28. januar 2021

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Den sande tro

Det kan godt være, at Danmark på papiret er et kristent land, men i praksis har vi kølige nordboere vist os at være noget mere verdslige end gejstlige. Det er ikke ligefrem, fordi kirkerne bliver overrendt søndag formiddag, og der bliver ikke bedt meget bøn ved de danske middagsborde. Men vi har det øjensynligt i […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Polens abortforbud træder i kraft. Onsdag meddelte den polske regering, at landets nye, stærkt kontroversielle abortlovgivning vil træde i kraft snarest muligt. Implementeringen af forbuddet blev sat på pause tilbage i efteråret, da Polen oplevede nogle af de største folkelige protester i nyere tid. Forbuddet gør det i praksis kun muligt at få abort i tilfælde af voldtægt, incest, og hvis morens liv er i fare. Regeringens udmelding fik onsdag aften nye store folkemængder til at gå på gaden i protest.

2

Kunder i Danske Bank er historisk utilfredse. I den årlige kundetilfredshedsmåling fra analysehuset Voxmeter præsterer banken den dårligste måling, Voxmeter nogensinde har set for en dansk virksomhed. ”Danske Bank er nået til et punkt, hvor kunderne ganske enkelt undrer sig over, hvad pokker det er for en tvivlsom virksomhed, som de er kunder i”, udtaler adm. direktør i Voxmeter Christian Stjer i den forbindelse.

3

Søren Brostrøm retter skarp kritk mod sygehusdirektører. Det sker, efter flere sygehusdirektører har valgt selv at blive vaccineret mod COVID-19. I et brev til regionerne indskærper Sundhedsstyrelsens direktør, at vaccinedoserne kun må bruges på de prioriterede målgrupper. Da sygehusdirektørerne ikke er frontpersonale, bør de heller ikke være omfattet af den tidlige vaccineudrulning, mener Brostrøm.

4

Biden sætter fokus på klimaet med nye dekreter. USA’s præsident Joe Biden underskrev onsdag en række præsidentielle dekreter, der blandt andet skal fremme landets brug af vedvarende energi og elbiler. ”Vi kan ikke vente længere […] Vi ser det med vores egne øjne. Vi kan mærke det i vores krop. Det er blevet tid til at handle”, fortæller Biden om den nye præsidentielle kamp mod klimaforandringerne.

5

Sverige stopper for opdræt af mink resten af året. Efter at have set udbrud af COVID-19 på flere minkfarme siden efteråret, meddeler den svenske regering nu, at der ikke må parres flere mink i 2021. Brancheorganisationen Svensk Mink accepterer beslutningen, men så gerne, at spørgsmålet om erstatning snart bliver afgjort. Tidligere blev 80 pct. af minkene på 13 gårde i Blekinge aflivet, mens avlsdyrene fik lov til at leve. Der findes godt 80 minkfarme i Sverige.

Nyhedsanalyse

GameStop er blevet centrum for et blodigt finansopgør

Spencer Platt/AFP/Ritzau Scanpix. (FILES) In this file photo people pass a GameStop store in lower Manhattan on September 16, 2019 in New York City. - Shares in GameStop rocketed on Friday as an activist short-seller said he was walking away from the stock in the retailer due to what he called an "angry mob" that has terrorized him and his family. (Photo by SPENCER PLATT / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / AFP)

Af David Dragsted
Der er udbrudt krig mellem anonyme internetbrugere og store, velpolstrede hedgefonde som Melvin Capital – og lige nu ser internetbrugerne ud til at vinde. Som det ofte er tilfældet med sådanne bizarre begivenheder, har krigen sit udspring på Reddit. På foraet /r/wallstreetbets mødes aspirerende børsspekulanter og day traders for at diskutere aktier. Gerne i et, […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix. FILE PHOTO: Then U.S. President-elect Joe Biden at a news conference at his transition headquarters in Wilmington, Delaware, U.S., January 6, 2021. REUTERS/Kevin Lamarque/File Photo

En splittet præsident 

En splittet præsident 

”Den største fejl, Biden kan begå, er at tro, det er nok at genskabe en normalitet fra tiden før Trump, at restaurere demokratiet og build back better, som hans valgslogan lød. Kampen i dag handler ikke bare om Amerikas sjæl, men om Bidens sjæl. Demokraterne må sikre, at den progressive Biden vinder over den nostalgiske Biden. Han må skabe en ny åbning for mere lighed, samtidig med at han fastholder sin fornemmelse for befolkningens lidelser”. Redaktør Christian Johannes Idskov skriver klogt om Joe Bidens selvmytologisering ovre hos Vagant.

Thelightscaper/Reuters/Ritzau Scanpix. British Army veteran and member of Extinction Rebellion, Donald Bell, salutes while holding a wreath at the Cenotaph in London, Britain November 11, 2020. TheLightscaper via REUTERS THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY.NO RESALES.NO ARCHIVES. MANDATORY CREDIT

Ingen gider høre om dommedag

Ingen gider høre om dommedag

Jordens undergang kan godt være lidt svær at sælge. Spørg bare en gruppe som Jehovas Vidner, der, indrømmet, også har skudt forbi skiven et par gange. Ja, selv hvis man beviser med kolde tal, at dommedag er på vej, er budskabet ikke synderligt populært. Det kan klimaforsker Peter Kalmus bevidne. I årevis har han forsøgt at overbevise folk om klimaforandringernes alvorlighed uden den store succes. Ikke engang hans familie giver noget for de videnskabelige katastrofetanker. Hvorfor? ProPublica skriver om skyklapper og Kalmus’ stakkels sisyfosarbejde.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix. Kopi af Auguste Rodins lE Penseur, Grubleren eller Tænkeren i haven ved Ny Carlsberg Glyptotek.

Guide til genialitet 

Guide til genialitet 

Hvordan bliver man et geni? Det har professor emeritus Craig Wright fra Yale University forsøgt at finde svaret på. Han har endda sat geniet på en fin formel: G = S x N x D. Hvad det overhovedet vil sige, kan du læse meget mere om ovre hos Aeon. Her deler Wright nemlig ud af alt det, han har lært af historiens mest geniale hoveder – og universitetskurset, hvor han underviste i det gale projekt.

Et sidste ord

Hvis du har læst dagens analyse, så ved du, at virksomheden GameStops aktie lige pludselig er banket i vejret. Her er et smukt billede, hvor GameStop møder andre af de store aktievirksomheder som fx Amazon og Tesla.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12