Efter TV 2 torsdag kunne afsløre massive omsorgssvigt på plejehjemmet Nørremarken i Køge, lancerer Venstre et veltimet ældreudspil. I det ene af planens seks tiltag lyder det, at “hammeren oftere skal falde“ – hvilket ved grove ansvarsforsømmelser kan betyde, at lokale ledelser og plejehjem kan sættes under administration. Der skal være “tilsyn, der virker“, siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.
Lars Løkke Rasmussen (M), der først slet ikke ville være statsminister, lufter nu muligheden for en regering med statsminister Mette Frederiksen (S): “Men Socialdemokratiet hægtet op på venstrefløjen kan ikke levere det, der er brug for. Og der skal vi fremtvinge en form for stabilt, fast politisk samarbejde hen over den der berømte midte,“ siger han til Zetland. Han kan dog blive nødt til at “lade sig nøje“ med en regering udelukkende med Radikale.
Lars Løkke Rasmussens tidligere partifælle Søren Gade (V) advarer borgerlige vælgere om, at “en stemme på Lars Løkke er en stemme på Mette Frederiksen.“
Inger Støjberg (DD) kalder det “ubehøvlet“ at diskutere kødfri dage, mens folk stadig har problemer med at betale elregningerne. Hun vil samtidig rette op på de centraliseringer, der har “brudt Danmark fuldstændig op“. Reformer, hun selv har været med til at indføre, men med egne ord ikke havde “blikket for“ under Lars Løkke.
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) vil forbyde personfarlige kriminelle at “opholde sig i nogle af de områder, som offeret bor i“.
Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri kræver, at et kommende regeringsgrundlag skal indeholde en forpligtelse til at sikre flere faglærte hænder til arbejdsmarkedet. Ifølge fagforbundet Dansk Metal kan manglen på kvalificeret arbejdskraft løses ved at skære i antallet af gymnasiepladser. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke love noget konkret.
Lars Løkke Rasmussen (M), der først slet ikke ville være statsminister, lufter nu muligheden for en S-V-regering: “Men Socialdemokratiet hægtet op på venstrefløjen kan ikke levere det, der er brug for. Og der skal vi fremtvinge en form for stabilt, fast politisk samarbejde hen over den der berømte midte,“ siger han til Zetland. Han kan dog blive nødt til at “lade sig nøje“ med en regering udelukkende med Radikale.
Lars Løkke Rasmussens tidligere partifælle Søren Gade (V) advarer borgerlige vælgere om, at “en stemme på Lars Løkke er en stemme på Mette Frederiksen“.