12. november 2019

Næste udgave 03:20:08

GULDBARRE HOS SWISS NATIONAL BANK.

Kære læser

Overvågning kan være guld værd

”The revolution will not go better with Coke/ The revolution will not fight the germs that cause bad breath/ The revolution WILL put you in the driver’s seat/ The revolution will not be televised” Gil Scott-Heron – ”The Revolution Will Not Be Televised” Ja, tilgiv os for at starte med sådan en gammel traver på […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Syrienkriger sendt hjem til Danmark. En dansk syrienskriger landede i går i Københavns Lufthavn, hvor han blev anholdt. Den 28-årige danske statsborger har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien. Han kommer fra Tyrkiet, hvor han tidligere har modtaget en dom på fire års fængsel for at have tilsluttet sig terrorbevægelsen Islamisk Stat. Tyrkiet begyndte mandag at sende tidligere IS-krigere retur til deres hjemlande, og trods politisk modvilje kan Danmark komme til at skulle modtage flere danske IS-krigere.

2

Frømandskorpsets chef mistænkt for embedsmisbrug. Netmediet OLFI skriver, at chefen for Frømandskorpset, Jens Birkebæk Bach, i september inviterede sin private ven kapelmester Claes Antonsen og dennes band Antonelli Orchestra til en privat rundvisning med udfordrende oplevelser hos Frømandskorpset. To frømænd brugte arbejdstid til at hjælpe med det praktiske. Til gengæld leverede Claes Antonsen musik til en privat fest hos Jens Birkebæk Bach. Hændelsen undersøges nu af Auditørkorpset.

3

Israelske styrker dræber palæstinensisk militsleder. Lederen af den palæstinensiske milits Islamisk Jihad blev dræbt i et angreb på hans hjem i Gazastriben natten til tirsdag. Drabet har medført en række gengældelsesangreb mod Israel. En række Israelske byer har været mål for missiler sendt afsted fra Gazastriben.

4

Brexit-partiet giver Boris Johnson hjælpende hånd. Lederen af Brexit-partiet, Nigel Farage, sagde i går på et pressemøde, at partiet ikke vil stille op i kredse, der ved sidste valg blev vundet af de britiske konservative. Ifølge Farage sker det for at øge sandsynligheden for et brexit-flertal i parlamentet. Johnsons parti har nu opfordret Farage til også at trække sine kandidater i valgkredse, hvor der er tæt løb, men det har Farage afslået.

5

Grænsekontrol fra Sverige mod Danmark indføres i dag. Fra i dag kan man risikere at blive tjekket, når man rejser ind i Danmark fra Sverige. Den midlertidige grænsekontrol er en del af regeringens sikkerhedspakke, der skal forhindre kriminelle bander i at bevæge sig frit mellem Danmark og Sverige. Kontrollen kommer til at bestå af ugentlige stikprøver.

Nyhedsanalyse

Et miskmask af vrede, kaos, vold og fortvivlelse i Bolivia

SENSITIVE MATERIAL. THIS IMAGE MAY OFFEND OR DISTURB A demonstrator yells at a man detained by police during clashes between supporters of Bolivian President Evo Morales, who announced his resignation on Sunday, and opposition supporters in La Paz, Bolivia November 11, 2019. REUTERS/Carlos Garcia Rawlins

Af Oliver Stilling
Valgfusk. ”Søstre og brødre, jeg rejser til Mexico (…) Det gør ondt at forlade landet af politiske årsager, men jeg vil altid være opmærksom. Snart vil jeg vende tilbage med mere styrke og energi.” Mandag stod det hen i det uvisse, hvor Bolivias afgåede præsident Evo Morales havde taget ophold, efter han i en tv-tale […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Rudy Giuliani, former Mayor of New York City, delivers his speech as he attends the National Council of Resistance of Iran (NCRI), meeting in Villepinte, near Paris, France, June 30, 2018. REUTERS/Regis Duvignau

En krimi om Giuliani og Trumps lyssky verden

En krimi om Giuliani og Trumps lyssky verden

En amerikansk journalist får en mystisk SMS fra Donald Trumps private advokat Rudy Giuliani. Den indeholder, hvad der kun kan være et password. Giuliani kalder det ”et lommeopkald,” men fejlbeskeden bliver starten på en hæsblæsende fortælling om en gruppe lyssky mænd, der ved første øjekast ikke synes at have andet tilfælles end kontakten med en ung kvindelig instagrammer.

Bryggeriet Thor i Randers lukker efter 147 år. En mand med en kasse Thor pilsnere foran Svends Bar i Randers .

Til kamp for den almindelige øl

Til kamp for den almindelige øl

Det er efterhånden svært at få sig en ordentlig bajer. Ølmarkedet drukner i eksotiske specialøl, men vi er nogle, der efterhånden er trætte af at skulle slukke vores øltørst i hvedeøl med noter af citrus og hindbær. Nogle gange er det bare de ordinære ting, der fungerer bedst. Som at bolle i missionær eller drikke en pilsner. Weekendavisen slår et slag for den klassiske øl.

British actor John Cleese performs during dress rehearsals for his new one man show at the Oslo Concert House October 2, 2009. REUTERS/Bjorn Sigurdson/Scanpix (NORWAY ENTERTAINMENT) NORWAY OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN NORWAY.NO COMMERCIAL USE

Monty Python 50 år efter

Monty Python 50 år efter

Det er utroligt, men nu er det altså 50 år siden, at den britiske komedietrup Monty Python startede deres Flying Circus og revolutionerede verdens opfattelse af, hvad der er sjovt. I et interview med The Daily Beast ser de to pytoner John Cleese og Eric Idle tilbage på deres tid som nogle af verdens sjoveste mænd. Åh ja, og så udtaler de sig om dette og hint vedrørende den nuværende politiske situation. John Cleese kalder fx Donald Trump for en ”ekstraordinær karrikatur af et røvhul” og synes dermed helt at glemme, at han selv har nærmet sig den definition over de seneste par år.

Et sidste ord

Det er svært at afgøre, hvem der parodierer hvem her. Vi mistænker den sibiriske husky.

Hold op med at hyle og hav en god tirsdag.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12