4. juni 2018

Nina Palesa Bonde pryder forsiden af det nye nummer af Djøfbladet. Hun er dommerfuldmægtig i Københavns Byret og formand for Dommerfuldmægtigforeningen – og så gjorde hun sig bemærket som en energisk råbende megafonaktivist foran Forligsinstitutionen under overenskomstforhandlingerne tidligere på året, hvor hun også overnattede i sovepose på et liggeunderlag i ni dage. ”Folk må godt skælde mig ud,” siger hun i interviewet inde i bladet. ”Men de skal gøre det på et faktuelt rigtigt grundlag. Min løn og min titel er ikke afgørende for, om jeg må stå foran Forligsinstitutionen. Man skal heller ikke klandre mig for at være overklasse. Jeg har arbejdet på fuld tid i Netto og Jysk for at spare sammen til at få råd til at bo i København og læse jura.”

Skumfidustesten: Man lægger en skumfidus foran et barn og siger til ham/hende, at hun kan få en skumfidus mere – altså to i alt – hvis hun kan forlade lokalet efter et kvarter uden at have spist den første. Testen (se Wiki-opslag her), som blev udviklet af den amerikanske socialpsykolog Walter Mischel i 1960’erne og beskrevet i 1990’erne, skulle vise, at de børn, der klarer sig godt i livet, er dem, der er i stand til at afvente og holde ud. Men nu viser et nyt studie, at der måske ikke er så meget videnskabeligt belæg i skumfidustesten, idet barnets økonomiske og sociale baggrund spiller en langt større rolle for dets måde at agere på i testsituationen end først antaget, skriver The Atlantic.

Der skal nok være nogle enkelte arkitekter blandt vore læsere, som allerede har studeret mål og materialevalg på flere af pavillonerne på året arkitekturbiennale i Venedig, men her har designmagasinet alligevel samlet de 10 bedste bidrag. Vatikanstaten har for eksempel med hjælp fra folk som Norman Foster placeret 10 kapeller på øen San Giorgio Maggiore med det formål at undersøge kappellets betydning i det 21. århundrede. Det er vel det samme som altid… kontemplation?

Information har gået den verdensberømte fotograf Sally Mann i bedene og besøgt et lukket område af Western Carolina University, hvor døde mennesker får lov at gå i forrådnelse, så forskere kan betragte dem og bruge resultaterne i retsantropologisk øjemed. Det er både frastødende og fascinerende at læse journalist Line Vaabens betragtninger og se fotoredaktør Sigrid Nygaards billeder fra stedet – man kan nærmest høre maddikernes fugtige smasken. Skulle man være mere betaget, end hvad godt er, kan man se Sally Manns egne bøger, film og samlinger fra samme sted under serier som Body Farm og What Remains.

I april sidste år fik Meow-Ludo Disco Gamma Meow-Meow, en 33-årig ‘biohacker’ fra Sydney, implanteret en chip med et rejsekort i sin hånd. I august fik han så en bøde for at rejse uden gyldig rejsehjemmel, selv om der var 14,07 dollars på kortet. Den bøde nægtede han at betale og tog i stedet sagen i retten, hvor han tabte og skulle betale sagsomkostninger for 1.000 dollars. Han appellerede dommen, og nu er han i retten igen. ”Jeg udfordrede ikke systemet på nogen måde betydelig måde,” siger han til Buzzfeed News, der har historien. ”Jeg betalte for min rejse. Hvis man virkelig vil gå ind i det, hvad er det så, der gør en billet til en billet? Er det plasticen omkring den? Er det chippen? Hvis man undersøger lovgivningen, er det modifikationen, de har et problem med, ikke om det var gyldig billet.” Gad vide, om Meow-Ludo Disco Gamma Meow-Meow er et købenavn?