27. maj 2019

Næste udgave 03:20:08

Valgfesten hos DF (Dansk Folkeparti) med Pia Kjærsgaard på Christiansborg i København under Europa-Parlamentsvalget 2019, søndag den 26. maj 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Kære læser

Europas nye klimaark

Der er få ting så spændende og lærerige som at se, hvordan en person tager et smertefuldt nederlag. Er det med værdighed og oprejst pande, eller vælger vedkommende snarere at vælte hele brætspillet af bordet og surmule resten af sommerhusturen? Efter gårsdagens Europa-Parlamentsvalg ved vi i hvert fald nu, at vi nok ikke gider spille […]

Læs mere

Døgneren

1

PiS-parti vinder polsk EU-valg stort. Det nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), som hjemme i Polen arbejder på at afmontere demokratiet, fik 43,1 pct. af stemmerne. Men det gik også godt for det pro-europæiske og midtersøgende KE (Europæisk Koalition), som blev stiftet så sent som i februar af en række tidligere premierministre og udenrigsministre. KE fik 38,4 pct.

2

Partiløs økonom vinder præsidentvalget i Litauen. Gitanas Nausėda, 54, der er tidligere cheføkonom i banken SEB Bankas og lektor, vandt søndag præsidentvalgets anden runde med 70 pct. af stemmerne over finansminister Ingrida Šimonytė. Gitanas Nausėda erstatter Dalia Grybauskaitė, som har været landets præsident i to perioder og derfor ikke kan stille op mere.

3

Premierminister Tsipras udskriver græsk lynvalg efter valg-klø. Oppositionspartiet Nyt Demokrati løb med 33,3 pct. af stemmerne, mens Tsipras venstreorienterede regeringsparti Syriza kun fik 23,9 pct.

4

Hundredvis af floder rundt om i verden indeholder højt niveau af antibiotika. Det viser den største globale undersøgelse, som endnu er foretaget, skriver The Guardian. På det europæiske kontinent er Donau den mest forurenede flod. Om 30 år kan resistente bakterier koste op imod 10 millioner mennesker livet hvert år, anslår en rapport, som FN udsendte i sidste måned.

5

Irerne har stemt for en lempelse af Irlands gammeldags skilsmisselovgivning. 82 pct. stemte søndag for en forfatningsændring. Afstemningen kom som et led i en generel liberalisering af Irlands katolske/arkaiske socialpolitik.

Nyhedsanalyse

Et større højre, en stærkere midte

Torn and overlapping official posters of candidates for the 2019 European parliament elections including a poster of French President Emmanuel Macron as the cover for the Renaissance (Renewal) list, are seen in Cambrai, France, May 27, 2019. REUTERS/Pascal Rossignol

Af Andreas T. Kønig
EU-valget endte med dansk exceptionalisme. Herhjemme gik højrefløjen voldsomt tilbage, de EU-skeptiske partier blev minimeret, og de gamle etablerede partier trak i vid udstrækning det længste strå hos vælgerne i stemmeboksene. Anderledes ser det ud andre steder i Europa. Dette års valg var på forhånd spået til at blive et jordskred, og mens fundamentet ikke […]
Læs mere

Det bedste vi har set

People vote at a polling station during the European Parliament election in Lerum, Sweden May 26, 2019. TT News Agency/Adam Ihse via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. SWEDEN OUT.

EU-valget i billeder

Bare rolig, der er blevet taget en hel del fotos fra EU-valgene rundt omkring i Europa. Politico Europe har samlet de bedste her. Hosstående foto har vi dog selv fundet. Det er fra et stemmelokale i den svenske by Lerum i Västra Götalands län. Der er ro på.

Uidentificerede flyvende objekter

Og så er der lidt til UFO-folket. ”De mærkelige objekter (…) viste sig næsten dagligt fra sommeren 2014 til marts 2015 langt over skyerne på østkysten. Flådens piloter rapporterede til deres foresatte, at objekterne ikke havde nogen tydelig motor eller infrarøde udstødningsrør, men at de kunne flyve i 30.000 fods højde med hypersonisk fart.” Det er New York Times, der forsøger at komme til bunds i det her (og ikke UFO-nyt).

Heller ikke hindbærplukningen er længere forbeholdt homo sapiens

Heller ikke hindbærplukningen er længere forbeholdt homo sapiens

Her gik vi ellers og bildte os ind, at når alle jobs var overtaget af kunstig intelligens, så havde vi i det mindste hindbærplukning tilbage til os selv. Men også inden for den sektor har robotterne gjort deres entré. Den her fyr kan angiveligt plukke 25.000 bær i døgnet. Men så bliver det godt nok nogle lange dage.

Et sidste ord

Og nu vi snakker om robotter: Én ting, de i hvert fald ikke kan tage fra os, er vores hang til alkohol. Tænk igen.

Vi ses i morgen, vandkæmmede og veludhvilede ved buffeten.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12