2. februar 2018

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Bo Nilsson er overklassens svar på ‘Dovne Robert’

Han fremstår som overklassens svar på ‘Dovne Robert’: En mand, der ufrivilligt komisk udstiller et skørt system, der er spundet ud af kontrol. Kørt helt skævt. Direktøren for Nets, Bo Nilsson, står til at score en aktiegevinst på 630 millioner kr. efter dagens nyhed om, at en kapitalfond nu vil købe selskabet. Han har imidlertid […]

Læs mere

Døgneren

1

34 hovedstadskommuner: ”Stop pengestrømmen til Jylland”. Sådan lyder budskabet i en stor annonce i flere aviser, hvor de mange kommuner er gået sammen om at stoppe de griske jyder. ”Vi har fået nok. Alene fra 2017 til 2018 stiger landsudligningen med 1,5 milliarder kroner, og vi står i en situation, hvor de jyske kommuner kræver yderligere. Det synes vi simpelthen ikke er rimeligt,” siger en af folkene bag, Steen Christiansen (S), der er borgmester i Albertslund Kommune.

2

Langt færre søger asyl i Europa. For andet år i træk er der sket et stort fald i antallet af asylansøgere i EU-lande samt Norge og Schweiz. I 2017 var der 43% færre ansøgninger end året før. At antallet af asylansøgere næsten er halveret på et år skyldes EU’s flygtningeaftale fra marts 2016, og at EU har skruet op for grænsekontrollen og patruljeringen i Middelhavet, hvor mange flygtninge og migranter bliver standset.

5

Canadas nationalsang bliver kønsneutral. Det canadiske senat har vedtaget et lovforslag om at gøre nationalhymnen ‘O Canada’ kønsneutral. Linjen ”true patriot love in all thy sons command” kommer til at hedde ”true patriot in all of us command”. Premierminister Justin Trudeau skriver på Twitter, at beslutningen er ”et positivt skridt i retning mod ligestilling”.

Iran

Irans kvinder udviser revolutionært mod

Kvinder i Iran har i årevis protesteret imod præstestyrets undertrykkelse. Men de seneste billeder af kvinder, der vifter med deres tørklæde i offentligheden, viser en ny form for mod, og sociale medier er med til at skabe ringe i vandet. Journalist Kristian Lauritzen har skypet med to iranske kvinder, journalist Golnaz Esfandiari og jurist Shadi Sadr, som fortæller hele historien.

Af Oliver Stilling
”Da jeg var teenager og boede i Iran, tog vi indimellem vores hijab af, når vi befandt os et sikkert sted, hvor der ikke var politi i nærheden. Men vi vidste ikke, om andre kvinder gjorde det samme. De billeder, vi ser fra Iran i øjeblikket ligner noget, der kan blive til en samlet bevægelse,” […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Skuespiller Ole Thestrup er ramt af hjerteproblemer. bV.: Fregatten Jylland pressefotografering d.14. maj 2013. Her ses Ole Thestrup ombord på Fregatten Jylland. Den nye store danske musical, der skildrer en række menneskers skæbne før, under og efter "Slaget om Helgoland". Et slag, hvor det stolte danske konge- og krigsskib i 1864 gjorde det umulige og besejrede den tyske flåde. (Foto: Annelene Petersen/Scanpix 2013)

Det er Ole Thestrup, der er død

”Ole Svane Thestrup (født 12. marts 1948 i Nibe, død 2. februar 2018 på Tuse Næs) var en dansk skuespiller,˚ står der allerede i hans opslag på Wikipedia. Ham kunne vi virkelig godt lide. I mange år havde han et gevaldigt alkoholproblem, hvilket han aldrig selv lagde skjul på, men han fik lagt det bag sig og drak sin sidste bajer 17. oktober 1997. Det var i høj grad manuskriptforfatteren og instruktøren Anders Thomas Jensen, som gav Thestrup en revival med rollen som jægeren Alfred i filmen Blinkende lygter fra 2000. ”Det der er ikke min kones smag – hun har stilmøbler,” siger han til Søren Pilmark i denne her scene fra tv-serien Een stor familie (1982), som vi har fundet frem. ”Nå ja, egetræ og blyindfattede ruder. Jeg kender stilen,” svarer Pilmark. Snydes for en træningsdragtklædt Thestrup i Buster Verden (1984) skal du nu heller ikke. Tak til Thestrup.

Laserscanning afslører gigantisk maya-metropol

Laserscanning afslører gigantisk maya-metropol

Ved hjælp af laserteknik har forskere undersøgt 2.100 kvadratkilometer guatemalansk jungle og gjort sig nogle banebrydende observationer. Undersøgelsen viser for eksempel, at maya-metropolen har været hjem for adskillige flere millioner mennesker end tidligere antaget. Fin artikel med flotte billeder i National Geographic.

280 hjernerystelser visualiseret

I denne weekend afvikles en af verdens største sportsbegivenheder, når den amerikanske football-liga NFL rundes af med finalen Super Bowl. Sæsonen har indtil videre budt på 280 hjernerystelser – det er 15 i hver runde, og videojournalisten Josh Begley har sat dem alle sammen sammen i en flot og skræmmende lille dokumentar. Rystende.

Zhong Zhong, a cloned long tailed macaque monkey is seen at the Non-Primate facility at the Chinese Academy of Sciences in Shanghai, China January 10, 2018. Picture taken January 10, 2018. Qiang Sun and Mu-ming Poo, Chinese Academy of Sciences handout from Cell/ via REUTERS THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY.NO RESALES.NO ARCHIVES.

Kina kloner aber

I sidste uge bemærkede professor i bioetik på Københavns Universitet Peter Sandøe ”ud af den ene øjenkrog” en nyhed på TV2 om, at kinesiske forskere havde haft held med at frembringe to klonede aber. ”Det var ikke en nyhed, som fik bragt mine indre væsker i kog: Nu har man efterhånden klonet så mange andre dyr, så hvorfor ikke også aber?” skriver han i Weekendavisens videnskabstillæg Ideer, hvor han argumenterer for, at den slags kloningsforsøg i princippet godt kunne foregå i Danmark uden at komme på kant med dansk lovgivning, men at det nok er bedst at overlade det til kineserne – samtidig med at han giver udtryk for bekymring over de involverede abers velfærd.

Et sidste ord

Sigurjón Birgir Sigurðsson, bedre kendt som den vidunderlige islandske digter og forfatter Sjón (1962), huserer også på de sociale medier. Her er han gået med på en kædebrevslignende leg på Twitter, hvor man skal lægge et billede ud af en flot bogforside. Elegant valg, Sjón!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12