25. marts 2020

Næste udgave 03:20:08

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix. Uffe Elbæk (UFG) i Folketingssalen på Christiansborg tirsdag den 17. marts 2020. 1. behandling til lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Kære læser

Naturen kan stadig ikke vente

De venter på steder hvor de lever mens de venter. Venter på at leve mens de venter. Lever for at leve. Mens de venter. Lever for at leve. Mens de lever. Mens de venter. Mens de lever. Venter. Lever. Inger Christensen, fra Det (1969)   Det kan være svært at tro på, men virkeligheden lever […]

Læs mere

Døgneren

1

Enighed om kæmpe hjælpepakke i USA. Senatet og Det Hvide Hus er nået til enighed om en hjælpepakke på to billioner dollars, der skal afbøde de økonomiske konsekvenser af coronaepidemien. Indholdet af pakken er endnu ikke offentliggjort, men det forlyder, at den blandt andet indeholder en udvidelse af understøttelse til arbejdsløse og mulighed for lån til små virksomheder.

2

Uffe Elbæk starter nyt politisk projekt. De fire folketingsmedlemmer, der hoppede af Alternativet, har startet et nyt politisk projekt under navnet ”Frie Grønne Stemmer.” Uffe Elbæk kalder det et ”grønt politisk kontorfællesskab,” og han siger samtidig, at de fire afhoppere har lavet en ”politisk kontrakt,” ligesom de holder et ugentligt gruppemøde. Elbæk siger, at der ikke er tale om et parti endnu, men det kan der blive på sigt.

3

OL er udskudt. De Olympiske Lege skulle have været afholdt i Japan denne sommer, men på grund af coronapandemien er legene nu blevet udskudt til 2021. Det præcise tidspunkt er endnu ikke på plads, men ifølge Den Olympiske Komite må datoen ikke placeres ”senere end sommeren 2021.”

4

Indien lukker ned. Der er blevet indført udgangsforbud i verdens næstmest folkerige nation. I en tv-tale fortalte premierminister Narendra Modi, at det nu er forbudt for Indiens 1,3 mia. indbyggere at forlade hjemmet, med mindre de skal handle, købe medicin eller har brug for lægehjælp. Indien har 519 bekræftede tilfælde, men prognoser viser, at sygdommen kan ramme op mod 300 mio. i landet.

5

Opgang på aktiemarkederne. Det ser ud til, at især den amerikanske hjælpepakke har skabt en smule tiltrængt medvind på aktiemarkederne. I USA lavede aktieindekset Dow Jones Industrial Average fx sit største opadgående spring siden 1933, og i London og Asien er aktierne også kravlet op af. I Danmark havde C25-indekset i går sin bedste dag nogensinde, og stigningerne på det danske marked ser ud til at fortsætte i dag.

Selvkarantænereportage

Åen ved bedst

Af Oliver Stilling
Da vandreturen efter en times tid er slut, og jeg og cirka 200 andre personer, som jeg ikke kender og heller ikke kan se, står med museumsinspektør Morten DD i hånden ved Mølleåens udmunding i Ebeltoft Vig, skyller særligt to erkendelser gennem storbyflanørens bevidsthed: For det første er det et vildt projekt at leve som […]
Læs mere

Amputee soccer players line up before a friendly match between Ukrainian and Azeri teams in Kiev, Ukraine September 11, 2019. REUTERS/Valentyn Ogirenko TPX IMAGES OF THE DAY

Hvornår er et ben ikke et ben mere?

Hvornår er et ben ikke et ben mere?

Hvis du får amputeret et ben, er det så stadig dit ben? Undskyld os det lidt morbide spørgsmål, men det er faktisk ikke bare et skørt tankeeksperiment. For mange, der har fået amputeret en kropslem, er det et ægte spørgsmål. Vores lemmer er nemlig ikke bare kødfyldte knogler. De er en vigtig del af vores selvforståelse og identitet, så når en kropsdel skæres af og brændes, er det som at få brændt en del af sig selv. Interessant filosofisk diskussion om kroppen og selvet i Aeon.

Jacques Bertaux: Prise du palais des Tuileries 1793

Jean-Jacques Rousseau om ulighed

Jean-Jacques Rousseau om ulighed

Hvis du får muligheden for at snige dig ud i coronaland og ned i en kiosk, så kan vi anbefale, at man køber Politiken Historie. Det er et lækkert magasin. Ellers kan man som en start smuglæse lidt af næste udgave her. Omdrejningspunktet for nærværende artikel er ulighed i 1700-tallets Frankrig og filosoffen Jean-Jacques Rousseau, og mand, det er noget vi kan lide på Føljeton!

Hakon Nielsen/Ritzau Scanpix

Fiktionens pest

Fiktionens pest

Myndighederne bliver ved med at sige, at vi står i en situation uden fortilfælde. Så hvis vi gerne vil forstå, skal vi måske ikke vende os mod historien men nærmere mod litteraturen. Vi er i hvert fald gået i gang med at genlæse den franske forfatter Albert Camus’ eksistentialistiske romanklassiker Pesten. Det har de også gjort hos New York Times, og her kan du læse, hvad de har fået ud af den i en coronatid.

Wikipedia

Virkelighedens pest

Virkelighedens pest

… men måske er der alligevel også noget at hente fra historien. I Wired bringer de et uddrag af bogen Journal Of A Plague Year skrevet af Daniel Defoe og udgivet første gang i 1722. Bogen beskriver blandt andet, hvordan London blev ramt økonomisk, da pesten svømmede ind over den britiske by i 1660’erne.

Et sidste ord

Britney Spears er hoppet ud som tænker og har skrevet et lille manifest på Instagram. Nu viser det sig, at hun i årevis har klædt sig som det kommunistiske manifest. It’s The Communist Manifesto, bitch. Vi elsker alt ved det!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12