Tirsdag den 17. december

Forbundskansler Olaf Scholz får mistillidsvotum af det tyske parlament.

Miljøaktivisten Paul Watson løslades fra fængslet i Grønland og skal ikke udleveres til Japan.

Regeringen nedsætter taskforce, som skal forhindre salget af “ulovlige og farlige” produkter på platforme som Temu og Shein.

Det danske energiselskab European Energy får tilladelse til at opføre ny havvindpark syd for Kalundborg.

Chrystia Freeland, Canadas finansminister, siger op efter uenigheder med Trudeau om Trumps varslede handelstariffer.

Den russiske topgeneral Igor Kirillov er blevet dræbt i Moskva.

Og for første gang meldes nordkoreanske soldater omkommet i krigen i Ukraine.

I midten af det 20. århundrede opstår den danske velfærdsstat. Samtidig blomstrer en dansk kemiindustri, der siden har efterladt sig alvorlige miljøskader. De to fænomener virker umiddelbart uafhængige, men historiker og antropolog Sebastian Lundsteen Nielsen ser en klar forbindelse mellem velfærdsstatens samfundskontrakt og kemifabrikkernes fremfærd.

Et af problemerne med statsminister Mette Frederiksen dystopiske udsyn er, at det er så sort-hvidt, historieløst og banalt. I den forgangne uge gav hun interviews til fem aviser, hvor hun endnu engang malede fanden på væggen på sin særlige nuancefattige Mette-facon. Som hun udtalte til Politiken: “De der mørke kræfter har forenet sig på en måde, som er en ny situation. Derfor er demokratierne i en meget farligere situation end før i vores levetid.” Information har talt med en række eksperter, som samlet set giver hende ret i, at den geopolitiske situation kalder en vis bekymring og alvor, men at hendes forståelse af verden er forsimplet og forældet. “Hvis vi bare deler verden op i de mørke og de lyse kræfter som i et Harry Potter-univers, kommer vi ikke til at forstå, hvordan en kompliceret verden reelt er ved at udvikle sig, og hvordan vi bedst kan forholde os til den,” siger kinaforsker og lektor ved Aarhus Universitet Mette Thunø eksempelvis.

Der findes tusindvis af gode nyhedsbreve. ‘What Do We Do Now That We’re Here?’ er et, vi ikke kendte, men skribenten, der driver det, Rosie Spinks, har formuleret en ret god tekst om, hvordan hun selv blev “kollapsbevidst” (“collapse aware”), og den følelse er vi da flere, der kender. “Kollaps handler ikke ikke om et system, et land eller en politisk leder – det er et et skifte i vores alles ‘normale’ måde at leve, at være, at overleve på. Men jeg synes, at man kan argumentere for, at det amerikanske projekt er den mest tydelige legemliggørelse af de værdier, som har drevet os hertil.”

London Review of Books’ dækning af krigen i Gaza har været eminent – både i selve magasinet og på podcast-niveau. Seneste udgave af The LRB Podcast hedder ‘Gaza, før og efter’. Den ene af gæsterne er den britisk-palæstinensiske kirurg Muhammad Ghassan Abu-Sittah, som opholdt sig frivilligt i Gaza i halvanden måned sidste år, mens Israels bombardementer af hospitaler og skoler tog til. Sammen med journalisten Muhammad Shehada forsøger han bl.a. at forklare, hvad man siger til sine pro-israelske venner, der nægter at købe fortællingen om Gaza som et “friluftsfængsel” – for hvad med alle de rige mennesker, de dyre restauranter og de fine hoteller?

Alt er forbundet. Ses i morgen!