29. november 2016

Liberal Alliances nye transportminister er 43 år og hedder . Siden hans udnævnelse er et blogindlæg med titlen ‘Jeg anklager… kvinder!’, som han skrev i 2010, blevet delt og kommenteret flittigt på de sociale medier. Titlen er et ordspil på forfatteren Émile Zolas berømte åbne brev ‘J’accuse’ til den franske præsident i 1898, hvori han beskyldte den franske stat for anti-semitisme. Det er synd for Zola, for Ole Birk Olesens indlæg har en helt anden idiotisk karakter. Han har tidligere forklaret, at man skal forstå konteksten, nemlig at ”vi igennem mange årtier har oplevet, at feminister har slået på mænd hele tiden”. I indlægget retter han syv anklager mod kvinder, og her er en af dem: ”Jeg anklager kvinder for grundlæggende at være uden moral og ære.” Nice, hr. minister.

Søndag skrev Donald Trump på Twitter, at han – udover at have vundet valgmandskollegiets stemmer med en ”jordskredssejr” – også ville have fået flest personlige stemmer, hvis man fraregnede de ”millioner af mennesker, som stemte ulovligt”. Det behandlede amerikanske medier som en helt normal nyhed i stedet for at nævne, at det var et udsagn uden hold i virkeligheden – altså historien om en kommende præsident, der slynger om sig med udokumenterede påstande. For eksempel havde CBS News en overskrift, der hed ‘Donald Trump: ”millioner” stemte ulovligt på Clinton’. Men den går simpelthen ikke, har flere medieeksperter påpeget – blandt andre Jay Rosen, der er lektor i journalistik på New York University. CBS kom igen i går med en analyse af, hvorfor det ikke går, at en præsident siger ting, der er baseret på konspirationsteorier. Magasinet New Republic har en fin artikel om situationen med en løgnagtig præsident – med henvisninger til Freud, Slavoj Žižek og Jacques Derrida, hvis man er i det humør.

Efter at serbiske  i 2010 havde en stor retrospektiv udstilling på Museum of Modern Art i New York, kan man vel godt kalde hende for en af verdens mest berømte nulevende performancekunstnere. Her på Føljeton synes vi, hun er ret anstrengende (ikke fordi hun er kvinde! – for Guds skyld, vi er ikke Ole Birk Olesen), men hun virker bare så selvhøjtidelig i dokumentarfilmen The Artist is Present (2012). Derfor bliver vi glade, når nogen skriver noget godt om hende, og det gør kunstanmelderen Jen Graves, som har prøvet at sidde som moderator på scenen sammen med Abramovíc. Det var en sjov og god oplevelse.

Som en udgang i dette nyhedsbrev kommer der en lille snas med den amerikanske filminstruktør Wes Anderson, men først får du lige en lille fin julefilm, han netop har lavet for H&M. Det er godt nok en reklame, og det er godt nok for H&M, men fin, det er den, og så er vi egentlig ligeglade med, at det også er en reklame, for den slags er vi ikke til fals for. Nu tager vi på juleshopping i H&M, og det bør du også gøre. Bara kjöp.

Det kan godt være, at den amerikanske filminstruktør Wes Anderson er lidt mere hipster end kunstner, men vi kan nu rigtig godt lide ham alligevel. Blandt andet for at indlede hver eneste film med at åbne et vindue og lade personen, der gør det, stikke af. I går talte vi om, hvordan vi ser os selv her på Føljeton, og sådan her ser vi faktisk også os selv. Føljeton er dem, der åbner et vindue, du kan flygte udad.