17. juli 2019

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Kan en vred rapper og en klog tysker samle Europa?

Måske skulle man have været der, men mens folk brokkede sig over regn og oprydning på Roskilde Festival, fandt en mindre sensation sted på Europas vigtigste musikfestival Glastonbury vest for London. Som det første sorte britiske hovednavn gik grime-rapperen Stormzy fredag aften på den største scene, og siden har den engelske musikpresse ikke talt om […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Snæver sejr til Ursula von der Leyen som ny kommissionsformand. 383 stemte for, mens 327 stemte imod den 60-årige politiker fra det kristenkonservative CDU-parti, som Tysklands kansler, Angela Merkel, også er medlem af. Hun bliver den første kvindelige formand for EU-kommissionen.

3

Nye skilsmisseregler trækker konflikter i langdrag. Den nye regel skal ligestille forældrene og skåne barnet for konflikt ved at lade barnet have bopæl hos både far og mor de første tre måneder efter skilsmissen, men den foreløbige erfaring hos Mødrehjælpen er, at en del af systemet virker modsat, skriver Politiken. Reglen trådte i kraft den 1. april, og i første halvanden måned med de nye regler modtog Mødrehjælpens rådgivning godt 300 spørgsmål om reglerne. 52 af dem handlede om den delte bopæl.

4

Berlins bystyre opkøber lejligheder. Det drejer sig om ikke mindre end 670 lejligheder på den historiske Karl-Marx-Allee, der går fra byens centrum til området Friedrichshain i øst, og ifølge borgmester Michael Müller sker det, fordi ”Berlins indbyggere skal fortsat have råd til at bo i byen fremover.” Opkøbet fra private boligselskaber skønnes at koste en lille milliard kroner.

5

Game of Thrones slår rekord med 32 Emmy-nominerede. Én af de 32 nominerede til tv-seriens svar på the Oscars er den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau for sin rolle som Jaime Lannister i kategorien ‘bedste mandlige birolle’.

Nyhedsanalysen

De gamle partiers forfald: Brexit har gjort briterne til politiske nihilister

Britain's Prime Minister Theresa May and Former PM David Cameron attend a service of thanksgiving for Lord Heywood in Westminster Abbey in London, Britain June 20, 2019. REUTERS/Henry Nicholls/Pool TPX IMAGES OF THE DAY

Af Andreas T. Kønig
I Danmark bød det nyligt afholdte Folketingsvalg på en overraskende styrkelse af de gamle magtpartier. Det er dog mest af alt udtryk for dansk exeptionalisme, for i resten af Europa bløder de gamle partier stemmer på voldsom vis. I denne uge undersøger vi, hvad der gik galt for magten i Europas mest magtfulde lande – […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Nysgerrig og kritisk læsning af Jordan Peterson

Selvhjælpsbogen ’12 regler for livet’ af den canadiske psykolog Jordan B. Peterson er blevet en bibel for unge mænd verden over. Og det er ikke sikkert, du har fået den læst, men så er denne Podcast helt fortrinlig. I fem afsnit læser journalist Anders Haahr Rasmussen og feministisk aktivist Emma Holten den både voldsomt populære og heftigt kritiserede bog sammen med skiftende gæster. Og de gør det faktisk ganske balanceret og nysgerrigt. Det er underholdende og oplysende. Ren Public Service.

Verdens partier mellem rød og sort

Når man taler om international politik, er det altid rart at forsøge at orientere sig lidt på de lokale barometre, inden man vælger hold. New York Times har gjort det let med dette, der noget forenklet forsøger at lave en højre-venstre-akse for verdens store demokratier. Også de danske partier er med. Sjov lille sommerleg, man kan have sig der.

Hvad ville Lenny Kravitz gøre?

Hvad tror du egentlig, 90’ernes scor-fisse-verdensmester sådan render rundt og laver? Nå, han har da bare lige købt sig en luksuriøs farm i Brasilien, hvor han producerer økologisk frugt og grøntsager, mens han rider rundt og driver kvæg i en iturevet denim-vest og hvide cowboy-støvler. I hovedbygningen har han indrettet sig med kobberbadekar, væg-til-væg kunst, Andy Warhols egne møbler og et instrument inden for rækkevidde i hvert rum. Det er, hvad Lenny Kravitz går og laver – altså i det hus han har i Brasilien. Han har et par andre også. Se selv.

Et sidste ord

Ja, det er så dumt, at det måske vil virke, tænkte en colombiansk mand måske, inden han med et halvt kilo kokain gemt under parykken gik igennem den spanske told. Det gjorde det bare ikke. Danmark er i øvrigt EU’s tredjemest kokain-forbrugende land.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12