20. maj 2021

Næste udgave 03:20:08

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kære læser

Alex Ahrendtsen har haft en drøm

“Jeg oplevede i den drøm, at det, jeg gjorde, gav andre glæde. At være folketingspolitiker gør ikke ret mange mennesker glade. Tværtimod gør det de fleste vrede, sure, kede af det, irriterede. Det kunne være rart at få et arbejde, hvor man gør folk glade.“ DF’s mangeårige kulturordfører Alex Ahrendtsen har fået lidt af en […]

Læs mere

Døgneren

1

Tilvalgsordning for coronavacciner på plads. Torsdag træder en ny bekendtgørelse i kraft, der gør det muligt for private leverandører at tilbyde stik med coronavaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson. Ifølge firmaet Practio har godt 100 læger allerede vist interesse for at hjælpe med vaccineringerne, mens godt 2.000 mennesker har skrevet sig op til at få de frivillige stik.

2

EU siger god for vaccinerede rejsende. Onsdag blev EU enige om en plan, der gør det muligt for folk fra såkaldt “sikre“ lande at rejse ind i unionen, såfremt de allerede er blevet vaccinerede mod Covid-19 mindst to uger forinden. Det nye regelsæt vil formodentlig kunne træde i kraft i næste uge, skriver The New York Times.

3

Indien sætter ny rekord for coronadødsfald. De indiske sundhedsmyndigheder kunne onsdag rapportere om 4.529 dødsfald inden for 24 timer, hvilket er en ny global rekord. Det hidtil højeste antal dødsfald på et døgn blev registreret i USA den 12. januar, hvor 4.475 mennesker mistede livet. Flere end 280.000 mennesker er nu døde af Covid-19 i Indien.

4

Regeringen giver grønt lys til studenterkørsel. I en pressemeddelelse fastslår Børne- og Undervisningsministeriet, at sommerens studenterkørsler godt kan gennemføres “også selvom der ikke kan holdes den afstand, som ellers er anbefalet af sundhedsmyndighederne“. Det anbefales dog, at studenterne lader sig coronateste inden kørslen.

5

Klimakatastrofer forårsagede flere forflyttelser end krig i 2020. Ifølge en ny rapport fra ngo’en Flyktninghjelpen (Norwegian Refugee Council) blev 30 mio. mennesker i 2020 tvunget til at forlade deres hjem pga. klimarelaterede katastrofer som voldsomme storme og oversvømmelser. Det er tre gange så mange interne forflyttelser som voldelig konflikt forårsagede og 5 mio. flere end i 2019, skriver The Guardian.

Nyhedsanalyse

Kryptomarkedets store ædegilde

Af Asta Kongsted
Ét ord i én Twitter-tråd fik mandag værdien af kryptovalutaen Bitcoin til at nå sit laveste punkt i tre måneder. Der er næsten kun én person, man kunne forestille sig have den slags indflydelse, og det var da også elbilmogul og kommende Marskolonialist, Elon Musk, der satte markedet på den anden ende. Han har selvfølgelig […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Foto: Via BBC

Vandteknologi fra før Inkarigets tid spiller stadig

“Andesbjergene er et ud af seks steder i verden, hvor komplekse civilisationer opstod ansporet af sæsonbestemt nedbør i så udpræget en grad, at det igen og igen blev en katalysator for hydrologiske landvindinger og dertil hørende strategier, som stadig forbløffer – og hvoraf nogle stadig bruges.“ Super kedelig sætning, men prøv lige at læse den et par gange; sygt fascinerende historie om menneskets samspil med Moder Jord. Det er BBC, der leverer, og Peru, vi skal en tur til.

Værk set på Hic et Nunc.

Brasiliens økovenlige DIY-kryptokunstmarkedsplads

Hic et Nunc er en ny brasiliansk krypto-markedsplads for digital kunst – “en skramlet, brugerdreven markedsplads befolket af utilpassede, eksperimenterende og etablerede kunstnere, som tager sig et break fra den store liga. Og for kunstnere i lavindkomstlande, som ellers ville være afskåret fra det boomende marked af kryptokunst, har adgangen til den været en livsline.“ Super interessant historie i magasinet Rest of World, hvis eksistens vi må indrømme, vi ikke kendte til.

Blinken med sort mundbind. Foto: Emilie Thejll-Madsen/Københavns Universitet

Blinken, Bohr og kvantecomputerteknologi

Da USA’s udenrigsminister, Anthony Blinken, var i København for nylig, aflyste han møder med en række ligegyldige topfolk i det danske erhvervsliv. Til gengæld fandt han tid til at besøge Niels Bohr Institutet. Hvorfor? Universitetsavisen var på pletten. “fuldstændig vild,“ kalder institutlederen den uventede oplevelse.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12