14. april 2021

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Stem på et anstændigt parti

Forud for folketingsvalget i 2001 indrykkede Lars von Trier og hans filmselskab Zentropa en helsidesannonce i flere landsdækkende aviser. “Stem på et anstændigt parti,“ lød overskriften. Under instruktørens eget kontrafej kunne man læse følgende tekst: “Pia Kjærsgaard repræsenterer et ulækkert menneskesyn. At legitimere dette med et samarbejde, eller ved blot at tillade en afsmitning, kan […]

Læs mere

Døgneren

1

Uddelingen af Johnson & Jonhson-vaccine sat på pause. USA valgte tirsdag at indstille brugen af coronavaccinen, efter seks ekstremt sjældne sygdomstilfælde med blodpropper er blevet fundet blandt næsten syv mio. vaccinemodtagere. Som resultat har Johnson & Johnson sat sin længe ventede vaccineudrulning i EU på pause. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt partiledere og sundhedsordførere til en drøftelse af situationen.

2

Folketinget laver ny aftale om rejserestriktioner. Et bredt flertal har tirsdag aften besluttet, at de nuværende rejserestriktioner skal lempes i fire faser frem mod sommeren. Fra den 21. april vil listen over anerkendelsesværdige formål blive udvidet, så bl.a. udvekslingsstuderende igen vil kunne rejse ind i Danmark. Og i den anden fase, der bør begynde 1. maj, vil færdigvaccinerede rejsende igen kunne tage til gule og orange EU- og Schengenlande.

3

Biden vil have tropper ud af Afghanistan før 11. september. Den amerikanske præsident fremlægger i dag sine planer for, hvordan USA kan trække sig ud af den mangeårige konflikt i Afghanistan, hvor knap 2.400 amerikanske soldater har mistet livet. Selve tilbagetrækningen skal, ifølge Biden, være gennemført inden 20-års-jubilæet for terrorangrebet på World Trade Center. Beslutningen er blevet kritiseret af flere af Bidens militære rådgivere, skriver The New York Times.

4

Tyskland vil færdiggøre AstraZeneca-modtagere med en anden vaccine. Landets nationale og regionale sundhedsministre besluttede tirsdag, at tyskere under 60 år, som allerede har fået første AstraZenca-stik, skal have Pfizer eller Modernas coronavaccine i anden omgang. Ifølge Bayerns sundhedsminister giver den nye løsning “en god grad af beskyttelse“.

5

Politisk flertal vil fjerne krav om coronapas ved udendørsservering. Ifølge genåbningsaftalen skal folk kunne fremvise et gyldigt coronapas, når udendørsserveringen åbner den 21. april. Flere blå og røde partier er dog klar til nu at fjerne kravet, der ses som symbolsk. “De restriktioner, vi har, skal vi kun have, fordi de har en smittedæmpende effekt. Det har jeg rigtigt svært ved at se, at et coronapas i forbindelse med udendørsservering skulle have,“ udtaler Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, eksempelvis.

Nyhedsanalyse

Socialdemokratiet freder dansk landbrug

Scanpix / Claus Fisker

Af Lars Trier Mogensen
Den gode analyse: Det gode er det bedstes værste fjende. Sådan lyder pragmatikerens forsvar altid over for idealisten. Og sådan har den danske klimadebat udfoldet sig her i de seneste dage. Enhedslistens nye politiske ordfører Mai Villadsen satte scenen med et ambitiøst udspil til de forestående forhandlinger om en stor klimareform af dansk landbrug: forårets […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Hit med sangen

Elvis Presley skrev ikke sine egne sange, og ‘Kongen’ var meget åben omkring det. Alligevel fik Elvis’ stab arrangeret, at han stadig skulle modtage sangskrivnings-royalties for sine udgivelser – hvilket med tiden er blevet tvivlsom industristandard. Variety skriver om musikbranchens problemer med kreditering, og om de skjulte sangskrivere, der mister indtægter som følge af stjernernes ikkeeksisterende bidrag. Der er vist rigeligt med materiale til en god protestsang.

Ronald Hole Fossåskaret / NRK

Havlandet 

“Med verdas nest lengste kystlinje er Noreg ein gigant. Vi er Havlandet på ein planet med 70 prosent hav […] Lever havet, overlever vi.“ NRK har lavet en lækker, digital fortælling om livet i og på havet, set fra flere nordmænds perspektiver. Det er også ret gribende i en dansk kontekst, for det er nu engang de samme farvande, vi befinder os i. Og billederne er gode.

Erre Gálvezc / The Guardian

Facebooks forfordeling

Så skal vi til det igen. The Guardian har gravet i sagerne og kan nu afsløre, hvordan (autoritære) statsledere bruger Facebook til at undertrykke oppositionen og vildlede befolkningen. Og til ingens større overraskelse ser Facebook igennem fingrene med det – i hvert fald hvis misbruget finder sted i små ikke-vestlige lande, som folk er lidt ligeglade med. Først når Facebook risikerer en mediestorm, bliver der taget hånd om problemerne. Det var lige godt utroligt.

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12