22. oktober 2018

”I smoke on the mic like smoking Joe Frazier / The hell raiser, raising hell with the flavor / Terrorize the jam like troops in Pakistan / Swinging through your town like your neighborhood Spiderman”. Den legendariske hiphopgruppe Wu-Tang Clan har 25 år på bagen, og forleden optrådte de på amerikansk live-tv med deres debutsingle ”Protect Ya Neck”, som var med på den første plade i 1993. Føljeton-redaktionens egentlige hiphop-connoisseur, som end ikke var født dengang, siger, at han mistede interessen for Wu-Tang for nogle år siden efter at have set dem i en sløv optræden på NorthSide Festival, hvor de end ikke anede, hvor de var. Derfor er disse linjer skrevet af en person i 40’erne, som ikke ved bedre.

Vidste du, at de store, flotte nåletræsskove som vi finder steder som Canada, Rusland og dele af Norge og Sverige kaldes tajgaskove? Og at tajgaskovene åbenbart lever et hemmeligt liv, hvor træerne bliver venner og samarbejder om at skaffe mad? Vi må indrømme, at vi blev en smule overraskede men også en del klogere, efter at have set denne amerikanske dokumentar hos DR om netop det.

De fleste mennesker kommer nok til at opleve et par karriereskift gennem deres liv. Men at gå fra at være et hårdkogt medlem af den colombianske, revolutionære, kommunistiske og væbnede oprørsgruppe FARC, til at blive smilende turistguide er alligevel lidt af et tvist. Sådan et, der ville gøre selv M. Night Shyamalan og Gentleman Finn misundelige. Det er ikke desto mindre blevet realiteten for flere FARC-folk, efter at oprørsgruppen indgik en fredsaftale med Colombias regering i 2016. The Daily Beast har besøgt dem i junglen for at se, hvad det egentlig går ud på.

I sidste uge døde den armensk-tyrkiske fotograf Ara Güler, 90 år gammel. Efter at have mødt den noget mere kendte fotograf Henri Cartier-Bresson (1908-2004) i begyndelsen af 60’erne, blev han optaget i det prestigefulde fotobureau Magnum, som nu i forbindelse med hans død har lavet en lille feature med nogle af hans billeder fra Tyrkiet i 50’erne (og lidt i 60’erne).  Som den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk citeres for, har ingen som Güler formået at fange, dokumentere og bevare 50’ernes Istanbul. Han er god.

Den radikale amerikanske advokat Stanley Cohen, 67, er vokset op i en ortodoks jødisk familie og har gået på en ortodoks jødisk skole, men jødiske organisationer vil ikke vide af ham og kalder ham antisemit og terroristsympatisør. I New York har han forsvaret Osama bin Ladens familie (som ikke er så populær i The Big Apple). Blandt hans klienter er også medlemmer af Hamas, Al-Qaeda og Hizbollah. Cohen har netop afsonet 11 måneders fængsel for skattesvig og har fået frataget sin bestalling. Men nu er han løsladt og har genvundet retten til at udøve advokatvirksomhed, og hans telefon er allerede begyndt at kime igen med opkald fra verdens mest forhadte terrororganisationer. Det er The New York Times, som ruller historien om det bizarre bekendtskab ud.