5. juni 2020

Næste udgave 03:20:08

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix. Pernille Vermund. Folketinget behandler forslag fra regeringen om COVID-19 hastelovgivning, i Folketingssalen på Christiansborg torsdag den 26. marts 2020.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)

Kære læser

Nye Borgerlige har fået et forkert billede af mus

I den mexicanske forfatter Carlos Fuentes roman Kristoffer Ufødt har to opfindere fået en genial idé. I et forsøg på at hjælpe fattige, der ikke har råd til ost i musefælden, har de fundet en løsning, hvor man i stedet blot kan lægge et billede af et stykke ost i fælden. Første test af opfindelsen […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

SAS genåbner 20 ruter i Europa. Fra midten af juni og måneden ud vil flyselskabet SAS genåbne yderligere 20 ruter i Europa, og 16 af ruterne er med afgang fra København. Således vil man snart kunne flyve fra København med SAS til destinationer som Frankfurt, München, Bruxelles, Malaga, Mallorca, Athen og Nice.

2

Anholdt tilstår i hvidvasksag. En forretningsmand har tilstået i en sag om hvidvask for 353 mio. kr., og han er blevet idømt fem års fængsel af Københavns Byret. Manden var ifølge DR ansvarlig for, at de mange millioner kroner, som stammede fra lovovertrædelser, blev ekspederet til selskaber i udlandet. Sagen blev afgjort historisk hurtigt. Manden var blevet anholdt kun 30 timer før dommen. Også en anden mand blev dømt for hvidvask. Han får to år og seks måneder.

3

Arbejdsløsheden i USA nærmer sig 20 pct. Millioner af amerikanere har mistet deres job i maj måned, og det har fået arbejdsløsheden til at nærme sig 20 pct., hvilket er det højeste i efterkrigstiden. Der er dog set færre fyringer i anden halvdel af maj, da mange butikker og virksomheder begyndte at åbne igen. Ligeledes er forbrugertilliden begyndt at stabilisere sig, selvom den stadig er lav.

4

Økonomisk nedtur i Tyskland kan blive større end forventet. Europas største økonomi risikerer at skrumpe med syv pct. i år. Sådan lyder en ny prognose fra den tyske regerings økonomiske rådgivere. Tidligere lød det, at Tyskland nok ville se en nedgang i bruttonationalproduktet på omkring fem pct., men nu siger rådgiverne altså, at det skøn ser ud til at have været for optimistisk.

5

Angela Merkel fordømmer drabet på George Floyd. ”Drabet på George Floyd er forfærdeligt. Racisme er noget frygteligt noget. Det amerikanske samfund er meget polariseret,” siger den tyske kansler til tv-stationen ZDF ifølge The Local. Merkel kaldte desuden Donald Trumps ”politiske stil” for ”meget kontroversiel.”

Nyhedsanalysen

Er Kina og Indien på vej i krig?

Rupak De Chowdhuri/Reuters/Ritzau Scanpix

Af Andreas T. Kønig
Nævekamp. Den 5. maj begyndte næverne pludselig at flyve i mere end 4.000 kilometers højde. I Himalayabjergene, på grænsen mellem Kina og Indien, stødte to militærpatruljer ind i hinanden, og det kom til håndgemæng mellem de indiske og kinesiske soldater. Der blev samlet sten op fra den hårde bjergjord, og som primitive projektiler blev de […]
Læs mere

Den økonomiske krise er dyb, kort og psykisk hård

Den økonomiske krise er dyb, kort og psykisk hård

Ifølge den britiske filosof Thomas Hobbes er livet i det anarkiske samfund ensomt, fattigt, grimt, brutalt og kort. Ifølge Zetland er den økonomiske krise dyb, kort og psykisk hård. Netmediet har grebet fat i en række særdeles kloge økonomi-typer, blandt andet to nobelpristagere, der flot forklarer de dystre udsigter for en økonomisk krise. Ikke den mest muntre fredagslæsning, men det er jo godt at være forberedt, hvis det hele ramler.

Dynamittens destruktive opbyggelighed

Dynamittens destruktive opbyggelighed

Apropos Nobel … Inden det blev navnet på en pris, som dygtige mennesker modtager, var det navnet på manden, der opfandt dynamitten. Alfred Nobels opfindelse ændrede vores alles liv, for det er svært at overvurdere, hvor gigantisk stor betydning opfindelsen af dynamitten har haft for det moderne samfund. Det kan du læse om i Popular Mechanics.

Japansk maximalisme

Japansk maximalisme

Japanerne har ry for at have en minimalistisk boligindretning. Tænk bare på Netflix-stjernen Marie Kondo, der blev kendt på at tage japanske dyder med ind i amerikanske hjem, hvilket i denne sammenhæng betød at smide det meste af et hus’ inventar ud. Men rygterne om japanernes hang til minimalisme er stærkt overdrevne. Faktisk har det asiatiske land en kultur præget mindre af ”less is more” og mere af ”more is more.”

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12