6. februar 2017

Næste udgave 03:20:08

ARKIVFOTO september 2016 af Mette Frederiksen på Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter- - Se RB 23/10 2016 10.12. Mette F. mener ikke politimænd skal købe sex. Men pas på med at kontrollere fritiden, mener Politiforbundet. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)

Kære læser

Prisen for at være for blå

Man husker tv-billederne fra valgaftenen i 2015: mens Socialdemokratiets statsminister Helle Thorning-Schmidt holdt sin relativt følelsesladede farvel- og tak-tale, zoomede kameraet ind i hovedet på unge Mette Frederiksen, og som hun stod der og kiggede op på sin afgående formand, og en eller anden hånd fra partiet klappede hende let masserende på skulderen, kunne man læse alt muligt ind […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Regeringen i Rumænien har droppet at legalisere korruption, men folket er stadig rasende. Gennem en uge har rumænere samlet sig i demonstrationer af historisk størrelse for at tvinge den socialdemokratiske regering til at droppe et dekret, som ville lovliggøre korruption for ”små” beløb. Det lykkedes, dekretet er droppet. Men rumænerne har mistet al tillid til deres nye regering, og op mod en halv million borgere fortsatte demonstrationerne for at tvinge regeringen til at gå af.

2

Venstre-ministre ansætter tidligere partisoldater som embedsmænd. I alt er otte personer fra Venstres sekretariat på Christiansborg blevet ansat på helt normale embedsmandsvilkår i ministerier ledet af en Venstre-minister. Ellen Trane Nørby og Eva Kjer Hansen har især omgivet sig med tidligere pressefolk og kampagnemedarbejdere for partiet. Det er problematisk – og potentielt ulovligt – mener Roger Buch, der er forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: ”Når halvdelen af de ansatte i et pressesekretariat kommer fra ministerens eget parti, er det meget usandsynligt, at det er en ren tilfældighed.”

4

Tusindvis af børn bliver seksuelt misbrugt af Australiens katolske præster. En australsk kommission har brugt fire år på at kortlægge omfanget af pædofile overgreb i den katolske kirke. Resultatet er gruopvækkende. Syv procent af alle præster i perioden 1950-2010 har været anklaget for at forgribe sig på børn. Mange af dem er blevet flyttet rundt mellem sogne for at dække over forbrydelserne. Næsten 4.500 børn hævder at være blevet misbrugt mellem 1980 og 2015.

Nyhedsanalysen

Hver 10. kvinde går psykisk ned efter abort

Fortrydelse, skamfølelse, angst for at blive straffet for en ”forkert” handling, selvbebrejdelser, desorientering. 10 procent af de omkring 15.000 danske kvinder, der hvert år får foretaget en provokeret abort, får efterfølgende alvorlige psykiske mén. I denne uges føljeton går journalist Renna Rose Agger i dybden med de psykiske følger, der kan forekomme i forbindelse med provokerede aborter.

RB plus. Arkivfoto: Angste børn: Mere terapi - mindre medicin. Mellem 60.000 og 100.000 børn lider af angst. Medicin øger deres risiko for selvmord. Flere skal behandles med terapi. Men ventetiden er alt for lang. Arkivfoto:. (Foto: Niels Ahlmann olesen/Scanpix 2016)

Af Renna Rose Agger
Jeg er trist og nedtrykt. Jeg græder og føler mig tom. Jeg lægger mærke til gravide, barnevogne og børnetøj. Jeg har svært ved at sove og koncentrere mig om min hverdag. Jeg tænker stadig meget over, om det var det rigtige valg. Jeg har svært ved at være sammen med børnefamilier. Hvis du har fået […]
Læs mere

Kulturudvalget

Lady Gaga ved Super Bowl’en

Hvis du ikke allerede har set Lady Gagas pauseshow ved Super Bowl’en i nat, så nap det for himlens skyld her. Man tror jo ikke, at de kan blive ved med at overgå hinanden og sig selv, de amerikanske performere. Men det kan de.

Det bedste vi har set

Per Højholt, forfatter, læser højt af Gittes monologer.

