20. september 2021

Næste udgave 03:20:08

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Kære læser

Angela – ja tak! Men hvem vil opkaldes efter Lars, Mette og Pia?

Der er kun seks dage til parlamentsvalget i Tyskland, og mange medier bruger bemærkelsesværdigt meget tid på at tage afsked med landets forbundskansler Angela Merkel, der som bekendt ikke genopstiller efter 16 år på posten. The New York Times’ bureau chief i Berlin har fx været på reportagetur i byen Wülfrath i Nordrhein-Westfalen, og her […]

Læs mere

Døgneren

1

Danmarks største IT-firma opruster Emiraternes militær. Ifølge TV2, Danwatch og Lighthouse implementerer IT-virksomheden Systematic kampstyringssystemet ‘SitaWare’ i De Forenede Arabiske Emirater. Eksperter kalder det en “bevidst omgåelse“ af regeringens forbud mod eksport af militært udstyr til landet, der anklages for “alvorlige krigsforbrydelser“ i Yemen.

2

Frankrig trækker sig i protest fra forsvarstopmøde med Storbritannien. Det sker efter USA, England og Australien i sidste uge indgik forsvarsalliancen ‘Aukus’. Partnerskabet betyder bl.a. at Australien nu bakker ud af en ubåds-eksportaftale med Frankrig til en værdi af 230 mia. kr. Aukus-alliancen har ifølge Frankrigs ambassadør i Australien, Jean-Pierre Thebault, været på tegnebrættet i 18 måneder. Alligevel har man undladt at fortælle Frankrig, at ubådsaftalen ville blive afblæst. “Vi følte os narret,“ fortæller Thebault.

3

Canadierne går til parlamentsvalg. Justin Trudeau, Canadas premierminister, udskrev slut august lynvalg, efter han førte stort i meningsmålingerne for sin pandemihåndtering. Forud for valget, der finder sted mandag, ser der nu ud til at være dødt løb mellem partierne. Flere vælgere sætter spørgsmålstegn ved behovet for et tidligt valg midt i landets fjerde coronabølge.

4

Grønlands udenrigsminister vil afskaffe ordet rigsfællesskabet. Forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne er ikke et rigsfællesskab, men udtryk for “dansk overherredømme“. Det mener Grønlands udenrigsminister, Pele Broberg, der derfor ikke længere vil bruge ordet. “Grønland […] er en tidligere koloni, og det er det, der er tilhørsforholdet,“ siger han til Berlingske.

5

World Economic Forum-topmøde om bæredygtig udvikling. Mandag begynder et fire dages virtuelt topmøde i World Economic Forum. Her mødes regerings- og erhvervsledere fra hele verden for at drøfte, hvordan man opnår FN’s Verdensmål i lyset af det seneste års øgede ulighed og forværrede klimakrise. Mødet afholdes sideløbende med den 76. generalforsamling i FN.

Nyhedsanalyse

Er krakket på vej i Kina?

Jason Lee/Reuters/Ritzau Scanpix

Af David Dragsted
Økonomer holder i disse dage vejret: Er Kina på vej til at få sit eget Lehmann Brothers-øjeblik? Da den amerikanske bank indleverede sin konkursbegæring tilbage i 2008, sendte det chokbølger gennem finansverdenen. Lehmann Brothers historiske kollaps var om noget et vendepunkt i finanskrisen; med ét kom det famøse “too big to fail“-diktum på alles læber. […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Omslaget på Oliver Stillings sællert fra 2015.

Barselsreportager fra en fuldbefaren far

Her på stedet hader vi udtrykket “ananas i egen juice“. Det er simpelthen noget af det dødeste indenfor det danske sprog, og alligevel ser folk ofte både glade og nærmest lidt stolte ud, når de bruger det. Som om, de både har formået at gribe i egen barm og tale belevent på én og samme tid. Pyh, det var rart at få det ud. Med det af vejen vil vi gerne anbefale vores egen Oliver Stillings reportagebog Mig og Nelson. Oliver skrev den i 2015, mens han var på barsel med sit tredje barn, og fordi der for tiden efterspørges vidnesbyrd om den fede fædrebarsel – og fordi bogen er god – smider vi lige Mig og Nelson i puljen. Læs et lille uddrag her.

MIT Technology Review

(Falsk) hævnporno med et klik

Så skete det, tech-researchere længe har frygtet. Nogen har formået at lave en app, der ved hjælp af deep fake-teknologi gør det muligt at sætte almindelige menneskers ansigter ind i pornofilm. MIT technology Review har en spændende og nedslående artikel om, hvad det kan betyde for stigmatiseringen af kvinder og for homoseksuelle mænd i lande, hvor seksualiteten ikke er fri. Indholdet af videoerne er muligvis fake, men skaden, det kan gøre, er ægte nok.

Skærmbillede fra “Konspirationsfolket har ordet“ på DR.

Signe Molde og sølvpapirshattene

Hvordan ville mediedækningen af coronakrisen se ud, hvis den var varetaget af konspirationsteoretikere og ikke af de såkaldte “mainstream medier“? Det undersøger DR i Konspirationsfolket har ordet. Her følger vært Signe Molde fire konspirationsteoretikere, mens de strikker et tv-program sammen om, at WHO er “bundkorrupt“. I seriens finale får vi lov at se programmet, hvorefter det faktatjekkes af DR’s Detektor. Hele molevitten er fint skruet sammen, voksenmobningen fra Signe Molde på udebane er pakket væk, og Molde møder seriens hovedpersoner med oprigtig nysgerrighed, humor og en lille smule afmagt. Det er godt tv.

Et sidste ord

Bag ethvert budskab er der en skjult interesse. “Follow the money“, som konspirationsfolket ville sige.

Føljeton er fuldt vaccineret og klar til en ny uge. Vi ses i morgen!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12