Hvad læste Simone de Beauvoir og de andre parisiske genier?
Det her er noget af det aller aller bedste, vi er faldet over meget længe, og vi har været oppe og køre over det i en del timer efterhånden. Shakespeare and Company var en legendarisk boghandel og bibliotek, der lå i Paris fra 1919 til 1941, og den var den fortrukne bogpusher for nogle af verdens største tænkere (faktisk ligger der stadig en boghandel med samme navn i Paris, men det er ikke den samme). Det her projekt er gået i gang med at kigge butikkens gamle låns- og købskartotek igennem, og dermed har du mulighed for at se, hvilke bøger typer som Gertrude Stein, James Joyce, Ernest Hemingway, Aimé Césaire, Simone de Beauvoir, Jacques Lacan og Walter Benjamin lånte og købte i butikken. Det viser sig fx, Lacan kun gad låne en enkelt bog. Den handlede om Irlands historie, og Lacan hentede den hos boghandleren i 1941, hvilket måske siger en smule om den kendte psykoanalytikers lidt distancerede forhold til den rigtige verden.