En lagkage ind i mørket til Jørgen Leth

En lagkage ind i mørket. Ligesom sidste år er digter m.m. Jørgen Leth på banen i programmet Spørge Jørgen på Radio24syv, som er optaget i Haiti. I dette lydklip tager Leth stilling til det lidt drilske digt ‘En lagkage tilovers’ af kollegaen Per Højhol (1928-2004), som blev bragt i kulturtidsskriftet Victor B. Andersen’s Maskinfabrik nr. 1, årgang 1, i 1975. Men hvad siger Jørgen Leth her 41 år senere – kan han lide Højholts digt? Det går sådan her:

”Jeg rækker en lagkage ind i mørket til Jørgen Leth/ som sidder inde i mørket og spiser lagkage og nikker/ til sin gamle film og jeg sætter mig ind til Jørgen/ Leth inde i mørket og vi sidder og ser hans gl film/ mens vi spiser lagkage og nikker og rækker rækker af/ lagkager længere ind i biografen til alle de andre/ som sidder derinde for at se Jørgen Leths gamle film/ og spise lagkage og nikke op i mørket til billedet”

Anne Lise Marstrand-Jørgensen om de frigjorte mænd

De frigjorte mænd. ”En ny flok mænd slutter sig i disse dage til kampen for ligestilling og mod undertrykkelse af kvinder. De vil ikke acceptere social kontrol af kvinder, siger de.” Sådan indleder forfatter, blogger og talskvinde for Venligboerne Anne Lise Marstrand-Jørgensen sit blogindlæg i Berlingske, hvor hun systematisk piller en ny fraktion af mænd, der ifølge hende under dække af at kæmpe for ligestilling søger at diktere, hvordan kvinder skal se ud, hvad de skal tænke, og hvor meget tøj, de skal have på – uden at inddrage kvindernes egne refleksioner og holdninger i debatten. Som eksempel bruger hun forbuddet mod kønsopdelt svømning i Aarhus og foragt for tørklæder. Begge dele, argumenterer hun for, er at afspore debatten fra de virkelige problemer:

”Men nu, hvor de magtfulde herrer har meldt sig på banen for at dømme mellem rigtig og forkert kvindeadfærd, vil jeg foreslå dem at løfte blikket en anelse og tage fat på større problemer end svømning og beklædning.”

Hun afslutter med en række konkrete forslag, de i stedet kunne tage fat på. Eksempelvis voldtægter, partnervold, stigende løngab, psykisk- og seksuel vold. Den lader vi lige hænge lidt.

Apple Chief Executive Officer Steve Jobs holds the new " iPad" during the launch of Apple's new tablet computing device in San Francisco, California, January 27, 2010. REUTERS/Kimberly White (UNITED STATES - Tags: SCI TECH BUSINESS)

Teknologibranchen uden indvandring

Teknologibranchen uden indvandring. Luk grænserne for indvandringen, så bliver alt godt, er der nogle, som siger. Men det passer jo ikke. AJ+ har produceret en ultrakort video om, hvor ilde stedt den amerikanske teknologibranche ville være uden indvandring. Tænk på Apples afdøde direktør, Steve Jobs – han var barn af syriske immigranter. Vi ville heller ikke have Tinder, Dropbox og eBay, for de er grundlagt af folk med iransk baggrund, og den ene af Googles grundlæggere, Sergey Brin, er født i Sovjetunionen. Listen er endeløs…

Digitaliseringen i tal

Digitaliseringen i tal. Måske lidt nørdet, men det skal der også være plads til, og du er jo selv temmelig digital, siden du læser Føljeton. Fordelt på 107 letaflæselige slides finder du her et overblik over internettets, sociale mediers og den mobile datas udbredelse over hele verden. Af klodens knap 7,5 milliarder menesker har for eksempel godt 2,5 milliarder en mobiltelefon. Det er store tal. Det er kommet for at blive, hva’?

Et sidste ord

Internettets største troll er stadig Donald Trump. Efter at han i sin indsættelsestale slog fast, at nu var det ”America frist”, har indtil videre otte europæiske satireshows forsøgt at sikre deres land andenpladsen. Danmark er allerede med via Anders Breinholts tv-show Natholdet. Gå ind på hjemmesiden itsgreat.eu og vælg et land – mon ikke paletten snart er fuld?

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12