8. januar 2021

Næste udgave 03:20:08

An activist of Avaaz wears a mask depicting the face of Facebook CEO Mark Zuckerberg during a protest in Brussels, Belgium, December 15, 2020. REUTERS/Francois Walschaerts

Kære læser

Facebooks fordærvede bøf

En ny teori om hundes oprindelse er kommet på banen. Hidtil har man antaget, at hunde blev brugt som jagtpartnere af forhistoriske mennesker, eller at kæledyret opstod, da ulve begyndte at spise af menneskers affald. Ingen af de to forklaringer er dog tilfredsstillende, hvis man spørger forskerne bag en ny undersøgelse i tidsskriftet Scientific Reports. […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Lars Løkke starter nyt politisk netværk. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen er nu endelig ved at løfte sløret for sin politiske fremtid. På en ny hjemmeside skriver han: ”Danmark har mange partier, og man skal ikke lave et nyt, hvis det ikke føles rigtigt helt ind i marven. Men måske er der basis for et nyt mødested”. Han afviser dog ifølge B.T. ikke, at det kan udvikle sig til et nyt parti.

2

Trump fordømmer uroligheder. Den amerikanske præsident har i nat dansk tid lagt en videotale på Twitter, hvor han stærkt fordømmer onsdagens stormløb på den amerikanske kongres. ”Demonstranter, der trængte ind i kongresbygningen, er en skændsel for vores demokrati. De repræsenterer ikke vores land og må betale prisen,” siger han. Trump siger også, at han nu vil arbejde for en smidig og ordentlig overdragelse af magten.

3

Stephanie Lose vil være næstformand i Venstre. Regionsrådsformand i Region Syddanmark og formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, stiller op som kandidat til næstformandsposten i Venstre. På Facebook lover hun, at hvis hun bliver valgt, vil hun arbejde aktivt og engageret på de indre linjer i partiet og ”overlade til Formanden og Folketingsgruppen at tegne Venstres politiske linje i medierne”.

4

Region Hovedstaden har vaccineret alle plejehjemsbeboere. 12 dage efter vaccineringerne begyndte, har Region Hovedstaden nu vaccineret alle de plejehjemsbeboere, der ønsker det. Plejehjemsbeboerne mangler dog stadig at få det andet af de to vaccinestik. Det forventes, at alle plejehjemsbeboere i Danmark er vaccineret, inden ugen er omme.

5

Smitten er tøjlet, men den britiske variant truer. ”Tiltagene virker, og vi kan se, at vi har tøjlet smittekurverne.” Det skriver sundhedsminister Magnus Heunnicke i dag på sin Facebook-profil. Desværre har han også en dårlig nyhed. For selvom det generelle smitteniveau falder, så gælder det ikke for den mere smitsomme britiske mutation. Den fortsætter med at brede sig og vil ifølge ministeren blive den dominerende variant i løbet af februar.

Nyhedsanalyse

Rigsret er et held for Støjbergs formand og en hovedpine for hendes modstander

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af Andreas T. Kønig
Få timer inden medierne rettede deres opmærksomhed mod kaosset ved kongressen i USA, blev de to uvildige advokater, som Folketinget har hyret, færdige med deres arbejde. De har haft til opgave at undersøge, om der med udgangspunkt i Instrukskommissionens fund er grundlag for at rejse en rigsretssag mod forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Wikipedia

Knausgård og redaktørerne

Knausgård og redaktørerne

En af vores favoritforfattere er norske Karl Ove Knausgård. Han er i vores øjne lidt af et litterært geni, men det skulle ikke undre os, om der også sidder et litterært geni bag ham. Redaktøren er en overset helt, der løfter middelmådig litteratur til god litteratur og god litteratur til fantastisk litteratur. Knausgård selv har her skrevet et essay om redaktørens rolle. Som altid er det fantastisk skrevet – gad vide, hvem der har redigeret det.

+ Pssssst: Hvis du også kan lide Knausgård, så husk at læse Føljeton i morgen. Der anmelder Knausgård-ekspert David Dragsted nemlig hans nye bog.

Boston Review

Plebejeren Machiavelli

Plebejeren Machiavelli

Interessen for Machiavelli har det med at stige i turbulente tider, så det er måske ikke så underligt, at vi for nylig har overvejet at genlæse magtens filosof. Machiavelli revolutionerede moralfilosofien ved at smide dyden ad helvede til og i stedet tænke praktisk. ”Målet helliger midlet” er den italienske filosofs opskrift, men faktisk var Machiavelli også mere end den rå magts tænker. Han kom fra små kår og var en intellektuel plebejer, der kritiserede oligarkernes magt. Læs mere om det i Boston Review.

Sebastian Dall Mayoni/Uniavisen

Sommerfuglemanden

Sommerfuglemanden

Vi kan godt lide fede typer med sunde interesser, så vi er fans af den 23-årige sommerfugleekspert Emil Blicher Bjerregård. ”På det tidspunkt var han 10 år gammel, og han blev hurtigt meldt ind i en lokal sommerfugleforening. De gav ham gamle bøger og artikler, og så begyndte han ellers at memorere de forskellige arters særpræg og latinske betegnelser. Det er grunden til, at bølleblåfuglen i hans hoved hedder Agriades optilete.” Artiklen kan du læse i Uniavisen.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12