Torsdag den 20. november

Næste udgave 03:20:08

Still fra DR

Kære læser

Narrespil i Middelfart

Hvis man har rundet de 30 år, er det altid spændende at se, hvordan “de unge” – altså de virkelig unge – reagerer på forskellige hændelser og overraskelser. De skal trods alt være her længere, de repræsenterer fremtiden. Samtidig ved man jo bagklogt, at de unge også en dag bliver ældre end 30 og dermed […]

Læs mere

Spisesedlen

Næsten hver tredje kvinde i verden har været udsat for partnervold eller seksuel vold, viser ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen.

Nvidia, verdens største virksomhed, melder om stort profithop i tredje kvartal – mens debatten om en mulig KI-boble fortsat raser.

Italiensk højesteret godkender, at mand mistænkt i sagen om sabotage på Nord Stream-rørledningerne kan udleveres til Tyskland.

2025 er (allerede) det næstmest solrige år siden 1920.

USA’s præsident Donald Trump godkender frigivelse af omstridte Epstein-dokumenter.

Verdenssundhedsorganisationen vil vaccinere mindst 40.000 børn i Gaza.

Russiske angreb dræber mindst 26 mennesker i det vestlige Ukraine.

Nærsynet

Analysen

En god, ond og grusom læsning af det socialdemokratiske katastrofevalg.

Det bedste vi har set

Er du omkring de 30, har du sandsynligvis mange gode minder om Sonys PlayStation 2, om SSX, Tony Hawk, GTA: San Andreas, Fifa, Need for Speed, Sly Cooper og alle de tidsrøvere, som du og dine venner spillede på skift i fritteren, så øjnene til sidst blev lige så firkantede som den ene knap på controlleren. Ser man på Sonys gamle markedsføring for spillekonsollen, var det dog ikke just fordi børn var den primære målgruppe (fyldt som PlayStation 2-reklamerne var med sex, stoffer og kondomer). Netop det undersøger nyhedsbrevet The Chow i en interessant lille artikel – med den konklusion, at Sony faktisk fik fremtiden til at fremstå sjov og løfterig.

“Engang, da jeg sad og spiste middag på min veranda, kom mine to elskede hunde hen til mig. Min hyrdehund, Nemo, forsøgte at stjæle brød fra min tallerken. ‘Nej,’ sagde jeg vredt og vendte mig om. Jeg genkendte min egen ressourcebeskyttende adfærd, som en glorificeret hund, der knurrede over en skål mad. Jeg måtte grine. […] Hvorfor er vi så uvillige til at anerkende vores egen dyriske natur? Måske fordi det ville ændre næsten alle de måder, vi menneskelige dyr bevæger os på i vores liv. Det ville true hele vores selvopfattelse.” Journalist Megan Mayhew Bergman skriver i The Guardian om, hvorfor vi (stadig) nægter at se det dyriske i os selv.

“Størstedelen af de valgtilforordnede i Danmark er mellem 55 og 74 år. Knap 95 procent er etnisk danske. […] Næsten halvdelen rekrutteres stadig fra de politiske partier, der selv kæmper med vigende medlemstal og en mindre folkelig forankring. Der er brug for frivillige borgere, når partierne taber kræfter. Så tanken slog mig: Selv om jeg har travlt, kunne jeg måske nok afsætte en aften og lidt af en nat som stemmeoptæller, når børnene alligevel er puttet?” Mandag Morgens chefredaktør Andreas Baumann rapporterer fra en af demokratiets frontlinjer – valgstedet ved Tingbjerg Skole.

Et sidste ord

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12