28. juni 2017

Næste udgave 03:20:08

European Competition Commissioner Margrethe Vestager takes a photograph as she holds a news conference at the EU Commission's headquarters in Brussels, Belgium, June 27, 2017. REUTERS/Francois Lenoir TPX IMAGES OF THE DAY

Kære læser

Sådan er det jo

Sådan er det jo. Lige så hårdt og skarpt disse fire enkle ord martrede Socialdemokratiet og venstrefløjen tilbage i 2012, lige så triumferende og ekstatisk jublende gentages de nu, ja, næsten som et protestslogan vendt mod den globale storkapital: ”Sådan er det jo”. De allerstørste kan bare komme an. For Margrethe gider ingen sniksnak. Hun […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Mistanke om tortur på fællesbase i Irak. Af frygt for forholdet til de irakiske samarbejdspartnere har det danske forsvar ikke undersøgt deres egen mistanke om, at der foregår regelmæssig tortur på en koalitionsbase i Irak. Forsvaret afviser kritikken, da de ikke mener at have bemyndigelse til ”aktivt at efterforske sager internt hos de irakiske sikkerhedsstyrker”.

2

NSA-teknologi brugt til globalt hackerangreb. Mærsk gik ned, selv Tjernobyl-atomkraftværket havde problemer. Gårsdagens ransomware-angreb har ramt verden rundt. Nu viser det sig tilmed, at systemet oprindeligt stammer fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA, National Security Agency.

Nyhedsanalysen

Det løber gennem familien

Hvert tredje barn, som vokser op med en mor eller en far, der drikker, udvikler i løbet af deres liv selv et alkoholmisbrug. Hvor meget der er genetik, og hvor meget der er social arv, diskuteres stadig, men at det rammer børnene, kan man ikke argumentere sig ud af. Føljeton har mødt Peter på 25. Hans mor er alkoholiker, og siden jul er han selv kommet fast i AA.

Af Renna Rose Agger
Det ligger til familien. Lidt af en kliché. Men som klichéer er flest, er denne her heller ikke blevet en kliché for ingenting. For ting har det med at ligge til familien. Hvad enten det er skøre vaner eller arvelige sygdomme, kan det – om man vil det eller ej – være svært helt at afskrive […]
Læs mere

Sommer-Feuilleton

Romantikkens Sanger

August Bournonville er netop død. Og den unge Herman Bang skriver lystigt videre på sine føljetoner fra København i slutningen af 1800-tallet. Her er romantikken også ved at dø: ”Den er forbi, og dens store Typer ere blevne Veteraner og gaa bort en efter en”.

Det bedste vi har set

Ai Weiwei og overvågning

Ai Weiwei og overvågning

Han er selv alle vegne. Den kinesiske kunster Ai Weiwei udstiller lige nu på Charlottenborg, men i den grad også midt i New York. Her har han opført en interaktiv installation om den allestedsnærværende overvågningsteknologi, der følger næsten hvert eneste lillebitte skridt, vi tager. Med afsæt i Grimm-eventyret om Hans og Grete underkaster Ai Weiwei – sammen med de schweiziske arkitekter Jacques Herzog og  Pierre de Meuron – tilskuerne en infrarød totalovervågning, mens de bevæger sig rundt i den mørke Dogville-agtige bygning, Park Avenue Armory: ”Efterhånden som de gik, kastede Hans alle brødsmulerne på vejen”.

Mit navn er Lone, og jeg er fattig

Mit navn er Lone, og jeg er fattig

Working poor – altså folk som arbejder, men alligevel er fattige – er endnu ikke et problem, der fylder i den danske debat. Netmagasinet Zetland har mødt Lone Brinkmann, som her fortæller sin egen historie, bl.a. om at måtte flytte tilbage til forældrenes gård for at klare den. Hver tiende arbejdstager i EU er arbejdende fattig ligesom Lone Brinkmann, viste en opgørelse fra Danmarks Statistik fra april i år på baggrund af Eurostats nyeste tal fra 2015.

Paraplyoprørets prinsesse

Paraplyoprørets prinsesse

Den største frihedskamp i dagens verden foregår på kanten til Kina. I Hong Kong kæmper brave unge for at fastholde de demokratiske rettigheder, som det britiske kolonistyre efterlod. Hvis de stædigt og vedholdende lykkes med deres kamp, kan det i bedste fald få indvirkning på og være med til at frigøre mere end en milliard kinesere på den anden side af vandet, 1.775 kilometer væk. Mest ikonisk er ‘Chalk Girl’, som blev fængslet under de såkaldte paraplyoptøjer for to år siden. Nu er hun ude igen – og britiske The Guardian tegner her et videoportræt af den unge demokratiske rebel. Hun er én af de mange fandenivoldske teenagere, som lover godt for det 21. århundrede.

Bøsser på flugt

Bøsser på flugt

Det er uhyggeligt svært at forestille sig, at man som homoseksuel mand skulle have lyst til at søge mod Moskva – sågar for at finde tryghed. De russiske myndigheder kører en brutal kurs over for bøsser. Ikke desto mindre er dét blevet den absolut bedste (og reelt eneste) mulighed for homoseksuelle fra Tjetjenien, som i stigende grad flygter fra den kaukasiske bøllestat, hvor den eks-kommunistiske diktator Ramzan Kadyrov regerer efter stadig mere islamistiske dogmer. The New Yorkers Masha Gessen skildrer her nogle af de desperate mænd, som har undveget gentagen tortur i Tjetjenien og nu lever anonymt under jorden i Putins Rusland. Det er en lang, men fængslende tekst.

Putin ifølge Stone

Putin ifølge Stone

Han var engang en modig superstjerne, og vandt mere end fortjent en Oscar for bedste manuskript til Midnight Express i 1978 og igen en Oscar som bedste instruktør for Platoon i 1986. Men den amerikanske filminstruktør Oliver Stone er faldet af på den. Faldet igennem, ville nogle nok sige. Hans seneste filmprojekt er en maraton-dokumentar med Ruslands nye zar, Vladimir Putin. DR har været hurtige, og første afsnit af Putin ifølge Oliver Stone kan streames nu. For alle os, der engang var optændte af Oliver Stones mod, virker det ærligt talt tragisk at se ham sidde ukritisk og holde mikrofon for én af klodens mest autoritære ledere. Men det er værd at se. Om ikke andet så for at få et bedre indblik i putinismens verdensbillede.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12