4. marts 2021

Næste udgave 03:20:08

Nikola Solic/Reuters/Ritzau Scanpix. An exhibit shows the life of a neanderthal family in a cave in the new Neanderthal Museum in the northern town of Krapina in this February 25, 2010, file photo. Scientists said on March 18, 2016, an analysis of genetic information on about 1, 500 people from locations around the world confirmed at least four interbreeding episodes tens of thousands of years ago, three with our close cousins the Neanderthals and one with the mysterious extinct human species known as Denisovans. REUTERS/Nikola Solic/Files

Kære læser

En neandertaler går ind på en bar

Det er altid fascinerende, når man igennem videnskaben pludselig bliver i stand til at foretage nye, tværhistoriske snit. Et hold spanske og amerikanske forskere har haft held med at rekonstruere mellemøret og det ydre øre fra en neandertaler, og det viser sig, at de gode fortidsmennesker faktisk har kunnet høre på en måde, der ligner […]

Læs mere

Døgneren

1

Flere sårede ved knivangreb i Sverige. Onsdag gik en yngre, knivbevæbnet mand til angreb på flere mennesker i byen Vetlanda nær Jönköping. Syv meldes sårede, hvoraf tre, ifølge svenske Aftonbladet, har livstruende skader. Gerningsmanden blev skudt og pågrebet af politiet umiddelbart efter angrebet, der efterforskes som mulig terror.

2

Mindst 38 dræbt under protester i Myanmar. Onsdag åbnede politiet nok engang ild mod flere fredelige demonstranter rundt omkring i landet, herunder i den tidligere hovedstad Yangôn. Dagen beskrives som den hidtil voldeligste efter det nylige militærkup i Myanmar. Ifølge FN er mindst 50 mennesker nu blevet dræbt efter kuppet, der fortsatter trækker tusindvis af mennesker på gaden i protest.

3

Lufthansa har tabt 50 mia. kroner under coronakrisen. Det fremgår af det tyske flyselskabs seneste årsregnskab. Underskuddet er det største i Lufthansas historie og kommer blandt andet efter, at selskabet har tabt tre ud af fire passagerer under pandemiens rejserestriktioner. Til sammenligning leverede Lufthansa i 2019 et underskud på godt 9 mia. kroner.

4

Regeringen opretter ungdomspanel. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet skal det nye panel komme med idéer til, hvordan børn og unges corona-mistrivsel kan bekæmpes. Panelet vil bestå af 13 medlemmer fra en række relevante organisationer, herunder Dansk Ungdoms Fællesråd, Børns Vilkår og flere elevorganisationer. Rasmus Meyer, der til daglig er forstander på Krogerup Højskole, bliver panelets formand.

5

EMA påbegynder undersøgelse af russisk vaccine. I en pressemeddelelse fortæller Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at man nu vil undersøge, om den såkaldte Sputnik V-vaccine kan få en nødgodkendelse. Dermed er vejen potientielt banet for, at vaccinen vil kunne få grønt lys i EU. Både Ungarn og Slovakiet har allerede taget coronavaccinen i brug uden om EU’s godkendelsesprotokoller.

Nyhedsanalyse

Brexit har sendt aktiehajerne mod Amsterdam

Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix. FILE PHOTO: Overview of Amsterdam's stock exchange interior as Prosus begins trading on the Euronext stock exchange in Amsterdam, Netherlands, September 11, 2019. REUTERS/Piroschka van de Wouw/File Photo

Af David Dragsted
Europa har fået et nyt finanscentrum. Efter skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien trådte i kraft, er de nålestribede, britiske jakkesæt flygtet fra City of London, den engelske hovedstads finansdistrikt. I flere årtier har stedet ellers været epicenter for aktiehandel, børsspekulation og løssluppen kapitalisme. Men set på de kolde tal har Amsterdam pludselig fået overhånden: på […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Lim Huey Teng/Reuters/Ritzau Scanpix

En socialdemokratisk flirt med Big Pharma

Allerede i maj 2020 stod finske forskere klar med en patentfri coronavaccine. I stedet for at finansiere dén model, valgte Finlands socialdemokratiske regering alligevel at alliere sig med medicinalindustrien. Den spegede beslutning kan man læse om ovre hos Eftertryk: ”I standardfortællingen bliver den første generation af Covid-19-vacciner fra koncernerne Pfizer, Moderna og AstraZeneca fremført som eksempler på, hvordan markedet ansporer og fremskynder vital innovation. I realiteten har det været ødelæggende, at profitmotivet er den altoverskyggende drivkraft i farmaceutisk forskning”.

Eric Gaba, Wikimedia Commons. Portrait of the poetess Sappho found in İzmir, Archaeological Museum of Istanbul, Turkey

Sappho til sjælen

Hvis du trænger til lidt ekstra poesi i din tidslinje (hvem gør ikke det?), har vi nu svaret klar: En Twitter-bot, der regelmæssigt poster oversatte fragmenter fra den kvindelige, græske oldtidsdigter Sappho. Selv tak.

Flavio Lo Scalzo/Reuters/Ritzau Scanpix

Kend din besøgstid

Har du nogensinde overvejet, at den samtalepartner, du prøver at slippe væk fra, prøver på det samme? Et nyt studie viser, at kun to pct. af alle samtaler slutter på et tidspunkt, som er tilfredsstillende for begge parter. Artiklen her fra CNN er måske ikke den bedste, vi nogensinde har læst, men det er klart en af de mere brugbare. I den kan du nemlig lære, hvordan du høfligt forlader en samtale, og vi kan afsløre, at det ikke er med et fåret “Jeg skal lige på toilettet.“

Et sidste ord

Stemningen her under nedlukningen er muligvis blevet lidt elektrisk. Vi vil dog stadig anbefale, at du vælger dine hobbyer med omhu.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12