Weekend den 15. august

Bølgebryder. Californiske Dale Webster – som døde i denne uge i en alder af 77 – nåede at surfe hele 14.642 dage i træk; en periode på over 40 år. “Det eneste, jeg vil have, er mindet om at have redet på alle de bølger”. Gnarly dude!

Lidt at sove på. Møbeldesigner Max Lamb har i samarbejde med lokale kunsthåndværkere forvandlet skrald fra et hotel på Bali – alt fra lagner til madolie – til nye møbler og brugsobjekter. Nu mangler han vel bare at gøre det samme med Airnbnb’s.

Mysteriet er løst. En McDonald’s-repræsentant har langt om længe løftet sløret for, hvad den bizarre maskot Grimace er for en skabning: Et lilla smagsløg. Vi er Grimace-rystede.

Alko-afhold. En ny Gallup-undersøgelse viser, at rekordmange voksne amerikanere – 53 pct. af de adspurgte – nu mener, at det er dårligt for ens helbred at drikke en “moderat” mængde alkohol. I 2015 var det blot 28 pct., som var så kritiske.

Ingen som mor. Den nobelprisvindende datalog Geoffrey Hinton, der ofte omtales som KI’ens gudfader, opfordrer nu til, at kunstig intelligens udstyres med moderinstinkter – så KI-modellerne “virkelig bekymrer sig om mennesker”.

Efter den 7. oktober oprettede den israelske hær (IDF) en såkaldt legitimeringscelle, der har til opgave at styrke Israels image i internationale medier, skriver journalisten Yuval Abrams i det israelske magasin +972. En af enhedens opgaver er at identificere journalister i Gaza og portrættere dem som Hamas-folk “i et forsøg på at afmontere den voksende globale forargelse over Israels drab på journalister – heraf senest Al Jazeera-journalisten Anas al-Sharif, der blev dræbt ved et israelsk luftangreb i den forgangne uge”.

+ ‘Anas al-Sharif var min ven. Her er, hvorfor Israel var så bange for ham’. Tekst i amerikanske The Intercept.

“Snarere ligger det ægte ideologiske moment i øjeblikket før: I det ofte usynlige propagandaarbejde, hvormed en isoleret hændelse opstår som en ‘sag’, i det mørke rum, hvor konflikterne defineres, og vi alle bliver henvist til at indtage hver vores præprogrammerede position i et tiltagende ulideligt og i virkeligheden højst koreograferet spil af forargelse og hån,” skriver Matthias Dressler-Bredsdorff i en kvik kommentar til Sydney Sweeney-sagen i Dagbladet Information.

Cirkulær bioøkonomi – sikke et fint begreb! Det må være sådan noget med madaffald, der bliver til ren energi, bier og sommerfugle, der kredser om kompostbunken, vi forestiller os køer på holistiske græsningsplaner, en summende biodiversitet, vilde enge, store skove. Vidunderligt, man kan næsten dufte den ny-fotosyntetiserede dugfriske luft! Hov, men hvad er nu det… *Snif snif*… Hvorfor lugter her af… Lort? Fordi der åbenbart er stort potentiale i at gøre vores egne mindre vellugtende efterladenskaber, bedre kendt som tis og lort, til del af den ‘cirkulære bioøkonomi’ ved at bruge det som gødning, beretter Videnskab.dk. Nå ja, ingen havde lovet, at den grønne omstilling ville lugte godt.

En relativt positiv klimahistorie at holde weekend på? Delstatsregeringen i Pará i Brasilien er ved at teste, om Amazon-regnskovens evne til at regenerere sig selv. Man har udlejet et gigantisk stykke jord, hvor der tidligere er blevet ryddet megen skov, til en privat CO₂-kreditvirksomhed, som vil skabe “en ny lokal økonomi baseret på miljøbevidsthed”.

“Jeg har ingen ide om, hvordan noget som helst fungerer her,” sagde turisten, der var på ferie i Dolomitterne eller måske i en norsk nationalpark, og fortsatte, “[j]eg er her for at bestige jeres højeste bjerg, ro kajak langs jeres mest forrevne kyst og udforske jeres dybeste grotte. Jeg har klipklapper på og intet vand med. Jeg har ikke forberedt mig det mindste, hverken fysisk, med udstyr eller i orientering, og jeg kræver, at I redder mig, grundigt og for egen regning, på en måde, der involverer helikoptere og internationale nyhedshold.” Jenny Shank skriver sjov (og sand) satire som Overturisten i satiremediet McSweeney’s.

Forestil dig at skrive ud til hundredetusindvis af mennesker, at du gerne vil dø. Det har 28-årige Joseph Awuah-Darko gjort. I december skrev han til sine følgere på Instagram – der nu tæller hele 545.000 – at han søger aktiv dødshjælp. Samtidig lancerede han “The Last Supper Project”, hvor fremmede kunne byde ham på “den sidste nadver”. Siden er invitationerne væltet ind, hvilket har betydet, at Awuah-Darko indtil videre har spist sin sidste nadver 152 gange. The New York Times bringer et portræt af den enigmatiske ghaneser, der har sat gang i en debat om aktiv dødshjælp, men også kritiseres for at romantisere selvmord.

Nu er selv kaninerne begyndt at få horn.

Rigtig god weekend!