12. juni 2023

Næste udgave 03:20:08

Foto: Det amerikanske justitsministerium

Kære læser

Kaos og narcissisme

Hold da ferie for et shitshow. Efter at USA’s føderale domstol fredag offentliggjorde et omfattende anklageskrift mod eks-præsident Donald Trump for ulovlig håndtering af hemmeligstemplede dokumenter, er mængden af artikler, som amerikanske medier har produceret om sagen, vokset nærmest eksponentielt dag for dag. Historierne er kulørte og vanvittige. Efter at Trump havde tabte præsidentvalget i […]

Læs mere

Døgneren

1

Nato indleder største øvelse nogensinde. Store dele af det tyske luftrum vil være lukket, når op til 250 kampfly fra 25 lande mandag letter som led i den to uger lange militærøvelse Air Defender 23. USA sender over 100 fly over Atlanten, skriver Deutsche Welle. Det tyske luftvåben “håber”, at der ikke vil være forsinkelser i flytrafikken. I Danmark har Naviair indkaldt ekstra flyveledere til samme formål.

2

Danmark donerer våben for 250 mio. kr. til Ukraine. Det er et “bidrag til en aktuel udfordring”, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), men ikke “noget, der gør, at Ukraine er sikre på at have nok ammunition”. Han og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har mandag fået Folketingets opbakning til donationen, der ifølge Forsvarsministeriet omfatter 2.000 artillerigranater.

3

BioNTech skal for retten i sin første sag om coronavacciner. En kvinde har sagsøgt den tyske vaccineproducent for ca. 1,1 mio. danske kroner. Søgsmålet omhandler vaccinebivirkninger herunder smerter i overkroppen, hævede hænder og fødder samt søvnproblemer. Advokatfirmaet Rogert & Ulbrich, der repræsenterer kvinden ved den regionale domstol i Hamborg, oplyser at have indgivet lignende sager for 250 klienter.

4

Kina står for størstedelen af stigningen i antallet af atomvåben. Med 60 nye atomsprænghoveder er Kina et af flere lande, der sidste år udbyggede deres atomarsenal. På listen er også Indien, Pakistan, Nordkorea og Rusland. “Vi nærmer os, eller har måske allerede nået, slutningen på en lang periode, hvor antallet af atomvåben verden over er faldet,” siger Dan Smith, direktør ved Stockholms internationale fredsforskningsinstitut (SIPRI).

5

Sundhedsstyrelsen ændrer retningslinjer for fysisk aktivitet. Som noget nyt anbefales styrketræning mindst tre gange om ugen for børn og unge mellem 5 og 17 år. “Hidtil har de officielle anbefalinger til motion nærmest udelukkende handlet om kredsløbstræning. Nu tager man et vigtigt skridt,” siger ernæringsøkonom Martin Kreutzer til Jyllands-Posten (betalingsmur).

Nyhedsanalyse

Keir Starmers heldige weekend

Mens anholdelsen af Nicola Sturgeon samt Boris Johnsons exit har sendt nervøse trækninger gennem toryerne og Skotlands Nationale Parti, står Labour tilbage som den store britiske vinder.

UK Parliament/Reuters/Ritzau Scanpix

Af David Dragsted
Labour-formand Keir Starmer må næppe kunne tro sit held. Selvom den britiske oppositionsleder hverken er lige så rød eller ideologisk hårdtslående som sin forgænger Jeremy Corbyn, ja, selvom han sjældent gør det store væsen af sig, vil han med stor sandsynlighed blive Storbritanniens næste premierminister – og sikre Labour regeringsmagten for første gang i små 15 […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Thomas Treo sammen med Niels Brandt fra The Minds of 99 før koncerten i Parken. Den gav Treo fem stjerner. Per Lange/Ritzau Scanpix

Omvendt karaktermord 

“Jeg kan virkelig godt lide, at han findes […] Vi andre prøver at forstå værket; vi kommer det i møde. Vi er søde og flinke. Treo går med kniv. Nogle gange kalder han bullshit, som vi andre glemmer at kalde. Hvis han ikke fandtes, ville dansk musikkritik være umådeligt meget fattigere. Også selv om han skriver nogle åndssvage ting nogle gange,” siger Politikens musikredaktør Simon Lund. Ekstra Bladets Thomas Treo er noget af et enigma. Alle ved, hvem han er, men i årevis har han selv undgået rampelyset. Information bringer et portræt af manden, der hader kvindelige musikere.

James Baldwin i sit hjem i Saint-Paul-de-Vence. 6. november 1979. Ralph Gatti/AFP/Getty Images

Hjemme hos Baldwin

Den amerikanske forfatter James Baldwin har mange titler, når man slår ham op. Han var essayist, dramatiker, poet og borgerrettighedsaktivist. Han var også en expat, som brugte langt størstedelen af sit liv i Frankrig, hvor han hang ud med Sartre og de Beauvoir. Det meste af tiden blev dog brugt i hans hus i Sydfrankrig. Huset findes ikke mere, men man kan stadig besøge det auditivt: Her en playliste med de plader, der blev fundet i Baldwins hjem efter hans død.

Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix

Addio, Silvio

“For italienerne var hr. Berlusconi konstant underholdning […] indtil de buhede ham ned fra scenen. Men han blev ved med at komme tilbage,” skriver The New York Times om den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi, der mandag døde på et hospital i Milano efter et langt sygdomsforløb med leukæmi.

+ I medgang og modgang.

++ En hel dag i Berlusconis lejlighed i Rom.

Et sidste ord

Der skulle ikke mere end et forkert håndtryk til at få Berlusconi på mærkerne.

Vi ses igen i morgen.

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12