6. august 2022

Næste udgave 03:20:08

John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Kære læser

Kan Mærsk komme gennem nåleøjet?

Hvor går grænsen for grådighed? Da FN’s generalsekretær, António Guterres, tidligere på ugen holdt pressemøde ved FN’s hovedkvarter i New York, lagde han i hvert fald ikke skjul på, at olie- og gasselskaberne liiige skal tage en slapper med profitjagten. Ja, ifølge Guterres er det faktisk “umoralsk“, at selskaberne “laver rekordhøje overskud på energikrisen, der […]

Læs mere

Ugen

1

Juli er vel overstået, og Føljeton er tilbage på fuld damp. Hvad mere kan man ønske sig? Tjo, som Oliver Stilling mandag skrev i en ‘Kære læser’, ville det da egentlig være meget rart, hvis den amerikanske senator Joe Manchin ikke agerede stopklods for mange af de klimatiltag, verden har så desperat brug for.

Frustrerende nok har den parlamentariske situation i USA i hvert fald medført, at Manchin – der på papiret er demokrat, men i praksis hånddukke for kulindustrien – af flere omgange har blokeret for den klimapakke, hans eget parti har fremsat i Kongressen. Efter en god omgang tovtrækkeri med demokraternes majoritetsleder i Senatet, Chuck Schumer, har Manchin ganske vist fået takket ja til en nedbarberet løsning, der bl.a. giver sol- og vindenergiprojekter en skattenedsættelse. Det ændrer dog ikke ved, at navnet “Manchin“ vil stå tilbage som et skældsord for eftertiden.

Helt så galt står det trods alt ikke til hos den colombianske popstjerne Shakira, der dog har fået ørerne i maskinen, efter de spanske myndigheder har anklaget hende for skattesnyd. Hofterne lyver ikke, men det gør Shakiras selvangivelse muligvis, idet fotografier og videoer har afsløret, at Shakira har opholdt sig nok dage i Spanien til at være skattepligtig i landet, men alligevel har betalt skat på Bahamas. Som Emma Louise Stenholm skrev i en nyhedsanalyse, harmonerer det vist ikke så heldigt med det parafraserede Jean-Jacques Rousseau-citat, sangerinden ellers ynder at bruge: “Mennesket er født godt, men samfundet korrumperer ham. Og jeg mener, at samfundet korrumperer et menneske, når det nægter dette menneske muligheden for at nå sine mål i livet.“

2

Tirsdag blev der sparet på strømmen, men ikke ordene, da David Dragsted – det er minsandten mig – så nærmere på de europæiske tiltag, der skal komme energikrisen til livs. I EU er man blevet enige om at mindske naturgasforbruget med 15 pct., og allerede nu kan Danmark indtage dukserollen, da reduktionsmålet faktisk blev nået herhjemme i 2020. Klimaminister Dan Jørgensen (S) skal nok bare ikke tale for højt om i Bruxelles, at vi ikke regner afbrændingen af biomasse med i de nuværende CO2-regnskaber. Tingene kan hurtigt blive slukket igen, og det gælder også Danmarks drømme om at være et grønt foregangsland.

Samme dag stod Astrid Plum klar med en reportage fra splittelsernes land, også kendt som USA. Et besøg i den lille by Clarion i Pennsylvania fik i hvert fald understreget, hvor betændt efterårets midtvejsvalg står til at blive: “Omrokeringen bliver langsomt til afskærmning, i takt med at familiemedlemmer begynder at undgå hinanden og tie om deres politiske holdning for at undgå dårlig stemning og udstødelse. Uanset om Pennsylvania bliver rød eller blå til efteråret, og uanset om dens beboere ender med at beholde retten til selv at bestemme, hvornår de vil have børn, er der for længst slået skår i det idylliske, Norman Rockwellske maleri.“

3

Dårlig stemning skal vi ellers også love for, at der var rigeligt af onsdag. Knap nok havde Nancy Pelosi, forperson for Repræsentanternes Hus i USA, sat sine ben i Taiwans hovedstad Taipei, førend Kina begyndte at varsle militærøvelser, og amerikanske eksperter råbte op om Tredje Verdenskrig. Som vanligt var der imidlertid ikke mange, der tog højde for Taiwans egne ønsker. Jeg skrev om den bemærkelsesværdigt blinde alarmisme i en ‘Kære læser’.

På analysepladsen leverede Emma Louise Stenholm et interview med drønseje Lea Ypi, professor i politisk teori ved London School of Economics. Det var, hvis vi selv skal sige det, hele ventetiden værd: “Vi har kun et problem med migration, fordi vi har global uretfærdighed. Havde vi global retfærdighed, ville migrationen stadig finde sted, men den ville ikke være asymmetrisk – fra én del af verden til en anden. Vi ville ikke have problemer med brain drain og udtømning af menneskelig kapital. Først når vi formår at omformulere selve spørgsmålet, kan vi rykke debatten.“

4

Med henholdsvis Oliver Stilling og Lars Trier Mogensen ved roret, stod torsdag i valgets tegn. Mens førstnævnte forklarede, hvordan kenyanerne om lidt skal vælge både en ny præsident, 47 lokale guvernører og senatorer og de fleste af Nationalforsamlingens 349 medlemmer (og undgå, at det hele går op i røg), så sidstnævnte nærmere på statsminister Mette Frederiksens (S) dårlige valgmuligheder:

