12. juli 2021

Næste udgave 03:20:08

Roberto Mancini løftes. Foto: REUTERS/Carl Recine/Scanpix

Kære læser

Det skal være sjovt

Så er Europamesterskabet i fodbold for herrelandshold forbi, Italien har vundet, og næsten alle er glade. De unge italienske spillere har gjort det forrygende, og lad os bare være ærlige: Danmark ville næppe have kunnet slå dem. Da Italiens træner, den velhavende, velholdte, velsete og nu også velsignede Roberto Mancini, præsenterede sine udtagne spillere ved et […]

Læs mere

Døgneren

1

Italien vinder EM. Efter 1-1 efter 90 minutters spil måtte Italien og England ud i både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, før der sent søndag aften kunne findes en vinder af finalen ved Europamesterskabet i fodbold for herrer, Euro 2020.

2

Tusindvis af cubanere demonstrerer i Havana. Søndag begyndte et par mindre demonstrationer i byerne San Antonio de los Baños og Palma Soriano, og i løbet af eftermiddagen gik tusinder gennem det centrale Havana. Folk er utilfredse med manglen på fødevarer, høje priser og landets styre. Det er de største demonstrationer i mange årtier.

3

Haiti ramt af forfatningsmæssigt kaos. Efter det endnu uopklarede mord på Haitis præsident Jovenel Moïse i sidste uge har landets midlertidige premierminister, Claude Joseph, forsøgt at give den som de facto præsident. Men hans legitimitet bliver nu udfordret af valgte lovgivere, som forsøger at lave en overgangsregering uden om ham. De peger i stedet på senatspræsidenten Joseph Lambert som midlertidig præsident.

4

Voldelige optøjer i Sydafrika efter fængsling af eks-præsident. Mindst 62 personer er ifølge sydafrikansk politi blevet arresteret efter uroligheder i to af landets provinser. Tilhængere af tidligere præsident Jacob Zuma har blokeret veje og plyndret butikker, skriver nyhedsbureauet AP. Zuma afsoner en dom på 15 måneders fængsel for ikke at vise sig i retten i forbindelse med korruptionsanklager i hans embedsperiode.

5

Den sidste nedgravede mink er fjernet. I dag er de sidste af 13.000 tons døde mink på statslige områder ved Holstebro og Karup blevet fjernet. De kommende år skal vand, som muligvis kan være forurenet af minkene, pumpes op og renses.

Sommeranalyse

”Det passer” (del 1) – Rejsens revolution

Chalinee Thirasupa/Reuters/Ritzau Scanpix

Af David Dragsted
“Det passer – og prøv at se hvordan folk de glor For jeg går med mere end hva’ de ejer der hvor de bor Mit navn er Johnson baby“ Johnson, ”Det passer” (2006)   Coronakrisen kom, og pludselig blev passet mere og andet end et undseeligt dokument, som det er træls at mangle i lufthavnsskranken. […]
Læs mere

Sommeranalysen

Chalinee Thirasupa/Reuters/Ritzau Scanpix

”Det passer” (del 1) – Rejsens revolution

Det bedste vi har set

Knud Romer. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

”At tro er som at tisse i bukserne”

“At tro er som at tisse i bukserne“

I radioprogrammet ‘Tal til mig’ på P1 interviewer Iben Maria Zeuthen folk om deres tro på Gud. Det afføder overskrifter som ‘Troen er min værktøjskasse’ og ‘Tro er at give sig hen’. For nylig havde hun så besøg af forfatteren Knud Romer, som er dybt ikke-troende, og det er der kommet en fuldstændig fabelagtig udsendelse ud af. Zeuthen forsøger igen og igen at lirke Gud ind i samtalen som forklaringsmodel på dette og hint, men Romer afviser ubønhørligt alle forsøgene med en overjordisk sproglig præcision.

Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Manden bag the infinite scroll

Manden bag “the infinite scroll“

Hils på Aza Raskin, der opfandt et af smartphonens mest djævelske og vanedannende egenskaber, det uendelige scroll. Det har han det dårligt med i dag, og som en anden omvendt er han kommet ud på den anden side og prædiker nu gode vaner i forhold til sociale medier. I dette interview med GQ fortæller han fx, at han har udfaset sin brug af Instagram fuldstændig. Måske skulle man følge trop.

+ En udmærket artikel fra BBC fra 2018 om “the infinite scroll“.

Foto: REUTERS/Marcelo del Pozo

Min smukke mavesæk

Min smukke mavesæk

Mikrobiomet i vores mavesæk vejer mere end to kilo og består af billioner bakterier, arkæer, svampe og vira, som indeholder mindst 150 gange flere gener end det menneskelige genom. Det er først i løbet af de seneste 15 år, at videnskaben rigtig har fået hul på forskningen i floraen derinde, men det er nøglen til mere, end man skulle tro. The Guardian har en virkelig spændende artikel om, hvad vi ved so far.

Et sidste ord

Du hedder Federico Chiesa, du er en italiensk fodboldstjerne, du har lige vundet Euro 2020, og du går rundt på banen med din guldmedalje om halsen. Hvem ringer du til?

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12