Iskold virksomheds-aktivisme
Da Black Lives Matter-demonstrationerne brød ud i USA, var der pludselig en masse virksomheder, som havde travlt med at hoppe over på den rigtige side af historien. Store brands som McDonalds og Starbucks skrev følelsesladede erklæringer, hvor de bedyrede deres solidaritet med demonstranternes sag, men Black Lives Matter bevægelsen gav de pæne ord fingeren og kaldte mange af de store virksomheder for hyklere. Der var dog én virksomheds erklæring, der blev delt overalt i stedet for rakket ned. Isfirmaet Ben and Jerry’s har perfektioneret virksomhedsaktivisme, og i årevis har de kørt en gigantisk, global isforretning samtidig med de har positioneret sig som forkæmpere for retfærdighed. Hvordan gør man det? Bloomberg har historien.