5. august 2020

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Virkelighedens Michael Scott

Michael Scott, hovedpersonen i den amerikanske udgave af tv-serien The Office, er på mange måder chefen fra helvede. Han forstyrrer rutinemæssigt sine ansatte på papirsalgsfirmaet Dunder Mifflin Paper Companys dødkedelige kontorafdeling i Scranton, Pennsylvania. Han nægter som regel at lytte til fornuft. Og så gør han tilmed berømte citater til sine egne ved blot at […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Beirut ramt af eksplosion. Den libanesiske hovedstad Beirut er blevet ramt af en stor eksplosion, der har dræbt mindst 78 personer og såret mere end 4.000. Redningsarbejdere er gået i gang med at grave i ruinerne af de mange destruerede bygninger, og dødstallet forventes at stige i den kommende tid. Årsagen til eksplosionen er endnu ukendt. Ifølge Libanons præsident skete eksplosionen i et område, hvor der opbevares eksplosive materialer.

2

Sundhedsministeren tøver med fase 4. Faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI) Kåre Mølbak sagde i går, at han ikke anbefaler en yderligere genåbning af samfundet på nuværende tidspunkt. Den såkaldte fase 4 af genåbningen er ellers sat til at begynde denne weekend, men efter Mølbaks udmelding siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at fx genåbningen af natklubber hænger i en tynd tråd.

3

Stor smittestigning i Aarhus. Der er i løbet af en uge registreret mere end 100 smittetilfælde i Aarhus Kommune, og det har blandt andet fået kommunen til at beslutte, at besøg på plejehjem nu igen skal foregå udendørs for at undgå smitte. Ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S) er halvdelen af de smittede fra et somalisk mindretal i Aarhus, og det har fået kommunen til at starte en særlig informationskampagne.

4

Københavns Lufthavn vil nedlægge 650 stillinger. Danmarks største lufthavn har i dag meldt ud, at de ser sig nødsaget til at skære 650 ud af 2.600 fuldtidsstillinger. Det er altså ca. hver fjerde ansat i lufthavnen, der risikerer at blive fyret. Lufthavnens økonomi er hårdt ramt af coronakrisen, der har betydet markant færre rejsende og altså en lavere aktivitet i lufthavnen.

5

Forskere finder nye kolonier med kejserpingviner. Med forskernes fund estimeres det, at den globale population af kejserpingviner er steget med ca. 5-10 pct., hvilket er en sjælden god klimanyhed. Kejserpingvinerne har brug for havis  for at overleve, så når havisen forsvinder med klimaforandringerne, vil populationen af kejserpingviner også blive hårdt ramt.

Nyhedsanalyse

Tre kvinder er ved at omstyrte Europas sidste diktatur

Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix

Af Andreas T. Kønig
I 26 år har præsident Aleksandr Lukasjenko holdt Hviderusland i et jerngreb. Han har smidt oppositionsledere i fængsel, banket oprør i gulvet og fiflet med diverse valgresultater, hvilket har været med til at brændemærke ham med det lidet flatterende tilnavn ”Europas sidste diktator”. Og hvad er en diktator, om ikke en der bogstaveligt talt med […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Hvordan du taler med en konspirationsteoretiker

Hvordan du taler med en konspirationsteoretiker

Nogle tror, at jorden er flad. Andre tror, at coronavirus er skabt af store medicinalvirksomheder med henblik på at score boksen på en vaccine. Der er også dem, der tror, at vi bliver ramt af corona, fordi 5G-master svækker vores immunsystem – og at vacciner i øvrigt giver autisme. Fælles for alle den slags konspirationsteoretikere er, at de tager fejl. Men det kan være lidt svært at fortælle dem det, for de vil sjældent høre. Hos MIT Technology Review guider en række eksperter dig til, hvordan du bedst kommunikerer med sølvpapirshatte.

Jaime Saldarriaga/Reuters/Ritzau Scanpix

Kolde coronakontanter i systemet

Kolde, ulovlige coronakontanter i systemet

Coronakrisen har ført til, at der globalt er kommet flere kontanter i cirkulation. Det kan der være to grunde til. Enten er det fordi, at folk trækker flere penge ud af bankerne. Det lyder sandsynligt, for det er ganske normalt, at folk tager pengene fra banken til madrassen i krisetider. Men data viser, at det ikke er tilfældet. Årsagen er i stedet, at færre tager deres kontanter og indsætter dem i banken. Hvorfor gør de så ikke det? Moneyness har en teori. Det har at gøre med de illegale markeder. Stofmisbrugere tager stadig penge ud af banken for at købe stoffer. Men pusheren har fået sværere ved at sætte dem ind i banken, fordi pengene ikke kan blive hvidvasket i fx en restaurant.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Covid-fri festival

Covid-fri festival

Det kan ske, vi er ankommet lidt sent til festen (eller måske nærmere festivallen), men vi er først for nylig gået ombord i DR’s fine serie, hvor de opsætter miniudgaver af de danske festivaller, der er blevet aflyst på grund af coronaepidemien. Fx har vi lige set afsnittet om Tønder Festival, som vi ellers ikke rigtig vidste noget om, men det viser sig, at den har fokus på folkemusik, og det er kanonfedt!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12