23. oktober 2020

Beauvoirs brevkasse

Den franske filosof Simone de Beauvoir fik en hård medfart, da hun i 1949 udgav værket Det Andet Køn. Her beskriver hun, hvordan kvinder historisk er blevet betragtet som andenrangsmennesker både kulturelt, politisk og biologisk. Vatikanet forbød hendes bog, forfatter og filosof Albert Camus mente, Beauvoir bragte skam over fransk tænkning, og selv den tyske tænker Hannah Arendt langede ud efter Beauvoirs værk. Ikke desto mindre solgte den 22.000 eksemplarer den første uge, og senere er den blevet en bibel for den feministiske bølge. Den her artikel er et interessant indblik i Beauvoirs liv. Om hvordan hun efter udgivelsen af sit hovedværk modtog bunker af breve fra især kvinder, der ville have hende til at hjælpe med deres problemer. Beauvoir var ingen helgen. Hun var selvoptaget, besat af magt og en seksuel seriekrænker. Men hendes betydning for kvindekampen kan ikke undervurderes.

Konspirationsteoriernes anatomi

Nogle tror, jorden er fald, andre at coronavirus ikke findes, og en del mener at have regnet ud, at verden i virkeligheden styres af en hemmelig elite. Det moderne samfund byder på konspirationsteorier i en sådan grad, at det næsten synes at være særegent for den tid, vi lever i. Men konspirationsteorier er ikke noget nyt. ”Den er tværtimod en integreret del af vores politiske og intellektuelle historie. I enhver periode og ethvert samfund, hvor vi finder undertrykte og marginaliserede grupper, finder vi folk med tendens til at overfortolke, hvorfor de er undertrykte og marginaliserede.” Atlas guider dig igennem konspirationsteoriernes idéhistorie. Virkelig spændende!

I USA handler politik kun om tro

Det er, som om USA er vendt tilbage til tiden lige inden oplysningstiden. Dengang gik man ikke op i videnskab og rationelle argumenter. I stedet skændtes man om, hvis tro var den rigtige, hvem der havde Gud på sin side, og hvem der nu var mest troende. Sådan er det også i nutidens USA. Det er i hvert fald konklusionen i denne tekst. Ikke et eneste kongresmedlem identificerer sig som ateist, og derfor ender problemer, som man i sekulære samfund har løst med oplysningens redskaber, med at blive store religiøse diskussioner. Abort, sundhedssikring og valg af højesteretsdommere er blevet til at spørgsmål om tro, moral og guddommelige rettigheder.