26. juni 2017

Den første føljeton er altid den sværeste. I hvert fald for den unge forfatter Herman Bang, som i 1879 debuterede i Nationaltidende med sin første føljeton – som bringes her – om ”Skylla og Karybdis, Peter Heise, Under levende Sorg i Times, Ristori og Sarah Bernhardt, Leonardastriden som en antik Tragedie, Episoden paa Scenen og En Debutant”.

Flugten til Europa

På lederplads er der efterhånden ikke meget at skrive hjem om, når det gælder Danmarks ældste dagblad, Berlingske. Til gengæld er journalistikken uovertruffen og fremragende – i glimt. Journalisten Ole Damkjær og fotografen Asger Ladefoged følger nogle af de i alt 181.500 migranter og flygtninge, som hvert år søger over Middelhavet på den farefulde færd mod Europa. I denne fascinerende og frygtelige web-dokumentar, udviklet af Zoran Todorovic, udfoldes skæbnefortællingerne med et nærvær, der tvinger én til at tage stilling. Brutale billeder, levende lyd og et tragisk drama.

Min lillesøster hedder EM 1992

I dag er det præcis 25 år siden, at Danmark slog Tyskland i EM-finalen – og for første og sidste gang blev europamestre i fodbold. Blandt mange forsøg på at indkapsle tiden har Mathias Ertmar Mencke skrevet den suverænt bedste tekst, der begynder således: ”Historien vil vide, at min mor sendte min far ud at løbe op og ned ad Augustvej for at blive ædru, den nat Danmark vandt europamesterskabet i fodbold. Han var fuld, og min mor var gået i fødsel. Tre og en halv time senere fødte hun min lillesøster. De havde besluttet sig for, at hun skulle hedde Mathilde, men far sagde, at de blev nødt at finde et navn, der begyndte med E. ‘Emilie’, foreslog min 10-årige storesøster på fødselsstuen på Herlev Hospital. ‘Emilie Mencke,’ gentog min far. EM”. Læs teksten – den er ramt lige i røven, som det hed i de glade dage i 1992.

Mens vi venter på bomben

Frygten for atomkrig har været forsvundet som dug for solen i årevis. Bortset fra enkelte konfliktområder, hvor truslen har været kronisk. Men nu er rædslerne på vej tilbage. Regimet i Nordkorea – anført af den infantilpsykotiske Kim Jong-un– er begyndt at true USA med missilangreb. Blot 30 minutter vil det tage fra beslutningen træffes i Pyongyang til multimillionbyen Los Angeles er udslettet. Er der grund til at være rigtigt bange? Og kan det i givet fald stoppes? Dét spørger Mark Bowden om i et isnende essay i det anbefalelsesværdige månedsmagasin The Atlantic.