10. april 2021

Næste udgave 03:20:08

Transportminister Benny Engelbrecht (S) under pressemøde om Danmark fremad - regeringens nye plan for investeringer i dansk infrastruktur hos Novo Nordisk i Kalundborg, torsdag den 8. april 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Kære læser

Eventyret om Ringvejen

“Succes is buried at the other side of rejection,“ lyder et mantra fra life coachen Andreas Mertz, spillet af Simon Kvamm, i den nye DR-serie Guru. Serien er spækket med coaching-floskler, der kunne stå som motivational quotes på en køleskabsmagnet med en svungen font over et bjerglandskab. Stilen går igen i titlerne på de seks […]

Læs mere

Ugen

1

USA’s finansminister, Janet Yellen, foreslog mandag at indføre en global minimumsskat for multinationale virksomheder. “Det handler om at sikre, at regeringer har stabile skattesystemer, som indbringer tilstrækkelige indtægter til at investere i essentielle offentlige goder og kunne reagere på kriser“, udtalte Yellen bl.a. Forslaget kommer i forbindelse med, at præsident Joe Biden forsøger at finde finansiering til en ny infrastrukturreform til 2,3 bio. dollars. Oliver Stilling skrev om skatteidéen i en ‘Kære læser’ torsdag.

2

Grønlænderne skulle tirsdag til stemmeurnerne, da der var valg til Landstinget, Inatsisartut. Med hele 36,6 pct. af stemmerne blev venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) valgets store vinder. Dermed kan IA-formand Múte Bourup Egede nu forsøge at danne regering. Hvis det lykkes, vil det være blot anden gang siden 1979, at socialdemokratiske Siumut ikke står i spidsen for det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut. Lars Trier Mogensen skrev om det politiske fjeldskred i en nyhedsanalyse onsdag.

3

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) bekræftede onsdag, at man har fundet en sammenhæng mellem AstraZenecas coronavaccine og en række sjældne sygdomstilfælde med blodpropper og et lavt antal blodplader. Ifølge agenturet opvejer vaccinens fordele dog fortsat risikoen for bivirkninger. “Covid-19 er en meget alvorlig sygdom med høje indlæggelses- og dødsrater […] Vaccinen har vist sig at være højst effektiv. Den redder liv“, udtalte EMA’s direktør Emer Cooke på et pressemøde.

4

Regeringen fremlagde på et pressemøde torsdag sin nye, storstilede plan for Danmarks infrastruktur. Sammenlagt indeholder planen investeringer for 106 mia. kroner, hvoraf 47 mia. er afsat til udbygning af nye vejstrækninger, mens omkring 40 mia. kroner skal gå til den kollektive trafik. Udspillet kritiseres flere  steder for at mangle grønne ambitioner. Det skrev Føljetons chefredaktør David Dragsted lidt om i en ‘Kære læser’ fredag.

5

Buckingham Palace meddelte fredag, at den britiske prins Philip er død. Han blev 99 år gammel. Prins Philip blev, som oldebarn af danske Christian 9., født ind i den glücksborgske kongeslægt og bar titlerne prins af Grækenland og Danmark, inden han blev gift med dronning Elizabeth i 1947. Ifølge det britiske hof sov Philip stille ind i Windsor Castle. Han efterlader sig fire børn, otte børnebørn og 10 oldebørn.

Nyhedsanalyse

Kunstens forgyldte navlestreng

Medici-familien

Af Asta Kongsted
“I like money on the wall“ – Andy Warhol Med et par iøjenfaldende rekordsalg har de såkaldte NFT’er – non-fungible tokens – gjort et larmende indtog på kunstscenen. Journalister verden over har konkurreret om at forklare dem så kompliceret som muligt, men det kan siges sådan her: NFT’er er en måde at sætte en slags […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Jim Cooke/Defector

Klap lige hesten

Amerikanske hestevæddeløb ligger ret langt nede på listen over ting, vi ved noget om. Det gør dog bare artiklen her fra sportsmediet Defector så meget desto vildere. Til vores store overraskelse er hestevæddeløbsindustrien i USA nemlig løbet løbsk. I mindst 24 delstater bliver sporten støttet af offentlige midler i millionklassen – og det på trods af, at interessen for væddeløb er i frit fald. Tanken var oprindeligt at indbringe flere skatteindtægter via betting, men nu lyder argumentet snarere, at hestevæddeløbene er blevet “too big to fail“. Tilbage står aktivister og undrer sig over, hvorfor heste får så mange økonomiske gulerødder, når skolerne piskes for deres pengeproblemer.

Eugène Delacroix (1798-1863): 'Trois femmes nues couchées'. Louvre

Dyk ned i Louvres gemmer

Det vidunderlige, parisiske kunstmuseum Louvre har digitaliseret 482.000 kunstværker, og de kan nu findes i databasen her. Så er der beskæftigelse til resten af weekenden!

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Byudvikling for rullende kameraer 

“Det ville være en kende naivt at fastholde, at København, stik modsat alle andre storbyer, skulle være fritaget for overgange – at bevægelser væk og strømninger til, på godt og ondt, ikke også her skulle være en grundlæggende, vedvarende tilstand – noget, der ikke umiddelbart står til at ændre. Filmen, det bevægelige billede, optræder i den henseende som en tidsmaskine, der giver adgang til fortidens glemte steder, til nutidens materielle kendsgerninger og til forestillinger om fremtidens liv i byen.“ Herligt essay i Atlas om filmenes København.

Et sidste ord

Før eller siden må man jo sætte foden ned.

Rigtig god weekend!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12