18. september 2017

Næste udgave 03:20:08

Søndag d. 17. september 2017 blev der løbet Copenhagen Half Marathon 2017. Mere end 20.000 deltog, men hurtigste løber blev Abraham Cheroben i tiden 58.40. Løbet blev aflyst midtvejs aflyst på grund af farligt vejr- blandt andet blev to løbere lettere såret af et lyn. Her kæmpehagl.. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017)

Kære læser

Halvt fyldt, halvt fuldendt

Folk, der afskyr idrætsudøvelse –  og i særlig grad andres kropsudfoldelse i det offentlige rum – vil muligvis påstå, at den voldsomme regn, der i går satte en stopper for det såkaldte CPH Half i København, var en straf nedkaldt af en eller anden gud. Stop så med det idiotiske løberi! har han/hun/det tænkt og hævet sin knyttede næve til rabalder. Nogle steder løb folk i vand til […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

Føljetonen

Debatweekend på Gl. Holtegaard. Foto: Andreas Terp

Var kolonitiden et tilbud til Afrika?

I forbindelse med udstillingen ‘Kolonihistorier – magt og afmagt’ afholdt kunsthallen Gl. Holtegaard i weekenden en række debatarrangementer, hvor den danske kolonifortid var til diskussion. Føljeton var med søndag, hvor der udspillede sig en ren tour de force i kontrastfyldte holdninger.

Det bedste vi har set

Søndag d. 21. maj 2017. Alka Superliga Mesterskabsspil på Lyngby Stadion. Lyngby Boldklub vs. FC København. William Kvist, FC København Jesper Christjansen, Lyngby BK. (Foto: Per Kjærbye/Scanpix 2017)

William Kvist er ikke nogen dum fodboldspiller

William Kvist er ikke nogen dum fodboldspiller

Ikke for at kolportere fordomme om en bestemt erhvervsgruppe, men nu, hvor vi alligevel har forvildet sætningen her ind i den blindgyde, så har professionelle fodboldspillere generelt ikke ry for at være optaget af så meget andet end fodbold og Playstation. FC Københavns William Kvist, der har spillet 73 landsholdskampe, er en undtagelse. Han synes, at samfundsudviklingen går i den forkerte retning, han støtter Alternativet og inviterede engang miljøjournalisten Jørgen Steen Nielsen til at holde et foredrag om bæredygtig udvikling hjemme hos sig. ”Jeg håber, at vi som samfund tør være modige og nysgerrige,” siger Kvist. ”At arbejde mindre, tror jeg, vil give os mere overskud og tid til vores familier, venner og fritidsaktiviteter. Mere overskud, tror jeg, vil gøre, at folk vil kunne give mere til sig selv, hinanden og samfundet. Jeg synes, det er enormt spændende at læse om projekter i Sverige, hvor medarbejdere arbejder i seks timer, og man kan se at både arbejdsglæden og produktiviteten ryger op.” Og som han tilføjer: ”Husk at tage alt med et gran salt, når det nu kommer fra en dum fodboldspiller.” Og husk også at trykke på ‘Nej tak, jeg vil bare læse artiklen’ for at læse artiklen.

7.541 stykker Lego

7.541 stykker Lego

Har du 34 timer til at samle verdens største Lego-figur? Ikke? Så er det godt, at teknologi-nørderne på Gizmodo har gjort det for dig, så du bare kan nøjes med at bruge tre et halvt minut på at betragte den sejlivede og tårevædede proces. Lego-figuren, som spiller hovedrollen i dramaet, er det nye Star Wars-rumskib Millennium Falcon, der består af 7.541 små Lego-dele og koster den nette sum af 6.999 danske kroner.

British actor John Cleese stands on the red carpet during the 23rd Sarajevo Film Festival in Sarajevo, Bosnia and Herzegovina, August 16, 2017. REUTERS/Dado Ruvic

Der er så meget, John Cleese ikke ved

Der er så meget, John Cleese ikke ved

”Jeg ved ikke så meget om nutidens comedy. Jeg ser ikke noget. Jeg er 77. Jeg vil med stor sandsynlighed være død inden for 10 år – måske får jeg 15. Så at sætte sig for at se en komedieserie ville være en temmelig ussel måde at bruge tiden på. Så simpelt er det. Hvis jeg har en ledig  aften, vil jeg hellere læse, for der er så mange ting, jeg ikke forstår, og som jeg godt kunne tænke mig at få styr på, før jeg er død. Det vil jeg hellere end at se komedie.” Fint interview med Monty Pythons John Cleese uden så meget dillerdaller.

Hvorfor er det så svært at slå en flue ihjel?

Hvorfor er det så svært at slå en flue ihjel?

De færreste – selv folk, der opfatter sig selv som humanister og pacifister – har moralske kvababbelser i forhold til at slå en irriterende flue ihjel. Det er mere det der med at ramme den med smækkeren. Hvorfor er den så hurtig? BBC har set nærmere på det i denne grundige artikel. Problemet med den (artiklen) er, at man får så meget respekt for fluens færdigheder, at man mister lysten til at myrde den med koldt blod.

Rohingya refugees go about their day at a camp in Cox's Bazar, Bangladesh September 18, 2017. REUTERS/Danish Siddiqui

Menneskerne på flugt

Menneskerne på flugt 

Minara og hendes to-årige datter. 40-årige Arefa, hvis mand er blevet skudt af det myanmarske militær, og 65-årige Manzoor Ahmed, der har overlevet flugten sammen med sine 11 familiemedlemmer. Al Jazeera er gode til at dække de vanvittige vilkår for rohingyaerne fra Myanmar, og du kan læse om menneskerne på flugt lige her.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12