Politik-problemet fra helvede
Da den norske psykolog og økonom Per Espen Stoknes kiggede på meningsmålinger om offentlighedens bekymring over klimaforandringer fra 1989 og til nu, så han et overraskende mønster: Jo bedre videnskaben bliver til at at dokumentere, at den er helt gal, desto mindre bekymrede bliver folk i de rige vestlige demokratier. ”Efter endnu mere research, fandt Stoknes, der er forfatteren til What We Think About When We Try Not to Think About Global Warming, nogle svar. Han undersøgte flere hundrede godkendte studier i social videnskab og kunne isolere fem barrierer, som afholder folk fra at forholde sig til klimaproblematikken. Han kalder dem ‘De fem D’er’: Afstand, dommedag, dissonans, fornægtelse og identitet.” Okay, på engelsk starter de næsten alle sammen med d. Nå, men det amerikanske medie Vox har en meget spændende artikel (og 10 minutters film) om, hvordan vi kan snyde vores hjerner til at tage klimaproblematikken seriøst, da vi åbenbart har brug for det. Som en fyr fra Yale siger i filmen: ”Jeg kalder klimaforandringerne for politik-problemet fra helvede. Vi kunne nærmest ikke skabe et problem, der passer dårligere til vores psykologi eller den måde vore institutioner fungerer på.”
+ The Nation har en god artikel, som er ret brugbar – ikke mindst i forlængelse af ovennævnte: ‘Det politiske våben, klimaaktivister har brug for‘: Regeringen kan redde klimaet på samme måde, som den reddede økonomien under Depressionen: ved at købe virksomhederne, der er skyld i krisen.