Nu skal du lige kigge indad. Når du er ude og handle, og tingene ikke helt spiller (der er ikke mere af den gode ost; de fede sko, du fandt på nettet, er der ikke i din størrelse, og ekspedienten er bare pissehamrende flabet), hvordan føles det så? Bliver du… rasende? Hvis du gør (og husk, at du lovede at være ærlig), så fortvivl ej. Det er nemlig ikke kun din skyld, men i høj grad et resultat af en forbrugskultur, der har opdraget dig til at tro, at du er den vigtigste kunde, at du har ret, og at du er lidt vigtigere end de andre kunder. Tal om et selvmål for sælgerne.
+ Hvis du virkelig ikke kan genkende dig selv i det ovenstående, så kig lige her, og spørg dig selv, om du virkelig aldrig har stillet en IKEA-medarbejder et lignende spørgsmål.