19. august 2020

Næste udgave 03:20:08

BT: Thomas Wetche er blind, men arbejder som bedemand i Vejle. Her med rustvogn og kiste.

Kære læser

Vrede og frygt i Horsens og Billund

Det er sateme ikke let at være dansker i disse corona-tider. I Horsens Folkeblad kan man læse om en diskoteksejer med øgenavnet ‘Gønge’, som hverken kan finde hoved eller hale i Folketingets såkaldte fase 4-aftale. Gønge driver diskotekerne Hemingway’s og Sölibat i Rædersgade i Horsens, men han har måttet holde dem begge hermetisk lukket siden […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Kup i Mali. Efter at være blevet taget til fange af oprørere har Malis præsident Ibrahim Boubacar Keïta i en tv-transmitteret tale oplyst, at han trækker sig fra posten og samtidig opløser landets regering og parlament. ”Jeg ønsker ikke, at blodet skal flyde for at holde mig ved magten,” sagde han. Også landets premierminister er blevet taget til fange af kupmagerne.

2

Skatteministeriet skjulte ulovlige opkrævninger. Skatteministeriet skjulte i et år viden om, at ministeriet fra 2008 til og med 2019 ulovligt havde opkrævet 4,5 mia. hos en række virksomheder. Det skriver TV2. Det har fået Rigsrevisionen til at rette en skarp kritik mod ministeriet, eftersom den praksis er i strid med Rigsrevisorloven, og fordi det har ført til, at statsregnskabet i over et årti har været forkert med flere milliarder.

3

Biden er officielt præsidentkandidat. Det Demokratiske Parti i USA har nu officielt udnævnt Joe Biden til deres præsidentkandidat. Det skete i nat dansk tid på partiets konvent. Ud over nomineringen bød andendagen for konventet også på taler fra blandt andet den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton og den nye demokratiske stjerne Alexandria Ocasio-Cortez.

4

Wall Street har indhentet det tabte. De amerikanske aktiemarkeder er nu tilbage på samme niveau som før coronakrisen. Tirsdag lukkede S&P 500-indekset på sit højeste niveau nogensinde. Indekset bruges som en målestok for, hvordan det generelt går på Wall Street. Optimismen på aktiemarkederne kommer på trods af, at coronakrisen har ramt USA med et af de største BNP-fald nogensinde.

5

EU holder krisemøde om Hviderusland. EU’s ledere mødes i dag på et videolink for at diskutere, hvordan Unionen skal forholde sig til det omdiskuterede valgresultat i Hviderusland, hvor præsident Aleksandr Lukasjenko vandt valget. Lukasjenko beskyldes for valgsvindel. Den hviderussiske oppositionsleder Svjatlana Tsіkhаnоwskаja opfordrer EU til ikke at anerkende Lukasjenko som præsident.

Nyhedsanalysen

Mennesket er født frit, men dog er det overalt i mundbind

Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Af Andreas T. Kønig
Modstanden mod mundbind breder sig. I flere lande er folk gået på gaden i protest mod myndighedernes krav om brugen af den lille beklædningsgenstand, der skal fungere som et værn mod de coronafyldte spytdråber. Søndag samlede hundredvis af demonstranter sig i den spanske hovedstad Madrid med kampråb som ”mundbind slår ihjel,” ”virussen eksisterer ikke” og […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Hvem vil leve for evigt?

Hvem vil leve for evigt?

Forskere har for nylig fundet nogle bakterier, der har været begravet på havets bund i hundrede af millioner af år. Tænk hvis også mennesket kunne leve så længe. Eller i hvert fald bare markant længere, end det er tilfældet nu. Hvor meget ville vores natur ændre sig? Ville vi blive mere ambitiøse? Måske mere klimabevidste? Ja, det kan også være, at vi ikke ville være så krigeriske. Scientific American har taget et kig på det lange liv.

(ARKIV) Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, hilser på Arne efter hendes tale under Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter , lørdag 14. september 2019.. Hvis ret til tidlig pension indebærer en høj ydelse, vil det trække for mange ud af arbejdsmarkedet, advarer økonomiprofessor. Støtteparti kræver dagpengesats. Det skriver Ritzau, onsdag den 5. august 2020.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Pension, pension, pension, pension …

Pension, pension, pension, pension …

Du kommer til at høre rigtig meget om pension de kommende uger. Du kommer til at høre rigtig meget om en fyr, der hedder Arne, og du kommer til at høre en million improvisationer over sætningen ”hvor skal pengene komme fra.” Når nu samfundsdebatten flyder over med pensionsargumenter, så er det rart at være klædt godt på, så man kan gennemskue, hvad der er klogt, og hvad der er dumt.  Det hjælper Andrea Dragsdahl fra Zetland dig med. Hun har skrevet en fin guide til statskassens vigtigste udgift.

Jason Lee/Reuters/Ritzau Scanpix

”Han slår et land ihjel”

”Han slår et land ihjel”

Der er ikke megen slinger i valsen hos det kommunistiske parti i Kina. Det er yderst sjældent, at nogen i toppen af partiet ytrer sig kritisk om Kina, og derfor er dette interview i The Guardian bemærkelsesværdigt. Cai Xia har været professor på ”Partiskolen for det kinesiske kommunistpartis centralkomite” siden 1992, og når man er professor der, så er man en del af den kinesiske elite. Nu er hun blevet fyret efter at have kritiseret styret, og hun lægger da heller ikke fingre imellem. Til The Guardian siger hun blandt andet, at præsident Xi Jinping er i gang med at ”slå et land ihjel,” og at der internt i det kommunistiske parti er massiv modstand mod den kinesiske diktator.

Et sidste ord

Det engelske orkester Portsmouth Sinfonia findes ikke mere, men gid det gjorde. Her er en optagelse fra pladen Hallelujah fra 1970, optaget i Royal Albert Hall. Og hvis du lytter og tænker, ”hvad fanden?” – så læs dette og forstå.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12