3. januar 2017 - Føljeton

Kære læser

R.F.P.

I de senere år har gravalvorlige ministre igen og igen proklameret, at riget fattes penge. Og at det derfor er nødvendigt at prioritere stramt og desværre skære i budgetterne. Der er dog et lille men, som sjældent bliver nævnt: De manglende penge skyldes ene og alene, at Skat ikke formår at inddrive de kroner, som […]

Læs mere

Det du bør vide i dag

1

Siden kommunalreformen i 2007 er handicapområdet sat tilbage til tiden før Anden Verdenskrig. Det mener i hvert fald formanden for Danske Handicaporganisationer, som uddyber med, at det store fokus på økonomi forringer ekspertisen og gør det sværere at være handicappet i Danmark. Han bakkes op af Erik Bonnerup, der i sin tid var en af de uafhængige eksperter bag reformen.

2

ISIS har taget ansvar for en række terrorangreb, der i går kostede over 60 mennesker livet i Irak. 39 civile blev dræbt af en bilbombe i Bagdad, mens yderligere 20 mistede livet ved mindre bomber rundt om i byen. Derudover blev syv politimænd dræbt i to selvmordsangreb mod politistationer i byen Samarra godt 130 kilometer fra Bagdad. En vred gruppe civile, der havde overværet bilbomben, anklagede regeringen for ikke at gøre nok for at afværge terrorangreb i millionbyen.

3

60 personer meldes døde efter fængselsoptøjer i Brasilien. Urolighederne, som ifølge delstaten Amazonas chef for offentlig sikkerhed er narkobanderelaterede, startede søndag aften i et fængsel i udkanten af Manaus og fortsatte i 17 timer.

4

Forældre skal betale børnebidrag, selv hvis deres barn er bortført. Hvis en forælder stikker af med et dansk barn, risikerer den efterladte forælder at skulle betale børnebidrag til bortføreren. Sådan er reglerne, så længe barnet befinder sig i et land, som er en del af EU eller Haager-konventionen fra 1973. Det er helt uacceptabelt, mener Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Til gengæld bemærker Caroline Adolphsen, lektor i familieret ved Aarhus Universitet, til Jyllands-Posten: ”Barnet kan jo ikke gøre for, at det bliver bortført. Hvis man ser det fra et børneperspektiv, vil det være et dobbelt overgreb, hvis man også straffer det økonomisk.”

5

Finland eksperimenterer med borgerløn på 4.162 kroner om måneden. Den 1. januar trådte Finlands kontroversielle forsøgsordning i kraft, hvor 2.000 tilfældige finner kan se frem til at få indbetalt penge fra staten, uanset hvad de ellers tjener. Eksperimentet skal løbe i to år i et forsøg på at bekæmpe fattigdom og få flere i arbejde. Hvis borgerne modtager andre overførselsindkomster, bliver det faste beløb trukket fra. Håbet er, at den sikre indkomst vil give finnerne mod til at eksperimentere med nye jobmuligheder.

Nyhedsanalysen

Alle i landsbyen var imod flygtninge, undtagen én familie

En midaldrende møbelsnedker håber, at hendes ben kan holde hele vejen til Aleppo. Men vigtigst af alt håber hun på at møde de lokale tyskere, så hun kan se dem i øjnene. Gå med, når journalist Tatiana Tilly går med Civil March for Aleppo i denne uge. Fredsmarchen forventes at være fremme om tre en halv måned.

Af Oliver Stilling

Ruhland, en lille by 140 km syd for Berlin, virker mennesketom. Bageriet er lukket i dag, og der er kun et par kunder hos banken. Et solidt lag sne har lagt sig over den tyske provinsby. Her er så stille, at man kan høre det knitre, da to politibiler kommer kørende ind på byens centrale […]

Læs mere

Det bedste vi har set

Patrioten og venligboeren

DR viste i aftes en fin dokumentar-udsendelse, Patrioten og venligboeren, som også kan ses på nettet. Venligboeren, det er forfatteren Mads Nygaard, der var med til at stifte græsrodsbevægelsen for nogle år siden. Patrioten er en ældre fisker ved navn Nils Tvilling. Mads Nygaard synes, man skal tage imod flygtninge med åbne arme, Nils Tvilling mener det modsatte. De to finder ikke fælles fodslag i løbet af dokumentarens 43 minutter, men mindre kan også gøre det. Værd at se.

(COMBO) This combination of pictures created on December 30, 2016 shows a file photo taken on December 28, 2016 of US President-elect Donald Trump (L) in Palm Beach, Florida; and a file photo taken on December 23, 2016, of Russian President Vladimir Putin speaking in Moscow. Trump on December 30, 2016, praised Putin for not reacting immediately to Washington's move to punish it over alleged election-related interference. "Great move on delay (by V. Putin) - I always knew he was very smart!" Trump tweeted. / AFP PHOTO / DON EMMERT AND Natalia KOLESNIKOVA

Den lunkne krig

Trump flirter med Putin, mens Obama udviser russiske diplomater. Magtbalancen mellem de gamle stormagter er pludselig til diskussion igen. Vi er allerede i kold krig, mener Molly K. McKew, selv om de to regeringer ikke nødvendigvis vil indrømme det: ”Denne krig forsøger, herhjemme som i udlandet, at erodere vores værdier, vores demokrati og vores institutionelle styrke; at udvande vores evne til at skelne fakta fra fiktion eller det moralsk rigtige fra det forkerte.”

Men vi må heller ikke blive faktablinde i beskrivelsen af Vestens nye fjendebillede. Den fejl gjorde The Washington Post, da de beskrev, hvordan russiske hackere tiltvang sig adgang til USA’s elforsyningssystem, mener Glenn Greenwald: ”Hvad er problemet her? Det skete slet ikke,” skriver han. I iveren over, at den kolde krig pludselig føltes varm, glemte man at faktatjekke historien. Og det er ganske vist: frygten for fake news kan nok blive til fake news.

Kan Alzheimers ses på kunstnerens penselsstrøg?

I en undersøgelse, som er blevet offentliggjort i det videnskabelige magasin Neuropsychology, har et hold forskere set på, om man kan aflæse en billedkunstners kognitive tilstand ved at udsætte vedkommendes penselstrøg for en såkaldt fraktal analyse, som man også bruger i kunstverdenen til at vurdere værkers ægthed. De undersøgte 2.092 malerier af tre kunstnere, som blev ved med at være mentalt friske i en høj alder (Marc Chagall, Claude Monet og Pablo Picasso), og fire kunstnere, som fik enten Parkinsons (Salvador Dalí og Norval Morrisseau) eller Alzheimers (Willem De Kooning og James Brooks). Forskerne fandt ud af, at penselstrøgene på malerier af kunstnere med de såkaldte neurodegenerative sygdomme havde en anden karakter end hos kontrolgruppen, og for to af kunstnernes vedkommende – De Kooning og Brooks – kunne forandringerne på penselstrøgene ses flere årtier før de fik stillet en diagnose.

Og et sidste ord

Outro tirs

Opdagelsen er et par måneder gammel, men det gik helt hen over hovedet på os, at den berømte egyptiske Kong Tutankhamons personlige dolk viser sig at være lavet af en meteor fra det ydre rum. Det må sgu da være årets vildeste og mest bevidsthedsudvidende nyhed. Gå videre med den.