Onsdag den 6. november

Næste udgave 03:20:08

Evan Vucci/AP/Ritzau Scanpix

Kære læser

Game over for klimaet

Trumps triumf farver verden i nuancer af mørke. Illusioner står for fald, og desværre er der ingen grund til at male blegemiddel hen over valgresultatet, selv om statsminister Mette Frederiksen (S) allerede har været ude og lykønske Donald Trump. Foran tegner en kaotisk og turbulent fremtid sig, hvor de påtrængende spørgsmål reelt kun er, hvor […]

Læs mere

Spisesedlen

Mette Frederiksen (S) lykønsker Donald Trump med valgsejren.

Ukrainske soldater har været i kamp mod nordkoreanere for første gang, bekræfter ukrainske myndigheder.

Novo Nordisk har solgt for 71 mia. kr. i tredje kvartal.

Fuji-bjerget har langt om længe fået sne på toppen – over en måned senere end normalt.

Oversvømmelserne i Spanien risikerer at koste over 10 mia. euro, siger premierminister Pedro Sanchez.

13 tidligere Irma-ledere laver ny supermarkedskæde kaldet Alma.

Qatar afskaffer valg til det rådgivende Shura-råd, så landet nu, om muligt, er endnu mindre demokratisk.

Nærsynet

Analysen

Europa-Parlamentets høringer af de indstillede kommissærer er godt i gang. Føljeton prikker hul på Bruxelles-boblen.

Det bedste vi har set

“Vores valgprognosemodel er det mest stringente datadrevne værktøj, der findes. Den samler og vejer meningsmålinger, trækker på grundlæggende faktorer som økonomien, validerer prognoser baseret på kompleks statistisk kontrol og genererer tusindvis af bayesianske valgsimuleringer for at udforske sandsynligheden for alle mulige resultater. På den baggrund kan jeg med 100 procent sikkerhed sige, at der er 50 procent chance for, at hvad som helst for fanden kan ske.” Hvem ramte mest rigtigt i den endeløse strøm af valgforudsigelser? Tjo, det gjorde vel egentlig satiresiden McSweeney’s.

Mens arkæologi på universitetet var pænt mandsdomineret, spillede kvindelige amatørarkæologer i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet en både undervurderet og underbelyst rolle med deres udgravninger og feltarbejde. Hos Videnskab.dk fortæller arkæologerne Katrine Balsgaard Juul og Nikoline Sauer, hvorfor det stadig er vigtigt at huske kvinder som Augusta Zangenberg og Helveg Kinchs bidrag til videnskaben – og hvorfor den såkaldte kønsarkæologi kan give os et mere retvisende billede af fortiden.

Har du hørt om tanatologi? Altså det videnskabelige studie af døden? Hvis ikke, giver The New Yorker en fin hjælpende hånd med udgangspunkt i filosoffen Susana Monsó og hendes bog Playing Possum – der udforsker dyrs indre liv og hvordan de reagerer på, ja, døden. En relativt ny disciplin, der ifølge Monsó tog fart i 2008, da et National Geographic-billede af en gruppe chimpanser, der øjensynligt sørger over deres døde artsfælle, gik viralt. For hvad var det egentlig, chimpanserne følte? At The New Yorker-artiklen så også er udstyret med en tegning af en Hamlet-pungrotte, er selvsagt et plus.

Et sidste ord

Nå, i det mindste er verdens første satellit med træpaneler nu blevet sendt ud i rummet.

Vi svæver vægtløst videre i uvirkeligheden igen i morgen. Ses!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12