28. maj 2019

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Med det rigtige pas

I de svenske medier rejste der sig henover foråret en voldsom debat om forholdene for flygtningebørn i syriske flygtningelejre. Debatten blev for alvor sparket i gang af den svenske stjernejournalist Niklas Orrenius, der for Dagens Nyheter var rejst til det nordlige Syrien for at tilse syv forældreløse svenske børn strandet i en flygtningelejr, efter begge […]

Læs mere

Døgneren

1

Lars Løkke (V) bakker op om Margrethe Vestager (R) som kandidat til EU-job.Det vil glæde mig utroligt meget, hvis det var en fra min europæiske familie, der røg helt til tops,” udtaler statsministeren. Både Venstre og Radikale er i Europa-Parlamentets liberale gruppe ALDE. Det er først nu, hvor der er valgkamp, at Løkke har givet udtryk for sin støtte til Vestager som formandskandidat for Europa-Kommissionen.

2

Sebastian Kurz færdig som Østrigs kansler efter mistillidsvotum. Et flertal i det østrigske parlament bestående af det højreorientede FPÖ (Frihedspartiet) og det socialdemokratiske oppositionsparti SPÖ valgte mandag at fjerne den 32-årige kansler fra posten. Det skete, efter FPÖ er blevet genstand for en politisk skandale. Østrigs præsident har udnævnt vicekansler Hartwig Löger som midlertidig kansler.

3

Ken Wyatt bliver Australiens første aborigine minister. Wyatt, 66, der er blevet indsat som minister for landets oprindelige indfødte, var i 2010 den første aboriginal, som blev valgt til Repræsentanternes Hus. I sin indsættelsestale bar han en frakke af kænguruskind – også kaldet en booka.

4

55 døde efter fængselsoptøjer i Brasilien. Dødsfaldene er sket ved voldsomme sammenstød mellem rivaliserende narkofraktioner i flere fængsler i den nordbrasilianske delstat Amazonas. De første drab fandt sted søndag, hvor indsatte blev fundet kvalt eller dræbt med spidsede tandbørster.

5

Sjælden hvid kæmpepanda fanget på foto. Billedet, der blev taget i Wolong-naturreservatet i Kina, menes at være det første af en albino-panda. Lokale forskere mener, at pandaen er mellem et og to år gammel.

Nyhedsanalyse

Søren Gades parlament

Venstre holder i disse dage sommergruppemøde på Hotel Faaborg Fjord . Fredag middag d. 12. august var der pressemøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstres gruppeformand Søren Gade og Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen. (foto: Henning Bagger / Scanpix 2016)

Af Lars Trier Mogensen
Venstres sejr blev trukket frem fra neden. Bondeoprøreren Søren Gade hjalp ene mand Venstre frem til sejr ved Europa-Parlamentsvalget. Men Venstre skal ikke nødvendigvis glæde sig for tidligt. For da Søren Gade i de senere år har profileret sig som anti-Løkke, vil EP-sejren næppe kunne hjælpe statsministeren afgørende til folketingsvalget. Hvis nogen skulle være i […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Skal vi bo her altid

Forestil dig at bo på Sjælsmark. De kalder det et udrejsecenter, men du skal ikke ud at rejse. Du skal ingen steder hen, for dér, hvor du kunne tage hen, er der ingen fremtid. Du kan heller ikke blive i Danmark, for her er du uønsket. Du er ”afvist”, og nu er der en forventning om, at du tager ”hjem”. Som incitament for at tage derhen (”hjem”) lader man dig med åbne øjne leve under forhold, der kun akkurat er tålelige, og som man ikke ville byde nogen uden for udrejsecentret. Men du har ikke noget hjem. Så forestil dig, at du er et barn på Sjælsmark. Du taler dansk. Hvornår kommer du ud? Det er efterhånden nærmest ligegyldigt. ”Om 100 år? Om 3.000 år?” spørger 11-årige Taufiki her i DR’s fine webdok. Se det med børn og spørg, hvad de synes. Det foregår i Danmark. (Foto: DR)

Former French prime minister and candidate to become Barcelona's next mayor, Manuel Valls casts his vote for the European, regional and local elections in Barcelona on May 26, 2019. (Photo by LLUIS GENE / AFP)

Valls vil være Barcelonas borgmester

En pudsig historie. Husker du Manuel Valls, Frankrigs premierminister i årene 2014-16? Nu vil han være borgmester i Barcelona – som, øh, ligger i Spanien. The Atlantic tegner og fortæller.

(ARKIV) Øl og cigaretter i Fredericia, den 14. august 2007. Postnummeret afgør behandlingen af alkoholafhængige. Tre ud af fire kommuner bruger øreakupunktur. - Det er ren voodoo, siger professor. Det skriver Ritzau, mandag den 7. januar 2019.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Hvor meget alkohol bør man max. indtage?

Meget få af vores læsere, er det vores indtryk, har et decideret alkoholproblem. Men hvis nu man ligger i randområdet – i den grå zone – og godt selv ved det, hvad så? New York Times er dykket lidt ned i det og har kigget på videnskabelige artikler om emnet i The Lancet. Hvor går grænsen?

Et sidste ord

Han er ikke nogen stor skuespiller, men det er svært ikke at holde af Harrison Ford. Skægget klæder ham i øvrigt, det skal bare ikke være længere end det der.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12