16. november 2023

Stemningen var presset i Bundestag. Men den tyske kansler Olaf Scholz bevarede smilet i de rette folder, da landets forfatningsdomstol onsdag gav ham et overordentligt nederlag: Med over 60 siders argumenter slog de fast, at de 60 mio. euro, han har sat til side til klimaet, ikke kan bruges alligevel.

Pengene kommer fra ekstraordinære lån, han har taget under corona, og som indtil nu har tilladt ham at ignorere en 14 år gammel gældsbremse, der sætter et loft for låntagningen uden for lavkonjunkturer og nødsituationer.

Med andre ord er klimaet ikke undtagelsestilstand nok for forfatningsdomstolen. Selv insisterer Scholz på, at “alle [hidtil] har været overbevist om, at dette var en ordentlig, korrekt procedure,” men ikke desto mindre må han tænke kreativt. Regeringen skal ikke bare dække hullet på næsten en halv milliard kroner: Hele 770 mia. euro risikerer at blive sat over styr. De kommende budgetforhandlinger bliver ikke nemme.

+ I andre nyheder: Scholz håber på en migrantaftale med Albanien og vil deportere flygtninge “i stor skala”.

For 30 år siden opnåede Eritrea selvstændighed fra Etiopien. Men næsten lige siden har de to lande været i krig med hinanden, indtil fredsaftalen i 2018. Men nu er der igen spændinger mellem de to lande, og denne gang handler det især om én by: Assab, Eritreas største havneby, der også er Etiopiens nærmeste havn – og som etiopierne rigtig gerne vil have adgang til. Det rejser alvorlige bekymringer om en ny krig.

Greenpeace har i samarbejde med bl.a. Dansk Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Rådet for Grøn Omstilling udarbejdet et forslag til, hvordan landbruget kan omstille sig. Fx skal landbruget jo ifølge landsbrugsaftalen reducere CO2-udslippet med 65 pct. inden 2030, ligesom EU’s vandrammedirektiv dikterer, at vi skal have et godt vandmiljø ved kyster, i søer og vandløb inden 2027. De to mål når vi ikke uden landbruget.

Hvor kommer penge fra? Hvad er penge overhovedet? Og hvad nu hvis de, ligesom mange af de ting vi køber for dem, har en udløbsdato? Den tanke tænkte den tyske økonom Silvio Gesell (1862-1930) til ende.