Lad os lige se lidt på David Byrne igen
Ja ja, vi ved godt, at Rosklide Festival også handler om alt det nye musik, der er vælter frem i de her år, og tro os, når vi siger, at vi havde nogle fantastiske koncerter med nogle helt nye og hippe bands fra byer, vi ikke havde hørt om. Men et højdepunkt var nu alligevel gode gamle David Byrne fredag nat med sit 12-mandsorkester, der i bare tæer og gråt jakkesæt fór rundt til det mest formidable sceneshow, vi har set i årevis. Det er der godt nok ingen optagelser af, men så tag tiden til at se en af rockhistoriens største koncertfilm Stop Making Sense (1984), der ligger i fuld længde på nettet. Det er fra dengang, Byrne kunne være i stue med resten af Talking Heads, og også dengang kunne han noget helt særligt live.