Mandag den 3. august

Næste udgave 03:20:08

Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

Kære læser

Ceuta har aldrig ligget i Schengen

Vælg ordene så tilpas præcist, at man ikke er i tvivl om, hvad modstanderen kommer til at læse ud af dem. Men så tilpas upræcist, at man aldrig vil kunne blive beskyldt for at have løjet eller ment noget andet end det, man påstod at mene, når de senere viste sig at være forkerte. Det, […]

Læs mere

Spisesedlen

Regler for transparens i EU’s forordning om kunstig intelligens, herunder oplysningspligt om KI-genereret indhold, trådte i kraft søndag.

Brasiliens præsident Luiz Inácio Lula da Silva har meldt sit kandidatur til præsidentvalget i oktober.

Cuba er igen ramt af strømsvigt, oplyser det nationale elselskab Unión Eléctrica i et opslag på X.

Fifa dropper kontroversiel plan om at oprette et kommercielt selskab, men kritikken af Gianni Infantino vokser fortsat.

Forskere finder “20-50 pct. mindre” plastik ved Grønlands kyster sammenlignet med for 10 år siden.

Guinea meddeler, at de ikke vil være en del af den foreslåede fælles valuta i den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas.

1.600 unge begynder mandag deres værnepligt, som er blevet udvidet fra fire til 11 måneder.

Nærsynet

Analysen

Backpackere hylder homestays i det nordvestlige Vietnam som et unikt indblik i den lokale kultur. Selv fandt jeg en indøvet koreografi, skabt til at slukke turistens tørst efter ægthed.

Det bedste vi har set

Hver dag forsvinder folk i Mexico. Det officielle antal forsvundne mennesker er over 130.000, hvoraf 95 pct. er forsvundet inden for de sidste to årtier. I 2019 dukkede 21 forsvundne mænd op igen. En redningsoperation havde afsløret en ulovlig arbejdslejr i bjergkæden Sierra Tarahumana i Chihuahua-regionen. Narkokarteller har lokket mænd op i bjergene med løfter om arbejde, kost og logi. I stedet bliver mændene kidnappet, de forsvinder og bliver holdt i moderne slaveri: “Fra daggry til skumring dyrkede de valmuer og cannabis; om natten sov de på gulvene i stenhuler. De blev tvunget til at ryge marihuana og sniffe kokain for at svække deres modstandskraft. Orden blev håndhævet med vold: prygl med egetræskøller, madmangel, waterboarding.” Equator har oversat historien fra spansk.

Da en af Føljetons skribenter i sommer pludselig befandt sig i færd med at købe læder og sejlringe til at lave en notesbogholder, kunne lædermanden ikke dy sig for at italesætte, at skribenten blot var én blandt mange. “Når der pludselig bliver spurgt om sejlringe 25 gange på en uge, så ved man, der er noget, der er gået viralt,” sagde han. I disse dage søger flere og flere mod den kreative kunnen. Vigtigheden af at have færdigheder ud over sit valgte erhverv talte selv Rousseau om: At kunne forskellige ting er at kunne skelne mellem, hvilke slags arbejde, der anses som værende vigtige, og hvilke der faktisk er det. Vi lider af færdighedsnostalgi, forklarer magasinet Aeon.

I Pakistan skyder der solceller op her, der og alle vegne. Udviklingen er anført af private husstande, der i et land hvor strømmen dagligt forsvinder, finder energikilden attraktiv. I forhold til sin størrelse bliver der i Pakistan importeret og installeret solceller tre gange så hurtigt som i resten af verden. Globalnyt (blød betalingsmur) beskriver, hvorfor Pakistans solcellerevolution kan have voldsomme konsekvenser for de fattigste pakistanere – og hvorfor det bør være en advarsel til andre lande i det globale Syd.

Et sidste ord

Længe leve biblioteket.

Føljeton er tilbage på plads efter ferien og udkommer derfor igen som normalt. På gensyn i morgen!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12