31. august 2023

Næste udgave 03:20:08

Arkivfoto: Kate Munsch/Reuters/Ritzau Scanpix

Kære læser

Sagsøg regeringer langt ind i helvede

“Vi ses i retten.” Det lyder bedre på engelsk: See you in court. Og på en måde er sætningen endnu bedre, når det er børn, der siger den, og særligt når formuleringen er rettet mod staten. Det kan et eller andet. For to uger faldt der dom i retssagen Held v. State i den kulproducerende […]

Læs mere

Spisesedlen

1

Grækenland og Tjekkiet slutter sig til F16-koalition, oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter EU-topmøde. (Ritzau)

2

Norges udenrigsminister nægter at kende til sin mands våbenaktier. (VG)

3

Skatteminister Jeppe Bruus (S) skal i samråd om “hemmeligholdte dokumenter”. (DR)

4

Regeringen fremlægger forslag til finanslov, der gør 2024 “lidt sjovere”. (Altinget)

5

Svinepest spreder sig med rekordfart på europæiske gårde. (Finans)

6

Ørsted nedskriver værdien af tre amerikanske vindmølleprojekter. Det har fået aktien til at styrtdykke. (CNBC)

7

Lækkede dokumenter kaster nyt lys over millionsvindel i det indiske Adani-dynasti. (The Guardian)

Nærsynet

Amit Dave/Reuters/Ritzau Scanpix

Adanis aktiefup

I januar blev det indiske milliardkonglomerat Adani Group beskyldt for at stå bag “det største svindelnummer i erhvervshistorien”. Den hovedmistænkte er investeringsfondens grundlægger Gautam Adani, der ellers har været set som symbolet på landets hastige vækst, og hvis kometkarriere har været hjulpet godt på vej af premierminister Narendra Modi. Eksempelvis er Adani blevet undtaget fra både klimakvoter og konkurrenceregler.

Adani har afvist alt som en smædekampagne, men nu er der for første gang beviser på anklagerne. Ifølge lækkede interne regnskaber har virksomhedens ansatte brugt lyssky selskaber til at købe aktier i egen virksomhed. Og det efterlader igen Indien med et betændt spørgsmål: Hvor meget vidste Modi egentlig?

+ Financial Times går bagom skandalen (betalingsmur) og kortlægger familiens pengestrømme og magtnetværk.

++ The New York Times med et portræt af Gautam Adani: Kulbaron eller klimakriger?

Analysen

Kære læser

Fritid er ikke frihed

Engang skulle vaskemaskinen frisætte kvinder fra kedsommeligt husarbejde. I dag er det en Dyson-støvsuger eller en robotgulvvask, der lokker med at gøre pligter til en hobby. Alligevel har flere og flere en følelse af ikke at have nok tid. Heri ligger paradokset: Mens det seneste århundredes teknologiske opfindelser har givet os muligheden for at gøre […]

Læs mere

Det bedste vi har set

Ann Quin

“Hele strandpromenaden for mig selv”

En sensommeraften gik Ann Quin i havet. En fisker havde set hende afklæde sig til underbukserne og gå i. Avisnotitsen lød “druknedød kvinde var Brighton-forfatter” og beskrev, at “hun skrev mange bøger”. Sidste år kunne vi første gang opleve den ellers oversete Quin på dansk i oversættelsen af romanen Tre, udgivet på forlaget Basilisk. I anledning af 50-året for hendes død har oversætter Denise Rose Hansen været i gang igen og har oversat novellen “Et dobbeltværelse”. Det er i tidsskriftet Weak Press.

Aliza Nisenbaum, Pedacito de Sol (Vero y Marissa), 2022.

Nye bekendtskaber

Det amerikanske kunstmagasin BOMB kan ved første indtryk godt synes en tand indspist. Der er mange interviews med små kunstnere, der udstiller på mindre amerikanske museer, som man nok ikke kommer forbi lige foreløbig. Men BOMB’s letspiselige interviewform er nu også en god måde at møde nye kunstnere på. Fx den mexicanske billedkunstner Aliza Nisenbaum (f. 1973), der bliver interviewet af kunstneren Heidi Howard om førstnævntes soloudstilling Queens, Lindo y Querido.

Fra den orgasmefyldte 'Adeles liv', 2013

Let’s talk about sex, baby

Abrikostræerne findes, abrikostræerne findes, bregnerne findes; og brombær, brombær og brom findes; og orgasmekløften findes. Okay, sådan går den måske ikke helt. Men hvad, der så til gengæld ikke findes, er orgasmeligestilling. Ifølge Videnskab.dk får kun 65 pct. af heteroseksuelle kvinder orgasme, når de har sex med mænd, mens 95 pct. af de heteroseksuelle mænd får det hver gang. Det skyldes til dels en misforståelse om, at den kvindelige kapacitet for orgasme er mere begrænset end mændenes. Til sammenligning viser flere studier, at 92 pct. af kvinderne får orgasme, når de gør det selv. Der er langt vej til ligestilling, men man kan da lige så godt begynde i soveværelset. Spoiler alert: Det handler om forspil.

+ Kom i stemning med Ivanka Trump og Jared Kushners 21 minutter lange sex-playliste.

Et sidste ord

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12