sæson var derfor høje. Men ingen grund til bekymring. Den nye sæson, der indtil videre er tre afsnit lang, går, i stedet for at zoome ind på en enkelt mordsag som der blev gjort i de første sæsoner, helt tæt på det amerikanske retssystem – nærmere bestemt retsbygningen i Cleveland. Det klæder serien at komme væk fra enkeltsagerne, der tenderede til navlepilleri, og dermed at rette kritikken mere åbentlyst mod systemet som institution. Kan høres her, eller hvor du ellers finder dine podcasts.