Weekend den 22. august

Næste udgave 03:20:08

Sanaullah Seiam/AFP/Ritzau Scanpix

Kære læser

Lært at leve med Taliban

Sidste fredag var det fire år siden, at Taliban overtog magten i Kabul. Fire år siden, Taliban fra den ene dag til den anden strammede grebet om Afghanistan og siden forbød kvinder at grine, snakke højt, synge, gå i skole, arbejde i det offentlige, gå i parken, lytte til bestemte typer musik eller spille skak […]

Læs mere

Spisesedlen

Skærer du løg, Alex Jones? Satiremediet The Onion ser alligevel ud til at kunne købe det berygtede konspirationsteoretiske medie Infowars efter en ny dom i Texas. Planen er, at Infowars skal gøres til en selvudslettende parodi.

Kunstskat. Et kæmpe vægmaleri af N.C. Wyeth – som bl.a. lavede de oprindelige illustrationer til Skatteøen – er atter blevet ophængt, efter at det i årevis har været hengemt på et lager. “Apotheosis of the Family” hedder værket, kreeret i 1932.

Grok i nødden. Elon Musk har angiveligt fået kolde fødder og er derfor ved at sætte en stille stopper for sit nye parti. Måske opdagede han, at det heller ikke ville være selvkørende.

Ild med ild. Demokraterne i USA har endelig indset, at republikanerne spiller beskidt. Så nu svarer den demokratiske guvernør i Californien Gavin Newsom igen med egne gerrymandering-planer, som skal give partiet yderligere pladser i Kongressen.

Bittersødt. Regeringen vil fjerne afgiften på både kaffe, slik og chokolade. Så mangler vi vist bare smøgerne for at være dækket ind på hele Maslows klassiske behov-for-vælgere-pyramide.

Analysen

Sommerens varme har skabt ophedet debat om klimaanlægget – særligt blandt europæiske højrefløjspolitikere.

Det bedste vi har set

Dygtige mennesker hos Reuters har lavet en rystende og velfortalt gennemgang af 57 migranters rejse i en overfyldt gummibåd fra Libyen med kurs mod den italienske ø Lampedusa. Sidste år døde eller forsvandt mindst 3.812 personer på rejsen mod Europa, og artiklen tager fat på, hvordan selve turen både er blevet farligere, og redningsarbejdet gjort vanskeligere for de NGO’er, der arbejder med at komme folk til undsætning i Middelhavet.

+ Den irske journalist Sally Hayden har skrevet den barske, men vigtige bog “My Fourth Time, We Drowned” om migranters forfærdelige oplevelser i Libyen.

Om forbrugerne vil det eller ej, har de bare at vænne sig til at få stoppet kunstig intelligens ned i halsen, for det har techgiganterne bestemt er en skæppeskøn idé. Eksempelvis har Microsoft af uransagelige årsager valgt at inkorporere en sprogmodel (som ikke kan regne) i Excel (hvor tal er alt). Defector har en herligt sarkastisk nedsabling af det futile projekt: ‘Det krævede mange år og milliarder af dollars, men Microsoft har endelig opfundet en lommeregner, som sommetider tager fejl’.

Indtil for ikke så længe siden var Kanelbutikkerne nærmest uopdrivelig. Men nu er den polske forfatter Bruno Schulz’ mesterværk fra 1934 blevet nyoversat – og sikke en oversættelse. Oversætterne Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad er Nanna Mogensens gæster i Skønlitteratur på P1 – og sikke 56 minutter.

+ Tjek også for en god ordens skyld den israelske forfatter David Grossmans artikel om Bruno Schulz i The New Yorker fra 2009 (ja, det var Grossman, som tidligere på måneden erkendte, at hans land begår folkemord).

Prisen på hakket oksekød er tidens varmeste kartoffel. Populistpartierne er i oprør, statsminister Mette Frederiksen har lovet at se på sagen, og overalt skriger folk (åbenbart) efter billigere hakkedrenge. Forargelsen er stor, og forvirringen over, hvad der har fået prisen til at stige med over 73 pct. på fem år, tilsyneladende endnu større. TjekDet har undersøgt sagen, og svaret er bl.a. mindre kvægbestande og en stigende global efterspørgsel, særligt fra Kina. Én ting er dog sikker: Det er ikke mindst landmændene, der nyder godt af udviklingen: “Landmændene er glade for de høje priser lige nu. De kan bare følge markedet og få markedsprisen.”

‘Først i hovedet. Så i maven. Til sidst i skridtet. Israelske snigskytter bruger børn som levende skydeskiver i Gaza’. Krigskorrespondent Nagieb Khaja om den overvældende dokumentation for Israels drab på civile. I Altinget.

+ Et tip for dig, der stadig er på Facebook: følg Poyâ Pâkzâd og læs hans næsten daglige opdateringer om situationen i Gaza.

++ Israels drab på civile er helt uproportionale i forhold til antallet af kombattanter, viser det israelske militærs egne tal. Artikel i +972.

Instagram, TikTok og alle de andre sociale medier skvulper over med KI-sjask. Men hvem er det lige, der uploader den ubrugelige strøm af indhold? Washington Post har talt med nogle af de mennesker, som tjener på sjaskeriet – og det er omtrent lige så deprimerende, som man kunne forestille sig: “Adele, en studerende fra Florida, delte et screenshot fra sin TikTok-konto, som viste, at hun havde tjent 886 dollars inden for fire dage på en KI-video, der viser en falsk influencer, der spiser frugt lavet af glas […] ‘Jeg har set mange af mine venner, som har virkelig svært ved at få et job, selv med deres uddannelser’, sagde hun. ‘Det her er fremtiden’.”

Et sidste ord

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12