28. september 2022

Næste udgave 03:20:08

Cezary Aszkielowicz /Agencja Wyborcza/Reuters

Kære læser

Hvis Putin var klimaaktivist

Lad os lege med et lille tankeeksperiment. Hvad, hvis det i virkeligheden var et klimaopråb, da Nord Stream 1 og 2 eksploderede og fik Østersøen til at boble? Vi taler selvfølgelig ikke om Vladimir Putin, der har kaldt Greta Thunberg en “sød og oprigtig pige“, men plottet er som taget ud af humanøkolog og lektor […]

Læs mere

Døgneren

1

Psykiatrien løftes med 500 mio. kr. om året. Det sker som en del af en tiårsplan for psykiatrien, som et bredt flertal i Folketinget tirsdag blev enige om. Pengene skal bl.a. nedsætte ventetider og styrke indsatsen for børn og unge med psykiske lidelser. “Det kommer til at tage tid at rette op på, og det kræver en vedholdende indsats over de kommende ti år,“ siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

2

Prorussiske myndigheder erklærer sejr efter folkeafstemninger. I fire ukrainske regioner, Donetsk, Luhansk, Zaporizhia og Kherson, har Rusland afholdt folkeafstemninger om, hvorvidt områderne skal indlemmes i Rusland. Internationale valgobservatører har ikke haft adgang til at overvære valgene, der fordømmes af Ukraine og deres allierede.

3

Politisk flertal sænker klasseloft i de mindste klasser. Fra næste skoleår vil der i 0. til 2. klasse dermed maksimalt være 26 elever i klasserne, frem for 28 som i dag. ”Det kommer selvfølgelig alle elever til gavn, og så kommer det selvfølgelig også til at gavne alle de børn med særlige behov i særdeleshed,” lyder det fra børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

4

11 soldater dræbt og 50 civile meldt savnet efter angreb i Burkina Faso. En væbnet gruppe angreb mandag køretøjer med forsyninger, der var eskorteret af militæret, oplyser regeringen i Burkina Faso. Angrebet fandt sted i Soum-provinsen, hvor grupper med tilknytning til Al-Qaeda og IS har eskaleret deres aktivitet siden 2015. Regeringen i Burkina Faso kalder hændelsen ”barbarisk”.

5

Saudi Arabiens kronprins udnævnes til premierminister. Mohammed bin Salman betragtes allerede som landets de facto leder, men har også tidligere været vicepremierminister og forsvarsminister under den 86-årige kong Salman. Kongen, som typisk holder premierministerposten, er ramt af sygdom og har været indlagt to gange i år.

Reportage

Et foregangsland under vand?

I 2050 skal Europa være verdens første klimaneutrale kontinent. Det lyder måske som varm luft, men siden EU’s nye klimalovgivning blev vedtaget sidste år, er ambitionen gået fra grønt håb til bindende forpligtelse.

Samtidig har krigen i Ukraine intensiveret jagten på at erstatte kul og gas med grønne løsninger. Men det tager tid at sadle om. Så hvad skal der til, for at vi når målet i tide? Hvilke problemer står medlemslandene hver især overfor? Og hvor findes de mest innovative ideer?

I en ny reportageserie rejser Føljeton rundt i Europa for at møde kontinentets første klimaflygtninge, tage temperaturen på de kommende kernekraftværker og komme helt tæt på den smeltende indlandsis. Allerførst starter vi i Nederlandene, hvor de stigende have betyder, at halvdelen af landet risikerer at stå under vand inden århundredeskiftet, og man derfor er tvunget til at tænke hurtigt – og kreativt.

Schipbreuk op een rotsachtige kust af Wijnand Nuijen. 1837.

Af Astrid Plum
Hengemt i hjørne på førstesalen på Rijksmuseet i Amsterdam, langt væk fra andensalens mange turister, der ivrigt snor sig ind og ud mellem hinanden for at få et glimt af Vermeers Malkepige eller Rembrandts Nattevagten, hænger Wijnand Nuijens Schipbreuk op een rotsachtige kust fra 1837. Et “højdepunkt for nederlandsk romantik“, som plaketten siger. Det gullige […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Knud Sørensen i 2003. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er Knud, som er død

Forfatter og digter Knud Sørensen døde tirsdag, 94 år gammel. Han har udgivet 10 værker, og den seneste digtsamling, Glemmebogen, udkom i 2021. Han har bl.a. modtaget Det Danske Akademis Store Pris i 2014 for sit forfatterskab, og var nomineret til Bukdahls Bet – Den Smalle Litteraturpris, som uddeles torsdag i denne uge. Læs (eller genlæs) Føljetons Lasse Lavrsen om at opleve en sommer med hedebølger og klimabekymringer i selskab med Knud Sørensens digte. Han giver desuden en eminent læseguide for de uindviede.

+ Fin samtale mellem Knud Sørensen og litteraturkritikeren Erik Skyum-Nielsen i Den2Radio i 2017:

++ Forfatteren Dorthe Nors husker sin ven Knud. “Det blev en tradition, at jeg, når jeg besøgte Knud, fik lov at tage et portræt af ham. Nogle gange stillede vi ham an, andre gang spurgte jeg i flugten: ‘Må jeg ikke lige tage et billede nu, Knud?’ Jeg fik altid lov.“

+++ “Lad mig ældes langsomt.“ Samtale med Knud Sørensen om “at digte om det nære, det konkrete og at ældes som kunstner“. Podcast fra Silkeborg Bibliotekerne i 2019.

++++ Lille interview i Politiken i 2021: “Jeg har en alder, hvor alt kan ske meget hurtigt.“

A Seat At The Table

En nødvendig samtale

Det seneste afsnit af Naima Yasin og Ingrid Barakas podcast, A Seat At The Table er optaget dagen efter, at ‘Kommissionen for den glemte kvindekamp’ offentliggjorde deres anbefaling om tørklædeforbud. De to værter kommer med en vigtig opsang til kvindeorganisationer, journalister, medsøstre og vælgere, der er klar til at forsvare Helle Thorning-Schmidt, crop-tops og normstormere, men er stille, når det handler om “ghetto“-pakker og muslimske pigers påklædning.

En reklame for Fords hybridbiler.

Grøn gaveindpakning

En blank bil i en frodig skov eller et fly med udsigt til hvide strande og blå bølger. I baggrunden spiller den søde musik. Det er overhovedet ikke et tilfælde, at de fleste reklamer for CO2-udledende produkter er pakket så flot ind. En forsker på Harvard har endda døbt fænomenet “nature-rinsing“. Klimamediet Grist forklarer, hvorfor det virker – og hvorfor det er problematisk.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12