”Bourdieu var ligeglad, han gik ind i kulturen med kæmpestore, sociologiske træsko på. Han satte sig for at beskrive, hvordan kulturen selvfølgelig også er med til skabe sociale distinktioner, som det hedder på sociolog-sprog. For selvfølgelig er det ikke blot din lønseddel, der afgør dit klassetilhørsforhold. Det kan mange jyske murersvende, der tjener langt mere end prekært ansatte københavnske akademikere, nok skrive under på. Måden, man opfører sig på på et museum, viser lige så meget om din position i det sociale rum, som hvor meget du tjener.” Redaktionschef Alexander Rich Henningsen spørger, hvorfor kultur behandles som bløde varer, og det gør han i kulturmagasinet Atlas.