Tirsdag den 29. april

Den siddende premierminister Mark Carney og Det Liberale Parti vinder valget i Canada. Det er endnu uklart, om de kan mønstre et parlamentarisk flertal.

Israel begår “livestreamet folkemord” i Gaza, skriver Amnesty International i årsrapport.

Ronen Bar, leder af den israelske efterretningstjeneste Shin Bet, vil træde tilbage.

Mediefriheden er “under angreb i hele EU, og i nogle tilfælde i en eksistentiel kamp”, advarer 43 menneskerettighedsgrupper.

Christian Friis Bach (V) er enstemmigt valgt som ny formand for Udenrigspolitisk Nævn.

Rusland varsler midlertidig våbenhvile fra 8. til 11. maj.

Udenrigsministeriet opdaterer igen rejsevejledning til USA. Denne gang med, at myndighederne “i visse situationer kan undersøge indhold på dine elektroniske enheder”.

Just Stop Oil har demonstreret for sidste gang, men klimakampen fortsætter.

Salman Toor, 42, er en fremragende pakistansk-amerikansk maler, og The New York Times har besøgt ham i hans atelier i Brooklyn. “Da Toor var hjemme sidste sommer, kom han i tanker om, hvorfor han havde forladt Pakistan. Landet straffer stadig homoseksualitet med potentielle bøder og domme fra to år til livstid for seksuelle handlinger, selv om loven ikke håndhæves strengt. Og selv om han er en berømt kunstner og i et langt forhold til den pakistanske sanger Ali Sethi, føler han ikke, at han kan udtrykke sin identitet dér.” Gavelink.

Euroman var på redaktionelt vildspor, da det pludselig havde statsminister Mette Frederiksen på coveret i december sidste år. Nu er herrebladet back on track med tusindkunstneren Mads Geertsen – også kendt som Onkel Reje – som forsidemand. Billederne er flotte og interviewet udmærket. “Det største, man kan fortælle børn, er, at de selv kan bestemme. Vi er så heldige, at man i Danmark kan forvalte sit liv selv. Og det kan man jo både tage som: Hvor fantastisk vil jeg gøre mit liv? Men man kan også sænke skuldrene og sige: Jeg behøver ikke at gøre noget med mit liv, jeg kan også bare have det.”

En spøjs reportage i magasinet The Dial: ‘Hvorfor har Schweiz så mange bunkere?’ Det handler om, at i tilfælde af en eller anden krise så skal der være plads til at redde alle schweizere. Dem er der ni millioner af i dag. Intet land har flere bunkere pr. indbyggere. Det er lovgivning fra 1963.

Farvel til 46 års metrospaghetti.