“For Mette Frederiksen handler de taktiske overvejelser om, hvordan skaderne kan begrænses mest muligt, og konkret hvornår valgudskrivelsen vil være mindst skadelig for Socialdemokratiet. I et spektrum, der spænder fra panik til arrogance, kan hun vælge mellem X forskellige tidspunkter – hvoraf ingen dog er videre gunstige.“

5

Nej, der er rigeligt med scenarier at tage højde for, når statsministeren skal få sin valgkabale til at gå op. Skulle sosserne mangle inspiration til, hvordan man forbereder sig på det værste, kan de dog bare tænde for fjerneren og gå ombord i komiker Nathan Fielders nye serie The Rehearsal. Den skrev jeg sjovt nok om fredag, alt imens Astrid Plum skrev om det skræmmende sommervejr og sundhedsmyndighedernes kritisable håndtering af abekopper:

“Selvom Statens Serum Institut tidligere på ugen udmeldte, at de har tænkt sig at revurdere den nuværende strategi, står det som en kæmpe brøler, at landets største forskningsinstans på netop virusområdet ikke er kommet med en hurtigere reaktion – særligt når man tager konsekvenserne af at have en virus i omløb, der primært rammer en i forvejen stigmatiseret minoritetsgruppe, med i betragtningerne.“

Ét voila, så kom vi også i mål i denne uge – vi glæder os allerede til den næste. /David Dragsted 

Det bedste vi har set

Unge japanske kvinder fotograferet i Tokyo, April 1997. Foto: Shoichi Aoki/FRUiTS magazine

Ikke rigtig voksen

I ét væk bliver Millenials og Gen Z beskyldt for ikke at opføre sig som “rigtige“ voksne. Selvom voksne i dag ser flere tegnefilm og leger mere med Lego end deres forældre, er det dog langt fra en dårlig ting. I Aeon trækker forfatter og oversætter Matt Aeon tråde fra nutidens ‘Great Regression’ til efterdønningerne af 90’ernes økonomiske krise i Japan. Som reaktion på et nedbrudt arbejdsmarked og usikre fremtidsudsigter, tog japanske kvinder her Hello Kitty-æstetik og kawaii-kultur til sig – og skabte på den måde en grobund for en anden måde at være voksen på. Lærelig (og betryggende) optrævling af det legende voksenliv.

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

”Syg i et sygt system“

“Hvorfor er det, at vi har den her ‘one size-fits all’-agtige tankegang til psykiatrien? Det er jo enormt ufordelagtigt at være suicidal og være enormt ked af det og så møde en, der har det meget ‘happy go lucky’-“nu skal vi ud at flyve“ […] Hvis man har tendens til angst, er det jo heller ikke fedt, at der er nogen, der står og siger: ‘Jeg dræber dig, når du sover.’“ Manuskriptforfatter Anna Juul tegner et portræt af den vaklende og kriseramte danske psykiatri, hvor sygeplejersker ikke møder patienter i øjenhøjde, og hvor der ikke er penge til at differentiere mellem patienter. Det er i samtale med journalist Anna Ingrisch i torsdagens Genstart. 

Naguel Rivero & Stephania Yepes/Atmos

Modebranchens monstre

I Atacamaørkenen i Chile er bjergene ikke kun lavet af sten og sand – nogle af dem er lavet af tøj. I årevis er 60.000 ton ubrugt tøj fra mærker som Nike, Zara og Chanel nemlig blevet dumpet i ørkenen. Nu er bjergene blevet til aske, efter en brand spredte sig blandt bunkerne af bomuld, polyester og akryl. Klimamagasinet Atmos har i en serie af kunstfotos skabt en hær af modemonstre, der er genopstået fra tøjbjergenes aske. Sammen med billederne fortælles historien om modebranchens systematiske overproduktion, der ender i ørkenen.

Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

Vi er (desværre) alle Beyoncé

“Spazzing on that ass, spaz on that ass“ kom Beyoncé til at synge på nummeret “Heated“. Og netop ophedet var debatten efter udgivelsen, da Beyoncé blev kritiseret for brugen af “spaz“, der er nedsættende over for personer med funktionsnedsættelse. Som reaktion valgte Beyoncé at fjerne udtrykket fra sangen. Popstjernen er dog langt fra den eneste, som bruger sårende ord om handikap. Mens vi bliver bedre til at undgå skadeligt sprog om køn, seksualitet og race, er mange af os nemlig ikke opmærksomme på, at fx vendingen “at tale for døve ører“ kan være stødende. Salon undersøger, hvorfor nedværdigende ord om handikap stadig trives.

Rolling Stone

Glemte grusomheder på Guantánamo

 

Hvornår begyndte USA at frihedsberøve mennesker på Guantánamo? Det spørger forsker i queerstudier Steven Thrasher ofte sine studerende om. Svaret er næsten altid det samme: Det skete efter 9/11 i forbindelse med krigen mod terror. Men det svar er forkert. Historien om Guantánamo begynder et årti før 9/11, da et større antal haitianske flygtninge havde kurs mod USA. I stedet for asyl blev de placeret på Guantánamo, hvor de var under amerikansk kontrol, men – belejligt nok – uden amerikanske borgerrettigheder. Rolling Stone bringer et uddrag fra Thrashers bog Viral Underclass, der fortæller den dystre historie.

Et sidste ord

“Når du stirrer længe ned i afgrunden, stirrer afgrunden også tilbage på dig,“ skrev Friedrich Nietzsche engang. Han burde vel egentlig have tilføjet, at man heller ikke skal prikke andre, hvis ikke man vil prikkes tilbage.

Rigtig god weekend!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12