18. september 2018

Næste udgave 03:20:08

Generaldirektør i DR - Danmarks Radio, Maria Rørbye Rønn.

Kære læser

Forsnævret offentlighed

Originalt dansk indhold trænges nu tilbage til fordel for udenlandsk underholdning. Den nye public service-aftale for DR, som kulturminister Mette Bock netop har indgået med Dansk Folkeparti, vil give den borgerlige offentlighed i Danmark et tungt slag tilbage. Stik modsat de officielle påstande. Det er således ikke det bedre argument, der har vundet i dag. Det […]

Læs mere

Døgneren

1

DR fremlægger ny spareplan. I dag kl. 10 blev DR’s nye spareplan (public service-aftale) og de deraf afledte konsekvenser fremlagt. Nogle af de væsentligste punkter i planen er nedlægningen af omtrent 400 stillinger samt lukningen af de tre radiokanaler P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz. Derudover skal DR Ultra og DR 3’s programmer overgå til udelukkende at blive sendt på nettet, og kanalerne DR 2 og DRK slås sammen til én kanal. Til gengæld friholdes alle lokale radiokanaler for besparelser.

2

USA indfører 10 pct. told på kinesiske varer for 200 milliarder dollar fra næste uge. Dermed ignorerer præsident Donald Trump alle advarsler mod at eskalere toldkrigen med Kina. Trump meddeler, at tolden vil stige til 25 pct. fra 2019, og at ”hvis Kina gør gengæld mod vores bønder og andre brancher, så vil vi straks gå til fase 3, som er told på varer for yderligere 267 milliarder dollars”.

4

Sydkoreas præsident besøger Nordkoreas hovedstad for første gang i ti år. Nordkoreas Kim Jong-un og Sydkoreas Moon Jae-in mødes i dag i den Nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, for at diskutere fred og nedrustning. Det tre dage lange topmøde kan blive afgørende i forhold til Nordkoreas nedrustning af atomvåben og landets forhold til USA, skriver DR.

5

Polen suspenderet fra deltagelse i europæisk retsorganisation. Polens Retsråd (KRS) er blevet udelukket fra den internationale organisation European Network of Councils for the Judiciary (ENCJ), fordi organisationen ikke længere opfatter KRS som politisk uafhængigt. Polens højreorienterede regering med det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS) ved roret har siden 2015 ‘moderniseret’ landets juridiske system og fjernet mange dommere.

Nyhedsanalysen

Musk: Profetisk filosof eller nørdernes fyrtårn?

Der er sket meget i Elon Musks verden, siden vi sidst tog kærlig hånd om ham på Føljeton. Musk har fortrudt sin beslutning om at gøre Tesla privatejet, han har endnu engang kaldt en britisk dykker for pædofil, og så har han alvorligt brug for noget søvn. Det hele skriger på en forklaring. Af tre omgange vil vi derfor på ny ryste posen og prøve at blive kloge på innovatøren. Den første kom i går, og i dag følger de sidste to.

Elon Musk speaks near a Falcon 9 rocket during his announcement that Japanese billionaire Yusaku Maezawa will be the first private passenger who will fly around the Moon aboard the SpaceX BFR launch vehicle, at the SpaceX headquarters and rocket factory on September 17, 2018 in Hawthorne, California. - Japanese billionaire businessman, online fashion tycoon and art collector Yusaku Maezawa was revealed as the first tourist who will fly on a SpaceX rocket around the Moon. (Photo by DAVID MCNEW / AFP)

Af David Dragsted
Profetisk filosof Hvis der er én ting, Elon Musk igen og igen har givet udtryk for en dyb mistillid til, så er det kunstig intelligens. Tilbage i januar udtalte Musk eksempelvis, at han ser kunstig intelligens som potentielt set farligere end atomvåben. Årsagen er, at forbedringen af kunstig intelligens sker eksponentielt, og at vi derfor […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Nyt fra Lena Dunham

Nyt fra Lena Dunham

Lena Dunham, kvinden bag HBO-serien Girls (2012-2017) og bogen Ikke den slags pige (2014), er tilbage med en ny serie: Camping. Udgangspunktet er ægteparret Walt og Kathryn (David Tennant og Jennifer Garner), der sammen med nogle venner tilbringer en weekend på Lars Tyndskids mark. Umiddelbart lyder handlingen ikke specielt ophidsende, men som de trofaste Dunham-fans vi er, skal vi selvfølgelig se med, når serien har premiere på HBO d. 14. oktober. Se traileren her.

Racisme på midten: Et interview med Liz Fekete. 

Racisme på midten: Et interview med Liz Fekete 

Racisme er ikke et isoleret højreektremt fænomen men skal findes i midten af vores samfund, mener Liz Fekete, der er leder af Institute of Race Relations i London. Hun er netop udkommet med bogen Europe’s Fault Lines, der gør op med ideen om, at racismen først og fremmest næres af det yderste højre. Marie Northroup og Anne Louise Fink fra det ambitiøse, seriøse og det lidt tunge magasin Eftertryk har talt med hende for at få et indblik i den højredrejning, som vi ser udspille sig over alt i Europa i dag. Spændende sager.

Når tilliden til politiet forsvinder

Når tilliden til politiet forsvinder

I december 2017 blev 16-årige Tarek anholdt af politiet under en anti-Trump-demonstration foran den amerikanske ambassade; angiveligt for at have råbt ”Fuck Donald Trump”. Men hvorfor blev Tarek anholdt for den udtalelse, og hvordan gik det til, at han fik hudafskrabninger i ansigtet under anholdelsen? Og hvordan kan det være, at hans mor også blev anholdt senere samme dag? P1 Dokumentar undersøger sagen i denne to afsnit lange podcast-dokumentar, der klart er et lyt værd.

Når dyr gør mennesketing, er det sjovt

Når dyr gør mennesketing, er det ret sjovt

Hvis der er noget, der kan få os mennesker til at smile, så er det billeder, der på mirakuløs vis får det til at se ud som om, at dyr gør mennesketing, når de i virkeligheden bare bliver fanget i en bevægelse eller handling, som vi ikke er vant til at se dem i. Se bare her.

10 år efter finanskrisen (opbobbet version)

10 år efter finanskrisen (opbobbet vers.)

Der har været mange gode, grundige og rasende interessante artikler om international økonomi i anledningen af 10 året for finanskrisens udbrud i disse uger. Men man kan også godt få brug for at læse om det i et lidt højere tempo, bobbet op og på lækkert papir, og det har New York Magazine gjort noget ved, så de har lavet denne lækre langlæser om, hvad der er sket i mellemtiden. Godt, sagligt og lækkert. Lige som vi kan lide det.

+ Nu fik du lidt slik, så tag lige Krugmans analyse med. Den er skarp som en Stanley.

Et sidste ord

”… og hende, der gør det igen i morgen”. Wow, Hans Fog, administrerende direktør for FORENEDE SERVICE A/S, det er en ommer. Velkommen til det 21. århundrede.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12