Videnskab er kedeligt og fuld af partisanere
Videnskabelige nybrud er vilde. Tænk fx hvordan forståelsen af fysikkens love har sendt os til månen, eller hvordan vi nu kan ordne tidligere livstruende sygdomme i en håndevending med penicillin. Men selvom kulminationen på års videnskabeligt arbejde er spændende, så skal man ikke tage fejl af, at arbejdet på vej der hen ofte er ustyrligt kedeligt og pakket med repetitive opgaver. Som filosoffen Michael Strevens påpeger: ”Videnskab er kedeligt. Folk der læser populærvidenskab ser 1. pct: Det spændende fænomen, den provokerende teori, den dramatiske eksperimentelle tilbagevisning eller verifikation. Men bag disse præstationer … er timer, dage, måneder med kedsommeligt laboratoriearbejde.” The New Yorker har skrevet en artikel om den røvsyge videnskab, men også om, hvordan videnskaben ikke befolkes at røvsyge mennesker. For mens videnskab nok er objektivt, så er videnskabmænd og -kvinder det bestemt ikke. Og det gør ikke noget, for det er med til at drive videnskaben fremad.