28. juni 2018

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Verdens løkkeligste land: Den gamle ven Claus

Opdatering: Løkkefondens direktør oplyser torsdag eftermiddag til Radio24syv, at pengene – der omtales neden for i ‘Kære Læser’, og som blev publiceret kl. 12:00 – vil blive betalt tilbage. Korruption i Danmark findes. Bestikkelsen af offentlige myndighedspersoner er tilsyneladende mere vidtforgrenet, end tidligere antaget – opad, helt op til samfundets top: Selv Danmarks statsminister Lars […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

2

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil beskytte 30.000 hektar naturområder. Det er naturperler som Paradisbakkerne på Bornholm, Klinteskoven på Møn og Saltum Enge i Nordjylland, der skal beskyttes, hvis det står til regeringen og Dansk Folkeparti – og det gør det. Det sker for at beskytte naturområder, som skal bevare sjældne og særlige natur-, plante- og dyrearter. Danmarks Naturfredningsforening roser ministeren.

3

Amerikansk højesteretsdommer trækker sig tilbage. Dermed får Donald Trump endnu en chance for at udnævne en dommer til Højesteret. Det er dommeren Anthony Kennedy, der er 81 år og har været højesteretsdommer i USA i mere end 30 år. Han har siddet med ved nøgleafstemninger om højt profilerede spørgsmål som abort, homoseksuelles rettigheder, våbenlovgivning, valgkampsfinansiering og stemmeret. Kennedy er kendt for at være en svingstemme i USA’s højesteret. Nogle gange stemmer han sammen med de venstreorienterede dommere og andre gange med de konservative.

4

Tyskere truer med grænsekontrol op til dramatisk topmøde i EU i dag. Det er naturligvis migranter, der splitter medlemslandene og det er også dagens altoverskyggende emne. Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, har truet med at indføre grænsekontrol for at kontrollere migrantstrømmen og for at kunne sende migranter sydpå, hvis de eksempelvis er ankommet fra Italien. Der er dog generelt enighed blandt EU-landene om at forsøge at få nedsat antallet af migranter, der ankommer til EU.

5

Tysklands fodboldtræner overvejer sin fremtid efter VM-exit. Det sker, efter at det tyske landshold i går tabte 0-2 til Sydkorea og dermed ikke kom videre fra gruppespillet ved VM i Rusland. ”Jeg må sove på det, før jeg siger noget,” sagde Joachim Löw på et pressemøde efterkampen. Det er første gang siden 1938, at Tysklands ikke kommer videre fra gruppespillet.

Portræt

Amerikansk politiks nye røde unge superstar

Natten til onsdag dansk tid fik  Repræsentanternes Hus i den amerikanske Kongres et overraskende nyt demokratisk medlem: i primærvalget i New Yorks 14. kongresdistrikt slog den blot 28-årige venstreorienterede Alexandria Ocasio-Cortez sin dobbelt så gamle partifælle Joseph Crowley, som ellers har været urørlig i hen ved 20 år. Han havde rejst millioner af dollars hos lobbyister og virksomheder; hun ville ikke røre corporate money med en ildtang. Siden har de sociale medier glødet over nyheden. Oliver Stilling tegner et portræt af Demokraternes nye unge håb – hvis sejr også viser, at partiet er i krise.

NEW YORK, NY - JUNE 26: Progressive challenger Alexandria Ocasio-Cortez celebrartes with supporters at a victory party in the Bronx after upsetting incumbent Democratic Representative Joseph Crowly on June 26, 2018 in New York City. Scott Heins/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==

Af Oliver Stilling
Et kamera fra en lokal amerikansk tv-kanal befandt sig natten til onsdag (dansk tid) rette sted på rette tidspunkt. Den blot 28-årige Alexandria Ocasio-Cortez var opstillet som kandidat i Demokraternes primærvalg i New Yorks 14. kongresdistrikt, men det var langt fra oplagt, at hun ville kunne gå hen og kunne vinde over sin modstander, en […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Beavers, mammals animals antique illustration

Bæveren er den nye Al Gore

De er kreative, foretagsomme og søde og kan lave søde menneskeagtige ting med deres små arme, og så er de gode for klimaet. Er der noget som helst ved bævere, der gør, at vi ikke bare skal udnævne dem til klodens herskende race? De er økologiens schweizerknive, der kan klare afvanding, oversvømmelser og klimaforandringer. Bæveren er dagens gode nyhed (som så ikke rigtig er ny, men det gør det bare endnu bedre). Det er Yes Magazine, der ruller sig ud.

Jimmie Åkesson drømmer Hvidovre

Sverigedemokraterne står til en jordskredssejr ved det svenske valg til Riksdagen. Bag fremgangen står den 39-årige partileder Jimmie Åkesson, som er vild med Danmark og mener, at mange svenskere har et forkert billede af ham: ”Jeg er ikke det her monster, som spiser børn,” siger han i et liiiidt tamt, men også ret interessant interview, han har lavet til Sveriges Radio. Hold tungen lige i munden og støv dit svenske af. Det mest interessante valg i år er lige om hjørnet.

Et langt og smukt farvel

Generelt skal man ikke spoile velfortalte historier, så vi skal bare nøjes med at sige, at denne podcast fra Politiken er noget af det mest hjertegribende, vi har hørt i månedsvis. En smuk og næsten ubærlig historie om kærlighed og sygdom. Tag den på et tidspunkt, hvor du har lidt overskud, ellers får du en svær dag. Og tag så hovedpersonens egen blog bid for bid.

Det er Joe Jackson, der er død

Ja, nemlig den berygtede far til gode mennesker som Michael, Janet og LaToya. Musikeren og manager er død, 89 år gammel, og selv var han ikke ligefrem kendt som et godt menneske. Til gengæld revolutionerede han pop- og Motown-historien og skabte en række af verdens allerstørste pophits og popstjerner. Og naturligvis sin egne børns band, Jackson 5. ‘Blame It on the Boogie‘, siger vi bare. Og tag evt. og læs denne hårrejsende og respektindgydende historie om The Jacksons.

Lad os kalde det Rensdyrskrigen

Du er sikkert fuld på omdrejningshøjde med problemstillingen, men Norge og Sverige har altså en større diplomatisk krise kørende om grænsedragning og rensdyr i det kolde nord. Det er en saftig historie om samere, istider, grænser og venskab, som man åbenbart skulle være amerikaner for at opdage. Vi havde i hvert fald ikke hørt om det, men nu har Bloomberg en virkelig god artikel om sagen.

Et sidste ord

Nysprog er doubleplusgood. Nu melder Saudi-Arabien sig på banen med en fantastisk sproglig konstruktion – i den beskidte kamp for at forhindre, at Qatar skal afholde VM i 2022: Fonden for Sportsintegritet

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12