”Kim blev overrasket, nysgerrig, indigneret, grinede højlydt og blev forelsket på sin egen måde, for hver 50 meter hun gik. Hun elskede livet, og livet elskede hende tilbage igen. Hun så skønhed og magi overalt, hvor hun kiggede hen — ofte steder, hvor ingen ville lede eller være opmærksomme. Hun blev frustreret og vred over uretfærdighed, når det ramte hende eller andre. Hun elskede alle dyr, men var hemmeligt rædselsslagen for regnorme. Første gang jeg mødte Kim, stod det klart – jeg havde aldrig set én som hende. Og det er jeg sikker på, at mange andre mennesker har tænkt hver sin version af. Hun var unik. Selvsikker uden at være frembusende, forfængelig, men virkede næsten skødesløs, ambitiøs, men fulgte sine egne veje og ikke en idé om traditionel karriere, intelligent uden behov for at bevise det. Hun var stærk og handlekraftig, men også sart og usikker.”
For to uger siden fik Peter Madsen sin dom for drabet på Kim Wall. Livstid – den hårdeste straf i det danske retssystem. I Weekendavisen fortæller hendes kæreste Ole Stobbe smukt og kærligt om det menneske, hvis liv blev taget fra hende på ubåden i august 2017. ”Han har taget ét liv, der er så meget værd og efterladt os ham selv.” Hjerteskærende.